FEM OPSKRIFTER DER SKAL PRØVES

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg elsker mad. Jeg elsker at lave det, spise det og at kaste mig ud i nye opskrifter. Jeg er også en trofast madblog-læser og jeg tror efterhånden, at jeg følger flere madblogs på bloglovin end modeblogs. Det må være noget med alderen 😉 Når jeg falder over en lækker opskrift, så bliver den gemt i mine “saved posts-mappe” og når jeg får lyst til at prøve noget nyt, så bladrer jeg bare den igennem. Smart.

Herunder kan I se et lille udvalg fra min liste og det er alle opskrifter, som bestemt skal afprøves i den nærmeste fremtid.
 photo ret2_zpszech4y5b.jpg

Jeg lever og ånder for dip og dressinger og indtager sjældent et måltid uden. Der skal jo sovs til 😉 Min yndlingsdip over dem alle, er hummus. Den voksede for alvor efter mit besøg i Mellemøsten, tidligere på året. Denne version med rød karry lyder SÅ lækker og kombinerer to af mine favorit køkkener; det arabiske og det asiatiske. Opskriften findes lige HER.

 photo ret1_zpsydfr7nxp.jpg

Henne hos Twin-food bliver de ved og ved med at dele de lækreste opskrifter. Jeg har tidligere udnævnt bloggen, som min yndlingsmadblog. Det er den stadig. deres bud på en lækker tunsalat skal snart prøves. Både fordi jeg elsker tursalat men også fordi jeg spiser det ret ofte. Man skal jo have fisk i ny og næ og der er simpelthen ikke noget andet fra havet, som jeg kan få mig selv til at indtage. Jeg lider af voldsom stor fiskefobi. Opskriften findes HER.

 photo ret4_zpsmnfuetgx.jpg

Stinna er også en af de blogs, som jeg har fået et ekstra godt øje til og det lader til, at vores smagsløg matcher. Når man elsker Hummus, vil det næsten være mærkeligt, hvis man ikke også har det samme kærlighedsforhold til falafler. Denne opskrift indeholder alt det bedste og jeg glæder mig til at smage dem. Den findes lige HER.

 photo ret3_zps6whz2ihs.jpg

Man skulle næsten tro, at jeg kørte et kikærte-tema, men det er faktisk helt tilfældigt. Og så har jeg naturligvis bare en stor kærlighed til de små sunde kugler og deres uendelige muligheder. Billederne her taler næsten for sig selv. Bare synet af kombinationen af brød, kikærter, avocado OG koriander, får mine tænder til at løbe i vand. Find opskriften HER.

 photo ret5_zpsp9nchx4d.jpg

Og så lige endnu en med kikærter. Bare fordi. Find den HER.

Hvis I ligger inde med et link til noget lækkert, som bare skal prøves, så skal I ikke holde jer tilbage i kommentarfeltet?

Husk forresten også, at jeg tjekke bloggens opskriftindex. Det er efterhånden ved at have en pæn størrelse.

Feel free to share
Facebook
Pinterest
Email
8 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments