FEM OPSKRIFTER DER SKAL PRØVES

ret5Creamy garlic roasted red pepper pasta fra Pinch of Yum: Den her opskrift får førstepladsen og jeg lyver ikke når jeg siger, at jeg har tænkt på den siden jeg så den. Faktisk havde jeg planer om at kaste mig ud i den i morgen, men nu er jeg blevet inviteret på spaghetti med kødsovs hos min søster og det siger man jo ikke nej til 😉

Men den skal altså prøves, så snart muligheden byder sig, for den lyder ret så fantastisk og er tilmed dejlig simpel. Derudover er jeg jo ualmindelig glad for alt hvad jeg kan lave på min spiralizer og den får jeg jo rig mulighed for at bruge, til de der squash.

ret2Osteboller fra Valdemarsro: Billedet alene får mine tænder til at løbe i vand – sådan en omgang kan en brød og ostefan som mig, slet ikke stå for.

ret6Cauliflower bites fra Half baked harves: Egentlig synes jeg, at blomkål kan være en smule overvurderet. Jeg kan godt lide det, men det er ikke noget, som får min smagsløg til at ringe. Alligevel er der noget ved den her opskrift som tiltrækker mig. Måske er det i virkeligheden den dressing der skal serveres til 😉

ret4Sweet potato pandekager med ricotta fra Twin Food: Igen rammer de plet henne hos Twin Food. I ved hvordan jeg har det med sweet potatos og ricotta står også højt på listen over mine yndlingsting. Jeg tør kun drømmer om den symfoni der må opstå, når de to ting mødes.

ret1Spicy buffalo chickpea wraps fra Minimalist the baker: De her indlæg kan ikke bestå uden en opskrift der indeholder kikærter, så derfor skal den her også med. En dejlig simpel og dekorativ ret, som jeg lige vil huske på næste gang jeg skal have middagsgæster og er ideforladt.

Feel free to share
Facebook
Pinterest
Email
Abonner
Giv besked om
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments