REJSEGUIDE TIL FANTASTISKE MIAMI

Tilbage i April, var jeg på den skønneste tur til Miami, sammen med Kat. Det var en fantastisk god beslutning at tage afsted og selvom turen bedst kan beskrives som en “workcation” med ligeså meget, hvis ikke mere, arbejde som en almindelig uge herhjemme, så er det bestemt ikke sidste gang, at vi kaster os ud i sådan en omgang.

Miami har ligget i toppen på listen over steder, jeg gerne vil besøge, i maaaange år. Dels fordi jeg har været forholdsvis draget af den der klassiske “Miami-vibe” og dels fordi jeg har hørt så mange blandede ting, at den eneste mulighed for at finde det sande svar, var at opleve det selv.

I de tidlige forårsdage stod vi til et event, altså Kat og jeg, og talte om, hvor meget vi gerne ville til Miami og derfra tog det sådan ca. 5 beskeder frem og tilbage, før billetterne var købt. Der kom mange gode ting ud af den beslutning og en af dem er muligheden for at kunne dele en lille guide med jer, så den får I nu.

HVAD

Jeg kan nok ikke overraske nogen ved at fortælle, at Miami er en af USA’s sydligste byer, placeret på Floridas østkyst med tropisk klima, blåt vand og palmer, så langt øjet rækker. Lidt på samme måde som Los Angeles, så er det en gigantisk by, som på mange måder rummer mange små byer i èn. Den turistede del, og det som den her guide primært handler om her, er Miami Beach som faktisk er en lang ø, der flugter med fastlandet. Den består af North Beach, Mid Beach og South Beach, hvoraf sidstnævnte er der hvor “det meste sker” og hvor man finder de fleste sights, populære hoteller og overraskende skønne strande.

HVORDAN

Det aller bedste ved en Miami-tur er, at det er forholdvis billigt at flyve derover. Og det gælder faktisk hele året. Lige med undtagelse af julen, selvfølgelig. Der findes et hav af flyselskaber, som flyver dertil og endda også lavprisselskaber som Norwegian. Hvis man researcher lidt, så kan man faktisk finde billetter helt ned til 2500 kr. for en retur og hvis man er rigtig rigtig heldig, så er det endda en direkte flyvning.

Vælger man at flyve med Norwegian, så vil man typisk lande i Fort Lauderdale, som er et område nor for Miami. Man skal ikke lade sig skræmme af afstanden og man kan snildt flyve dertil og bosætte sig i Miami Beach.

HVOR SKAL MAN BO

Miami Beach er især kendt for sine hoteller, som faktisk ligger hele vejen langs kysten. De er store, flotte, eksklusive og langt de fleste er holdt i en fascinerende Art Deco-stil. Når man booker sit hotel, er det dog vigtig, at man lige er opmærksom på, at der kommer et såkaldt “resort fee” oven i prisen. Altså efter, at der også kommer tax og tips oven i. Alle, der har været i USA ved hvor irriterende deres ekstraudgifter og når der så tilmed bliver lagt ca. 20% oveni en hotelregning, så bliver man altså lidt træt.

Men når det så er sagt, så er Miami stedet man skal besøge, hvis man har en svaghed for eksklusive og spændende hoteller. Både fordi der er rigtig mange af dem, men også fordi de hver især er helt unikke og langt de fleste er et besøg værd.

Vi boede på det samme hotel under hele vores ophold, men vi besøgte flere af slagsen og allerede nu, har jeg flere steder jeg gerne vil bo, på mine kommende Miami-rejser.

The Confidante: Det var her vi boede og det er et af de hoteller, som jeg næsten ikke kan anbefale nok. Der mangler absolut ingenting; Det er pænt, rent, værelserne er gudesmukke og det samme er udsigten. Der er et kæmpe fitnessrum på en af de øverste etager, to gode pools, en restaurant og ikke mindst det sødeste personale (det er jo USA, vi snakker om). De hoteller, som ligger langs kysten, har også deres “egen stand”. Det betyder at gæsterne kan benytte sig af de liggestole og parasoller, som de stiller til rådighed. Gennemført som det hele er, har hver hotel selvfølgelig også hver deres signatur-farve og her vil jeg påstå, at The Confondante har byens pæneste med de smukke pastelfarver.

Selvom vi selvfølgelig snakker om et hotel, i den lidt højere klasse, så vil jeg klar anbefale at holde øje med gode tilbud henne hos Hotels.com. Det var her vi fandt det og endda til en ret overkommelig pris. At den så lige blev 20% højere da vi tjekkede ud pga. deres irriterende Restort-fees behøver vi ikke snakker mere om 😉

Stranden på The Confidante

The Confidante

● The Standard: Kat og jeg har faktisk boet på The Standard tidligere. Det var dengang vi besøgte L.A og lige siden, har jeg været ret stor fan af deres hotel-koncept. Det er lækkert, moderne og bare totalt gennemført. I Miami besøgte vi hotellet på en slags “dagstur”. Vi startede med en frokost og deres restaurant, hvor udsigten var fuldstændig fantastisk og maden ligeså. Derefter klædte vi om og brugte et par timer ved poolen og i deres smukke have.

Selvom hotellet i L.A var lækkert, så er det her et helt nyt niveau og jeg husker tydeligt, hvor forelskede vi blev. ALT er gennemført; farverne, maden, indretningen, spaen, omklædningsrummene og selv toiletterne.

Igen er vi ude i et af de hoteller, som ligger i den dyre ende. Personligt blev jeg så forelsket, at jeg er villig til at ofte lidt ekstra for at tjekke ind her i et par dage, næste gang jeg besøger Miami. Ellers kan jeg varmt anbefale, at købe et day-pass til deres spa, hvor som inkluderer, at man også kan bruge pool-faciliteter og besøge deres fantastiske restaurant.

The Standard

The Standard

The Standard

Faena: Okay, her skal man nok kun bo, hvis man er villig til at bruge rigtig mange penge på et hotel. Det er et af Miami’s mest eksklusive og mest ikoniske af slagsen. Er man ikke lige er klar til at smide over 5000 kr. efter en enkelt overnatning, så må man ikke snyde sig selv for at besøge hotellet alligvel. Der er simpelthen så smukt, frodigt og totalt instagamable. Vi var forbi flere gange. Både for at drikke kaffe i deres cafè og for at tjekke området ud. Alt er pænt derinde.

I haven hos Faena

Casa Faena. Et lille butique-hotel, som er placeret lige overfor det store hotel

HVAD SKAL MAN SPISE

Tro det eller ej, men Miami er faktisk ikke sådan et kæmpe madmekka med et utal af lækre restauranter, som man f. eks oplever i New York, San Francisco og L.A. De lækre restauranter ligger ikke klods op og ned af hinanden og man skal lede lidt for at finde dem. Alligvel synes jeg, at vi endte med at få nogle gode oplevelser og der er klart steder, som jeg kan anbefale.

Sense Beach House: Det var et af de steder, som vi havde fået anbefalet hjemmefra, hvilket jeg er rigtig glad for, for det er ikke et sted, som man lige finder af sig selv. Faktisk er det et hotel, men i stueetagen har de også en restaurant, hvor man både kan spise morgenmad, frokost og aftensmad. Det var især den caribiske indretning, som jeg faldt for og stemningen er totalt hyggelig og laid back. Vi spiste sen morgenmad/tidlig frokost og alt var friskt, lækkert, sundt og lige som det skulle være.

Sense Beach House

Sense Beach House

The Standard: Her fik vi uden tvivl turens lækreste frokost. Det er sådan et sted, hvor alt spiller. Deres cafè ligger lige ud til det turkise vand, hvor man kan spotte den ene gigantiske båd efter den anden. Menukortet er totalt indbydende og stemningen er indbegrebet af den jeg forbinder med Miami. Hotellet ligger faktisk på en lille bitte ø og ikke på selve Miami Beach, men ikke mere end en lille køretur derfra. Det er absolut et besøg værd.

The Standard

The Standard

The Standard

Oh Mexico: Den her er en af de sjove og et sted, som vi opdagede lidt tilfældigt. Den er placeret på Espanola Way, som er en af de mest turistede gader og hvor de klassiske turistrestauranter (og fælder) ligger klods op af hinanden.

Vi endte derinde en aften, hvor vi ikke helt anede hvor vi skulle gå hen og hvor vi var blevet så sultne, at det mest alt bare handlede om at få noget kørt ind. Menukortet var gigantisk og vi kunne virkelig ikke beslutte os. Vi endte begge med at køre Fajitas, som bestod af en hulens masse tips, lækre stegte grøntsager og små friske tortillas. Der er uden tvivl noget af det bedste mexicanske mad, jeg nogensinde har fået og vi var så vilde med det, at vi endte med at gå tilbage et par dage efter. Desuden er priserne rigtig gode, set ud fra Miami-standarder 😉

Oh Mexico

SOHO House: Her er vi igen ude i et af de lidt mere eksklusive steder og hvor man helst skal have booket et bord et par dage i forvejen. Det var et af de steder vi VILLE besøge, for vi havde både læst os frem til, at der skulle være noget så pænt og maden skulle være rigtig god. Man spiser i den fineste omgivelser og får en service, som jeg sjældent har oplevet. Maden i sig selv var ikke noget særligt og jeg mindes også, at jeg måske gik lidt sulten derfra. Alligevel kan jeg kun anbefale at slå et smut forbi, for der er altså virkelig fint.

Taquiza: I den sydlige del af Collins Road, som er hovedgaden i Miami Beach, finder man Taquiza, som er et skønt lille spot. Kort fortalt er det en lille Taco-bar, som har en lille gårdhave, hvor man kan nyde et par tacos og en drink. Menukortet er simpelt og overskueligt og stemningen er uformel og ret hyggelig. Et genialt sted, hvis man lige har brug for noget andet end dyre restauranter eller trivielle turistfælder.

HVAD SKAL MAN SE

En hotel-tour: Det lyder måske lidt skørt, men som jeg har nævnt et par gange, så er Miami Beach er lidt af  et mekka, når det kommer til vilde og eksklusive hoteller. Af de steder jeg har besøgt, er det kun Las Vegas som overgår. Størstedelener af dem ligger langs kysten, så man kan egentlig bare tage dem fra den ene ende til den anden og se hvor langt man når.

Little Havana: Noget der faktisk kom ret meget bag på mig, var hvor caribisk og ikke mindst cubansk-influeret, Miami er. Når man kigger på et kort giver det selvfølgelig ret god mening og i det hele taget vrimler Miami med eksil-cubanere, der har taget turen der har taget turen fra Castros Cuba.

Bydelen Little Havana ser de som deres eget og her er alt mere eller mindre som på Cuba (tror jeg). Vi var på en lille tour rundt i området, som vi havde booket gennem Urban Adventures. Det var sådan en fin oplevelse og det bedste af det hele var, at vores guide selv var eksil-cubaner og derfor fik vi også hele historien fra hendes point of view og jeg blev meget klogere på hele situationen. Vi besøgte både et ciagar-værksted og flere cafèer, hvor bl.a fik smagt en del cubanske delikatesser. Det kan varmt anbefales.

Little Havana

Little Havana

Little Havana

Little Havana

Little Havana

● Miami Beach-Beach: Det giver sig selv, at man skal tage en dag eller to på stranden. Egentlig havde jeg ikke de store forventninger og havde en fornemmelse af, at vandet vil være lidt for vildt og måske også koldt. Det var ingen af delene. Det var faktisk bare helt vidunderligt og havde den skønneste turkise farve.

● Art Deco-arkitektur: Jeg havde godt en fornemmelse af, at arkitekturen ville falde i min smag, men jeg havde aldrig forestillet mig, at det ville være så vildt. Er man til Art Deco og pastelfarver, så skal man nok få set en masse eye candy. Det vrimler med neonskilte og bygninger, som man kun troede fandtes på film.

HVAD SKAL MAN KØBE

Lad mig starte med at slå fast, at man ikke skal tage til Miami-beach for at shoppe. På hoved-shoppegaden, Lincoln Road, finder man de klassiske butikker som Zara, H&M, Forever21 og alt det der. Men når dollarkursen er høj, så er der intet at spare i forhold til de danske priser.

Sawgrass Mills: Til gengæld må man ikke snyde sig selv for en tur i Sawgrass Mills, som er et shoppemekka uden lige. Vi snakker om et KÆMPE GIGA MEGA outletcenter. Faktisk vil jeg nok nærmere kalde det for en outlet-by. Der findes nærmest ikke den butik, som ikke et har slået sig ned derude og der er GODE rabatter at hente. Jeg købte f. eks et par Marni-sandaler med godt og vel 70% rabat. Vi kiggede på Gucci-solbriller, Prada-tasker og diverse sneakers til ingen penge. Vi endte faktisk med at blive så vilde med det, at vi overveje to ture derud. Men besluttede, at det nok var mest fornuftigt at lade være.

Det eneste (store) minus er, at det ligger LANGT væk fra Miami Beach. Vi snakker over en times kørsel derfra. Vi ville derud en af de første dage og derfor så vi ikke andre løsninger, end at tage en Uber. Det var lidt dumt og dyrt, for senere opdagede vi, at Centret simpelthen har shuttlebusser kørende langs Miami Beach, for at samle kunder op og fragte dem ud til mekkaet. Det husker vi lige til næste gang 😉

Sawgrass Mills

Sawgrass Mills

GODT AT VIDE

Shuttlebus: Hele vejen langs hovedgaden, Collins Ave, kører en Shuttlebus, som man bare kan hoppe af og på, som det passer en. Det er intet mindre end genial, for vejen LANG og det bedre af det hele er, at den er gratis.

Priser: En af de knapt så positive ting er, at Miami er dyr. Priserne på alt fra hoteller til restauranter har lige fået et ekstra lille nøk op og det bliver ikke bedre af, at der kommer tax og tips på alt og at dollarkursen heller ikke er så god som den har været.

●  Restort fees: Yep, sad but true. På hoteller og hotellernes restauranter kommer der nemlig også et lækkert lille resort fee på regningen. På et hotel vil det typisk være 20 dollars pr. person pr. nat, så efter få dage, løber det altså op. Vi fik i hvert fald lidt af et chok, da vi fik vores endelige regning.

Klimaet: Miami ligger lige ud til det Caribiske hav og det betyder selvfølgelig, at der er et ret lækkert klima. Der er varmest i sommermånederne og sjovt nok koldeste i vintermånederne. I September og oktober er det orkansæson, hvilket man nok lige skal have med i tankerne inden man booker. Vi rejste i slutningen af April og selvom vejrudsigten lovede chancer for regn og torden hver dag, så skinnede solen 90% af tiden.

Lufthavnen: Lufthavnen er mere eller mindre placeret midt i byen, hvilket er SKØNT når man lander fra en lang rejse. Køreturen til og fra Miami Beach tager ca. en halv time.

● Trafikken: Jeg har efterhånden besøgt USA en del gange og hver eneste gang, er jeg blevet forholdsvis chokeret over trafikken. I de store byer kan den være helt vanvittig og man kan snildt bruge flere timer i løbet af en dag, på at sidde i kø. Den kan bestemt også være voldsom i Miami, men faktisk synes jeg ikke at den var i nærheden af at være ligeså slem, som jeg har oplevet andre steder.

● Sidst med ikke mindst, vil jeg lige minder jer om, at I altid får 200 kr. i rabat hos Booking.com, hvis I bestiller hotel gennem der her link.

ALBANIEN – EN MINIGUIDE

img_1516

Den opmærksomme læser husker måske, at jeg tilbragte en forlænget weekend i Albanien, for et par uger siden. Rejsen var en fødselsdagsgave til min mor, fra min søster og jeg. Derfor så jeg det også som en ægte ferie og havde egentlig ikke tænkt mig at lave det helt store content derfra. Men så skete der det ret uventede, at jeg pludselig fik et hav af henvendelser fra jer, kære læsere, som gerne ville vide lidt mere om destinationen og enkelte af jer havde faktisk allerede planlagt en tur dertil.

Jeg måtte hurtigt indse, at der nok alligvel var et marked for en lille guide, så sådan en skal i da få. Men det bliver altså en lille en af slagsen, for det er naturligvis begrænset hvor meget jeg kan kloge mig på området, eftersom jeg kun tilbragte 3 dage dernede.

Men lad os prøve 🖤

img_1534

HVORFOR ALBANIEN?

Long story short. Min søster og jeg havde planlagt, at vi gerne ville forære min mor en rejse. Sammen med os, naturligvis. Pga. arbejde, børn og andre hverdagsting kunne vi ikke være væk i længere tid end en forlænget weekend. Jeg havde ikke lyst til en storbyferie, der skulle også gerne være lidt varmt, vi skulle også opleve noget nyt og så skulle det være noget, der var til at betale. Når man ligger alle de krav sammen, så sætter det ligesom sine begrænsninger.

Vi har alle tre været i Kroatien flere gange er er vilde med det. Derfor tænkte vi, at Albanien måske kunne være en oplagt mulighed, for at udforske lidt mere af Balkan-området. En hurtig søgning på Momondo viste, at flybilletterne også så ganske fornuftigt ud. Vi tjekkede hoteller og opdagede hurtigt, at man kunne få seriøst meget for pengene. Derfor Albanien.

HVORDAN?

Så vidt jeg ved, så kan man endnu ikke flyve direkte derned. Derfor havde vi også en lille og hurtig mellemlanding i Slovenien. Alligvel tog rejsen kun lidt over 3 timer i alt. Det forstår man ikke helt, vel? Jeg føler lidt, at Albanien lyder som et land langt langt væk. It’s not 😉

Vi landede i hovedstaden, Tirana, men havde booket et hotel i kystbyen Durrës. Den lå ca. 30 km. væk og en taxa dertil kostede 20 Euro. Det kan man vist ikke klage over.

img_1512

HVOR SKAL MAN BO?

På den korte tid vi havde, nåede vi ikke at udforske hovedstaden, Tirana, men vi kørte igennem et par gange. Som mange andre byer i det område, var den totalt smadret, grim og pæn på samme tid. Jeg kunne snildt havde brugt en dag derinde.

Som sagt boede vi i kystbyen Durrës. Nærmere bestemt, Durrës Beach, som mest af alt er en forlængelse af Durrës down town, med en strandpromenade, hoteller og restauranter.

Som tidligere nævnt, så får man ualmindelig meget hotel for pengene på de kanter. Alt er billigt i Albanien, som i VIRKELIG billigt. Derfor endte vi også med at booke der her 5-stjernede hotel og for alle tre nætter, kom vi af med omkring 3000 kr. Det var inkl spa, havudsigt, god morgenmad, træningscenter og hvad man nu eller behøver. Standarden er selvfølgelig ikke som 5 stjerner herhjemme, men bestemt pengende værd.

img_1648

MADEN

Jeg er hverken den store kød-spiser og desuden spiser jeg jo intet, som kommer fra havet. Præcis derfor, har jeg også altid haft det lidt svært, når jeg har rejst i Middelhavsområdet og især i den østlige del. Men faktisk blev jeg positivt overrasket og jeg fik ikke et eneste dårligt måltid. De restauranter vi besøgte, fandt vi via. Tripadvisor og det kan jo altid være lidt af et sats.

Den bedste var afgjort TROY hvor vi endte med at spise to af aftenerne. Fordi alt var så billigt, så bestilte vi bare en masse ting fra menukortet. Salater, oste, dip, lidt kød og brød. Vi drak den lokale vin, som bestemt heller ikke fejlede noget. Selvom vi slet ikke holdte os tilbage, var det umuligt at få regningen op over 200 kr. I ALT.

SHOPPING

Hvis man er til dårlige kopier og godt med Gucci og LV-print, så er Dürres det helt rigtige sted. De har tydeligvis ikke de samme regler for kopi-varer, som vi har her i DK. Faktisk er det det eneste som butikkerne sælger på selve “shoppegaden”. Men finder også en enkelt Rossmann og en Adidas-butik. Men det er vist også det.

Desværre blev vores tur ramt af en dag med heldagsregn, så vi fandt hurtigt ud af, at der lå et kæmpe shoppingcenter i hovedstaden Tirane. Vi besluttede os for at tage en taxa derind og selvom et storcenter ikke lige lå på førstepladsen over ting jeg gerne ville opleve, så var det faktisk en rigtig god beslutning. Centret hedder East Gate og har mere eller mindre ALLE highstreet-butikker. Zara, Mango, Pull & Bear, H&M osv. Her kan man snildt bruge en hel dag. Priserne i highstreetbutikkerne er nogenlunde tilsvarende dem vi har herhjemme.

img_1511

DET BEDSTE

● ALT er billigt. Som i sådan helt latterligt billigt. Nu kom jeg selvfølgelig også direkte fra Miami, hvor der kommer Tax og resort-fees på alt hvad man køber 😉 Men som jeg nævnte tidligere, så betalte vi aldrig mere ned 200 kr. i alt (!!!) for et måltid og der var intet tidspunkt, hvor vi holdte os tilbage med vin eller retter.

● Selvom Durrës har en strandpromenade, præcis som man kender fra alle andre europæiske kystbyer, så er der slet ikke den samme slags turisme. Nu var vi der godt nok lidt uden for sæson, men man fik alligvel fornemmelsen af at det primært var for de lokale turister. Det gør det hele lidt mere autentisk.

● Jeg har sjældent besøgt et sted, der var så uspoleret og ægte. Intet er lavet for turisterne og det har altså sin charme. Der er pænt og grimt på samme tid og man fornemmer lynhurtigt historien, som jo desværre bærer præg af mange år med krig.

img_1815

DET VÆRSTE

● Samtidig med, at alt er pænt og autentisk, så er der også rigtig mange grimme hjørner og områder. Krigen har sat sit præg og det skal man lige vænne sig til. Man fornemmer dog en optimisme og et opsving.

● Fordi der tydeligvis ikke kommer vanvittig mange turister fra andre lande, er de ikke voldsomt stærke i engelsk og de fleste menukort er også på Albansk. En udfordring som også kan være lidt sjov.

●  Stranden er ikke ligefrem en paradis-strand med blåt vand og palmer. Sandet er brunt og vandet er grumset. Hvis det er en vigtig faktor, så vil jeg nok gå efter Kroatien i stedet.

Hvis I har spørgsmål, så skal I endelig ikke holde jer tilbage. Og husk, at I altid får 200 kr. i rabat på jeres hotelophold hvis I booker på Booking.com via det her link.

img_1651

img_1670

img_1627

img_1630

img_1642

hverdag9

img_1624

img_1520

img_1518

img_1761

REJSEGUIDE TIL MARRAKECH

Marrakech har været på min rejse-bucket-list i mange år og da jeg lavede en liste over mine mål og drømme for 2018 var en rejse til den farverige by, èt af punkterne. Jeg var tydeligvis ikke den eneste med det mål, for det var som om, at hele mit instagram-feed også besluttede jeg for at tage turen, i de tidlige forårsmåneder i år. Det gjorde bestemt ikke min lyst til at tage afsted minde. Lad mig sige det sådan. Forholdsvis spontant besluttede jeg mig for at kaste mig ud i eventyret sammen med to gode veninder og jeg er virkelig glad for, at det er et af de steder, som jeg kan sætte en kanppenål ved på mit verdenskort.

img_9703

HVAD

Da billetterne var købt kastede jeg mig over en hulens masse research og jeg kan ikke lægge skjul på, at jo mere jeg læste, jo flere små-bange anelser begyndte jeg at få. Flere kom hjem med fortællinger om byens bagsider. Ivrige gadesælgere, gadebørn, der følger efter en, uoverskueligt kaos, intimidernede tilråb og ingen mulighed for at købe et glas vin eller en kold øl.

Jeg trives ikke godt under nogle af de forhold og begyndte som sagt at få et par bange anelser. Hurtigt kunne jeg læse mig frem til, at det primært var gældende i medinaen. Medinaen er byens midte, eller gamle bydel, om man vil og den er omkranset af en høj (by)mur. Det er herinde at man finder alt det autentiske, de smukke riad’er, fine baggårde og mange souker (markeder) som byen bl.a er kendt for. Uden for murene minder byen om mange andre storbyer, men highstreetbutikker, Starbucks, restauranter og alt det der.

Kort tid efter vores flybilletter var booket, bookede vi også en klassisk riad inde i medinaen, men pga. de førnævnte faktorer, begyndte jeg at undersøge mulighederne for at bosætte sig uden for medinaen. I need my space and I need my wine ;-). Det resulterede i, at vi fandt et hotel til ingen penge og afbestilte riad’en. Så måtte det være eller briste.

Her efterfølgende, er jeg faktisk glad for beslutningen. Egentlig oplevede jeg meget meget lidt af de dårlige ting, jeg havde læst mig frem til. Men det var rart at komme lidt ud fra den hektiske medina og desuden har området udenfor ret mange gode ting at byde på.

img_9641

HVORDAN?

Den klassiske tur til Marrkech er med Norwegian, som (vist nok) er de eneste, der flyver direkte derned fra København. Men som det altid er med Norwegian, så kan det være lidt af et puslespil at finde frem til de helt rigtige kombinationer, hvis man gerne vil have de gode og billige billetter. De har et par ugentlige afgange, men at få både udrejse og hjemrejse til en nogenlunde fornuftig pris, er ikke altid nemt.

Da vi skulle afsted, kunne kabalen med tilgængelige billetter og de dage vi kunne rejse, ikke gå op og derfor endte vi også med en lidt skør rute. På turen ud, skulle vi ud på en lille detour omkring Helsinki. Her have vi dog kun en enkelt time og så fløj vi direkte til Marrakech. På hjemturen var vi over Portugal, hvor vi havde omkring 4 timer. Begge rejsedage var altså forholdsvis lange, men fordi rejsetiderne var gode, så føltes det ikke slemt. Som sagt bestilte vi kun et par uger inden afgang og endte med at betale 2500 kr. pr. mand. Det synes jeg er helt fair, men det kan sagtens gøres billigere, hvis man er tidligt ude.

Jeg vil ikke fraråde at rejse derned med mellemlandinger, men næste gang, så tror jeg at jeg vil forsøge at få fat i en af de direkte afgange.

m5

img_9664

HVORDAN SKAL MAN BO?

Som Instagram afslører, så er Marrkech fyldt af smukke riad’er. Altså små bed & breakfast’s som oftest kun har mellem 6 og 8 værelser. Flere af dem er blevet vanvittig insta-hypet og er booket langt ind i fremtiden. Riad BE Marrakech, EL Fenn, Riad Edwards, for blot at nævnte et par stykker.

Da vi skulle finde et sted at bo, brugte jeg virkelig meget tid på resarch. Både på Instagram og rundt omkring på nettet, hvor der findes et hav af gode guides. Bl.a fra mange af mine fellow bloggerkollegaer. Men hver eneste gang jeg faldt over noget, som så interessant ud, så var det fuldt booket. Så det bedste råd jeg kan give er; vær ude i god tid.

Situationen fik mig til at gå lidt i panik, så vi bookede en riad, som jeg ærligt talt ikke havde en særlig god mavefornemmelse omkring. Men som sagt endte vi med at afbestille den og bookede et hotel uden for medinaen.

Dog er det også værd at nævne, at man ret hurtigt opdager, at man kan bo i Marrkech til ganske få penge. Her har jeg dog både erfaret (og ladet mig fortælle) at man får hvad man betaler for. Næste gang, så vil jeg i hvert fald helt sikkert ofre lidt flere penge på den konto 🙂

img_9065

AT BO UDEN FOR MEDINAEN

Man lærer noget nyt hver dag. Den her tur har i hvert fald lært mig, at når det kommer til hoteller, så får man næsten altid hvad man betaler for. Vi endte med at bo i bydelen Gueliz, som fungerer som “down town” i den nyere del af Marrakech.

Vi tjekkede ind på dette hotel, som jo gør sig ganske godt på billeder og som endda har fire flotte stjerner. MEN vi har altså at gøre med et pragt eksempel på, at man får hvad man betaler for. Det kostede os 1500 kr. for 4 overnatninger i alt. så altså 500 kr. pr mand (!!!!). Set i bakspejlet, så forstår jeg faktisk ikke hvorfor jeg ikke lagde to og to sammen og ofrede lidt mere, for et bedre sted. Men det var ikke katastrofalt og hvis man bare er ude efter en seng at sove i og kan leve med meget svingende internet, så er det ganske udemærket. Beliggenheden er on point og man kan snildt gå ind til medinaen og der ligget flere lækre restauranter rundt om hjørnet. Desuden har de en bar, hvor de både serverer øl, vin og drinks 😉

Hvis man, ligesom jeg, har det lidt stramt med intense byer og har brug for lidt luft, så kan jeg sagtens anbefale at bosætte sig uden for medinaen. Jeg følte i hvert fald ikke at vi gik glip af noget. Tvært imod opdagede vi et par fantastiske restauranter, som jeg f. eks aldrig have læst eller hørt om

img_9645

HVAD SKAL MAN SE

▪️ JARDIN MAJORELLE: samtlige guides og alle jeg talte med, anbefalede et besøg i Yves Saint Laurent have, som han grundlagde i 1970’erne og frem til sin død, brugte som et frirum. Haven er fyldt med fine grønne planter, palmer og et hav af kaktusser og i midten finder man et smukt hus, som er malet i gul og den karakteristiske YSL-blå farve. Der er også en tilhørende lille cafè, som har den hyggeligste gårdhave.

Ved siden af hotellet, ligger YSL-museet. Et fint, men klassisk museeum, som fortæller modeskaberens historie og som også har udstillet en stor del af hans kreationer.

Mine medrejsende havde ret meget optur over stedet og den ene er altså pro fotograf og den anden ved ALT om kunst og mode. Jeg må dog indrømme, at jeg selv havde det sådan lidt kejserens nye klæder-agtigt. Altså der var da pænt og fint, men jeg har bestemt oplevet smukkere og mere interessante ting.

Haven åbner kl. 08 og jeg vil klart anbefale, at komme fra begyndelsen. Det gjorde vi også vi havde det meste for os selv, de første 20 min. Derefter forvandlede det sig til et turist-kaos og da vi gik forbi indgangen på vejen hjem, var køen uoverskuelig lang og der var klokken nok omkring 10.

m2Jardin Majorelle og den tilhørende cafè

▪️ LE JARDIN SECRET: Fineste lille have, midt i medinaen. Her kan man snildt bruge et par timer på at gå rundt, sidde på en bænk og betragte de flotte planter og nyde en kop kaffe og et stykke kage i den tilhørende cafè bagerst i haven.

m1Le Jardin Secret

▪️ SOUKEN: Eller souk’er, fristes jeg til at sige. Stedet hvor man kan købe alt det man ikke anede man manglede, de smukkeste tæpper, vaser osv. Det er umuligt at bevæge sig ind i medinaen, uden at havne i en souk, på en eller anden måde. Jeg skal ikke gøre mig klog på hvordan det præcis hænger sammen, for jeg skal ærligt indrømme, at jeg aldrig nåede at gennemskue det. Jeg tror egentlig bare, at de er fordel rundt omkring i hele medinen, men det helt store, finder man i området omkring den store plads Jamaa El Fna.

▪️ GET LOST: En af dagene lavede vi faktisk ikke noget andet, end at gå rundt i medinaen og forsøgte at fare vildt. Hver gang vi så en lille gyde eller afkrog, tjekkede vi det ud og vi opdagede den ene lille smukke baggård efter den anden.

▪️ KIG OP: Internettet bugner med brugbare spiseguides, til byens utallige restauranter. Vi besøgte et par stykker, men besluttede os også for, at opdage stederne selv. Kig op, for langt de fleste bygninger har en eller anden form for cafè eller restaurant på tæet og langt de fleste af dem, er indrettet eventyrligt, med planter og smukke farver.

6da43b31-36cb-46e4-a394-5fb3f399f76c

HVAD OG HVOR SKAL MAN SPISE?

På mange måder minder Marrakech om Bali, på madfronten. Der findes en håndfuld restauranter, som er blevet yderst populære ved hjælp af Instagram og som er ejet af ikke-lokale, der har knækket koden til at få smarte typer til at valfarte til dem, og dele et hav af billeder af deres æstetiske lokaler og virkelig godt stylede anretninger. Vi besøgte et par af dem, men opdagede som sagt også et par perler uden for medinaen.

▪️ NOMAD: Nok den restaurant, som jeg fik anbefalet flest gange. Derfor forventede vi også, at hypen ville være enorm og bookede et bord en uges tid i forvejen. Det var virkelig også lækkert og menukortet havde et god udvalg, hvor der skulle være noget for alle. Temaet er Marrokansk, men med et europæisk twist. Hvis man godt kan li’ at holde sig til den sunde side, så er Nomad et rigtig godt valg. De har desuden en ret vild tagterresse med udsigt ud over Place des Èpices, som efter min mening, er en af byens fineste pladser.

▪️ CAFÈ DES ÈPICS: Nomad’s (smarte) ejer står også bag Cafè Des Epics og faktisk ligger den også den samme plads. Temaet er også lidt det samme. Lækkert, friskt og sundt marrokansk Cafè-mad til fornuftige priser.

▪️ AZAR (beliggende i Gueliz): En perle vi opdagede ved hjælp af Trip Adivisor. Da jeg spottede at vores hotel mere eller mindre lå ved siden af en libanesisk restaurant, havde jeg ikke andet valg, end at tjekke den ud og det er jeg virkelig glad for at vi gjorde. Priserne er i den højere ende (med stadig billigt for os), men kvaliteten er også derefter. Vi bestilte en stor omgang mezze og spiste og mætte i hummus, baba ganoush, fladbrød, halloumi og alle de andre fantastiske ting, som man finder i det mellemøstlige køkken. Stemningen er ret fin og meget wine’n dine-agtig og perfekt til en aften ude.

▪️ LA CUISINE DE MONA (beliggende i Gueliz): Endnu en lille libanesisk perle, uden for medinaens mure. Her fik vi også en ordentlig omgang mezze, men alt hvad der indebærer. Sammenlignet med Azar, er priserne i den lavere ende og stemningen er også lidt mere low key og knap så fin. De serverer både øl og vin og desuden sidder Mona selv i restauranten og snakker med gæsterne.

▪️ BAGATELLE (beliggende i Gueliz) Mangler man man et glas vin eller en kæmpe stor fadøl, så er Bagatelle, stedet man skal tage hen. Faktisk er alle rum og vægge udsmykket med sprut og vinflasker 🙂

m3Frokost på Cafè des Èpics og Mezze hos La Cuisine De Mona

img_0138Udsigten fra Cafè des Èpics

HVAD SKAL MAN KØBE?

Gør dig selv en tjeneste og drop alle overvejelser om kun at rejse med håndbagage. Jeg tror nærmest, at det er umuligt at kommer derfra uden at købe noget. Hvis jeg en skønne dag, kommer til at stå i en sitation, hvor jeg skal indrette et hjem fra begyndelsen, så ville jeg uden tvivl rejse til Marrakech med et par tomme kufferter og fylde dem  med tæpper, vaser og andre pynteting.

▪️ GULVTÆPPER: Jeg har stadig svært ved at forstå, hvor jeg jeg kom hjem uden et. Aldrig i mit liv, har jeg set så gode et udvalg og de hænger over ALT. Man kan få lige præcis den farve, ded størrelse og den kvalitet man ønsker. Priserne svinger meget, afhængig af kvalitet, men jeg forelskede mig i modeller fra 500 kr. til 4000 kr. Uanset hvad kan det godt betale sig og priserne er rigtig gode.

▪️ KERAMIK: Skåle, vaser, fade, kopper, tallerkener og hvad man ellers kan komme i tanke om, står over det hele og findes i de fineste karver og mønstre. Her kommer begrænsningens kunst virkelig på prøve og det er svært ikke at lade sig rive med.

▪️ SENGETÆPPER: Sengetæpper er ikke noget man får kastet i hovedet, på samme måde som man gør med gulvtæpperne, men hvis man lige leder lidt og bevæger sig dybere ind i soukens mange boder, så kan man finde nogle ret fantastiske af slagsen.

▪️ KURVETASKER: Eller faktisk alt i flet. Hvis det ikke var fordi, mine mange rejser til Bali, har givet mig en ret stor kurvetaske-samling, så var jeg uden tvivl også kommet hjem med en stor samling. Udvalget er på grænsen til overvældende.

▪️ KRYDDERIER: Mad-souveniers kan altså bare et eller andet og udvalgt i souken er uimodståeligt.

▪️NØDDER: Jeg kan næsten ikke huske, hvornår jeg sidst har købt så billige og ikke mindst velsmagende nødder. Der er en kæmpe besparelse, sammenlignet med de danske priser.  Jeg kom bl.a hjem med en kæmpe pose saltede mandler, som snildt kan række de næste par måneder. Den kostede omkring 30 kr.

m4

GODT AT VIDE

▪️ ANKOMST: Lufthavnen ligger godt og vel 3 km. fra centrum og det tager ca. 20 min. at køre derind. Ret optur. Når man ankommer fra EU skal man naturligvis igennem immigration og den slags kan jo tage mellem 5 minutter og 5 timer. Vi gled forholdsvis nemt igennem, uden problemer. Man kan snildt tage en taxa fra lufthavnen og det koster lige godt 100 kr. Offentlig transport tror jeg ikke, at de bruger 😉

▪️ PRISNIVEAUET: Man får meget for pengende i Marokko. Rigtig meget, faktisk. Jeg vil næsten påstå, at vi kan være nede omkring en besparelse på 50% når man går ud og spiser, sammenlignet med priserne herhjemme.

▪️ FORHANDLING: I Souken er prisen altid til forhandling og man kan ofte få dem et godt stykke under halvdelen af deres første udkast.

▪️ ALKOHOL: Not easy to get. Marokko er primært muslimsk og derfor kan man altså ikke liiiige snuppe en kold øl på de mange gadecafèer eller bestille en god flaske vin til middagen. Dog er det mest gældende inde i medinaen. I området omkring Gueliz serverer de fleste større restauranter alkohol. Det samme gælder de fleste (de få) hoteller i medinaen og jeg har også ladet mig fortælle, at flere af Riad’erne sælger vin.

▪️ FIND RUNDT: Medinaen er en labyrint af de helt store og gaderne er snoede og ligner hinanden. Man kan i hvet fald være sikker på at fare vildt et par gange. Dog kan jeg ikke anbefale appen Maps.me nok gange (den figurerer snart i samtlige af mine rejseguides). Den er et helt uundværligt værktøj, når man befinder sig i lande, hvor man ikke har wifi-dækning. Man downloader ganske enkelt bare den by eller det område man rejser i og så fungerer den som en offline kort. Hver en lille sti og gyde i Marrakech er med. Den kan man ikke undvære.

▪️ TAXA: Inde i medinaens smalle gader, kører der ikke biler, men går man op til den store plads, Jamaa El Fna, kan man sagtens finde en taxa og en tur ud til Gueliz eller området omkring Jardin Majorelle koster godt og vel 20 kr og tage 10-15 min.

▪️ SPAR PENGE PÅ OPHOLDET: Husk at uanset hvor I rejser hen, så kan I altid få 200 kr. i rabat på jeres hotelophold, hvis I booker hos Booking.com gennem det her link.

▪️ GODE REJSEGUIDES: Som sagt er Marrakech en ægte blogger-destination og der findes rigtig mange gode guides derude. Jeg kan varmt anbefale den man finder hos Sidsel og Lasse, hos Christina Dueholm.

006a2472

REJSEGUIDE: ROADTRIP I DE AMERIKANSKE SYDSTATER

I slutningen af Maj, tog jeg på en af de bedste og mest interessante rejser, jeg nogensinde har været på og jeg fik set dèn del af verden, som har stået øverst på min rejse-bucketlist det meste af mit liv – nemlig de amerikanske sydstater.

Rejsen bestod af en roadtrip, hvor vi var 6 personer i alt. To piger, Janny og Vanessa fra L.A, som jeg lærte at kende, da jeg rejste rundt i Californien for et par år siden. Ola fra Norge, som pigerne kendte fra deres college-tid og Chris og Karyn, som er fra New Zeeland, men som lige nu rejser rundt i hele USA i en van. Sydstats-turen var blot en lille del af deres rejse.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Jeg begyndte min rejse med at tage til L.A og var der i 5 dage. Både fordi det var billigst for mig at flyve dertil, men også fordi en tur til L.A altid er en god idè 😉 Derudover var det også ret forholdsvis rart ikke at starte vores roadtrip med et kæmpe jetlag.

Fra L.A fløj vi til Austin, hvor vores tur begyndte. Her tilbragte vi 2 dage, hvorefter vi lejede en bil og satte kursen mod øst. Vores rejseplan så således ud:

  • Austin, Texas: 2 dage
  • (10 timers kørsel gennem Texas og Louisiana, med stop i Houston)
  • New Orleans, Louisiana: 3 dage
  • (10 timers kørsel gennem Louisiana, Alabama og Missisippi)
  • Nashville, Tennesee: 2 dage
  • (8 timers kørsel gennem Tennessee og Georgia)
  • Atlanta, Georgia: 1 dag
  • (8 timers kørsel gennem Georgia og South Carolina, med en lille omvej for at se byen Savanna)
  • Charleston, South Carolina: 1 dag
  • (Fly fra Charleston til Washington D.C)
  • Washington D.C: 2 dage

Når man lige ser stederne listet op, så ser det jo ikke ud af det helt store, men selve rejsedagene var også oplevelser i sig selv. Vi havde f. eks ingen overnatninger i Alabama og Missisippi, men at køre igennem staterne og gøre små stop, var oplevelser i sig selv.

unnamed

HVORDAN

Fly

Man skal flyve til USA – det siger selvfølgelig sig selv og lige for tiden, kan man kommer derover for meget få penge. Faktisk var det prisen på min flybillet, som fik mig til at tage den endelige beslutning om at tage med. Jeg købte en såkaldt roundtrip, hvor min billet så således ud: København – L.A – Washington D.C – København. For sådan en omgang, med ret gode flytider, kom jeg af med 2900 kr. Det er jo næsten skørt.

Hvis man rejser til USA for at tage på en roadtrip i sydstaterne, så vil jeg naturligvis ikke anbefale, at man flyver til L.A – Med mindre at man selvfølgelig har noget man skal der eller nogen man gerne vil se. Selvfølgelig kan man godt starte sin tur i L.A, men det gør også rejsen dobbelt så lang. Har man ikke så meget tid, så vil jeg anbefale at man enten flyver til Austin i Texas eller Charleston i South Carolina og tager ruten fra den ene eller anden ende og så flyver hjem fra den modsatte lufthavn. Giver det mening?

Bil

De fleste ved nok, at det er en ret god idè at have en bil i USA. Det gælder også i sydstaterne. Offentlig transport bruger de ikke meget af og jeg tror faktisk ikke at der er andre måder at komme rundt på. Måske går der en Greyhound-bus fra den ene by til den anden. Dem benyttede jeg på min rundrejse i Californien og det tror jeg ikke kommer til at ske igen – lad mig sige det sådan 😉

Vi lejede som sagt en bil i Austin og det var en stor en med god plads til alle. Jeg kan faktisk ikke huske hvor meget vi endte med at betale, men sammenlignet med hvad den slags koster i Danmark og Europa, var det ingenting.

img_3853

LIDT OM DE FORSKELLIGE STEDER

Austin

Vores første stop og mit første møde med syden. Jeg husker tydligt turen fra lufthavnen og hen til vores Airbnb – det var et helt andet USA, end alle de andre steder, jeg havde set. Alle huse var af bygget af træ, havde fine farver og så var der skilte med gud og jesus over det hele. Dem ser man trods alt ikke mange af i Californien 😉

Austin er en blanding af mange ting – man har både den der helt klassiske storby med højhuse og en skyline og så det klassiske sydstats neighbourhoods. Selve downtown gjorde ikke et specielt stort indtryk på mig. Det var primært store og grå bygninger. Til gengæld fandt vi den skønneste lille gade, hvor der var hyggelige restauranter og food trucks over det hele. Den hedder Rainey st. og ligger forholdsvis centralt og i gå-afstand til Down town.

Hvis man kommer forbi, må man ikke snyde sig selv for et besøge Bangers. Det er en kæmpe bar/beer garden og stemningen, deres øl og maden var så skønt, at vi faktisk endte med at hænge ud derinde begge dage.

Austin har også en å og det udnyttede vi ved at leje en båd i et par timer. Både fordi det altid er en god idè at leje en båd, men også fordi, det var så varmt da vi var der, at det faktisk ikke var muligt at opholde sig udendørs i dagstimerne.

På hele turen havde vi alle vores overnatninger i Airbnb’s og i syden får man virkelig meget for pengene. Alle stederne havde vi lejet et helt hus og der var ikke et af dem, som skuffede. Eller jo, i Charleston var vi ikke helt oppe og køre – men mere om det senere. I Austin boede vi HER og det kan anbefales på det varmeste. Der var rent, god plads, pænt og en god beliggenhed.

OLYMPUS DIGITAL CAMERARainey st.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

OLYMPUS DIGITAL CAMERADowntown, Austin

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

New Orleans

New Orleans og i det hele taget Louisiana var det sted, som jeg havde glædet mig aller mest til at se. Og lad mig bare sige, at jeg på ingen måde blev skuffet. Tvært imod tog jeg derfra og var fuldstændig forelsket. Altså i stedet.

New Orleans er festligt, farverig og vanvittig smuk. Den er en perfekt blanding, af alt hvad man forbinder med byen; Jazz i gaderne, ægte tung sydstatsmad, men også masser af hippe og moderne barer og restauranter. Det er også klart herfra, at jeg har flest anbefalinger, så afsnittet bliver nok også lidt længere end de andre.

Louisiana

Lad os lige starte med selve Louisiana, for det er også en fortælling for sig selv. Kort tid efter at man krydser grænsen ved Texas, kan man se at landskabet ændrer sig. Jeg har ikke set så meget grønt, siden jeg var i UBUD på Bali. Naturen er noget for sig selv og de der grønne og hængende træer (ala det her) er over det hele. De af jer, som har set True Detective, ved hvad jeg mener. I det hele taget, får man enormt mange referencer til serien, når man er der. Ikke nok med, at det er en af de bedste serier, jeg nogensinde har set, så har de på alle måder også formået at fange indbegrebet af Louisiana.

En af dagene var vi på en Swamp tour og det må man ikke snyde sig selv for. Louisianas sydkyst består af en såkaldt swamp, som egentlig er små øer og åer. Hvis i googler det, giver det mening 😉 På sådan en tur sejler man ud i landskabet og får selvfølgelig også en masse historier derfra. Derudover er der også alligatorer og andre eksotiske dyr. Jeg kan med sikkerhed sige, at jeg sjældent har set så pæn natur.

OLYMPUS DIGITAL CAMERALouisiana Swamp

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

New Orleans

Tilbage til New Orleans, som jeg som sagt, blev fuldstændig forelsket i. Jeg har 1000 ting, jeg gerne vil sige, men skal forsøgte at gøre mig kort 🙂

Først og fremmest skal man huske at besøge deres food hall St. Roch Market. Det er lidt af et Mekka for foodies og man kan få alt fra kolde øl og klassisk tung sydstatsmad til sunde salater og grøn juice. Et perfekt sted, når man er mange, der rejser sammen.

Alle der kan lide hummus og mad fra mellemøsten, skal spise på Shaya. Det er et vanvittigt godt sted og alene deres fladbrød er værd at komme efter. Det er dog et af de steder, hvor det kan være en god idè at bestille bord på forhånd.

Vil man gerne opleve den der helt klassiske New Orleans-stemning med Jazz og dans i gaderne, så er det på Frenshman street, det sker. Vi fik tippet af vores Uber-chauffør og han fortalte os, at det er her de lokale hænger ud og man slipper for den værste turisme. Det havde han fuldstændig ret i. Der ligger den ene bar efter den anden, men hvis man hellere vil nyde stemningen på gaden, så er der også fest på de fleste hjørner. Dog er det bedste tidspunkt efter mørkets frembrud.

Bourbon Street finder man den helt klassiske turisme og hvis man kommer i weekenden, er det på grænsen til ubehageligt. Rigtig mange amerikanere bruger New Orleans som destination til deres Bachelor-weekends (også kendt som polterabend) og det stikker altså ret meget af for nogen af dem. Lad mig sige det sådan.

I New Orleans boede vi i det her hus. Personligt var jeg vild med det og der fik man virkelig den ægte sydstatfornemmelse. De  andre synes at det var en smule uhyggeligt 😉 Det lå i et super smuk og meget velhavende kvarter, hvor de store flotte Louisiana-huse lå på ræd og række.

OLYMPUS DIGITAL CAMERASmukke New Orleans huse

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

OLYMPUS DIGITAL CAMERABourbon Street

OLYMPUS DIGITAL CAMERAShaya, stedet hvor de laver byen bedste Hummus

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Jeg lavede selvfølgelig også et par videoer fra rejsen. Den ene kan I se her <3

Nashville

Efter New Orleans kørte vi hele vejen igennem Mississippi og Alabama, op til Nashville i Tennessee. Det var rejsens længste, men også mest interessante strækning. Begge stater vil jeg gerne tjekke lidt mere ud, en anden god gang.

Nashville var den by, som jeg blev aller mest positivt overrasket over. Hjemmefra havde jeg ikke gjort mig de store tankerne omkring den, men da mine amerikanske venner fortalte, at det var en by, som på mange måder blomstrede de her dage, fordi flere fra den kreative klasse i både L.A og New York har fået nok af de høje og vanvittige priser og er derfor søgt mod Nashville. Det mærker man faktisk tydeligt, når man er der.

Selve Downtown er har jeg ikke specielt meget af fortælle om. Det er en klassisk Downtown med højhuse og grå bygninger. Hovedgaden, Broadway, er sådan en helt klassisk turistet gade. Det er jo Rockmusikkens hjemby og derfor er der barer og musik over det hele. Men ikke på den charmerende og autentiske måde. På mange måder minder det lidt om Las Vegas – sjovt, men også en anelse stressende.

Til gengæld blev jeg virkelig forelskedet i North Nashville, som også var det område, vi boede i. Som udgangspunkt ligner det egentlig bare et klassisk amerikansk nabolag, men hvis man lige gør sig lidt research, vil man opdage, at der gemmer sig et hav af gode restauranter, barer og endda små klubber.

Butcher & Bee fik jeg nok rejsens bedste måltid. Konceptet er, at man bestiller en masse små retter og lad mig bare sige, at de ikke har sparet på udvalget af Hummus og andre lækre mellemøstlige sager.

Når man har været på Butcher & Bee, så vil jeg klart anbefale, at man lige tjekker resten af området ud. Der er nemlig et hav af seje barer og cafèer. Følger man Main st. en lille km væk fra Downtown kommer man til Dino’s og her får man altså den der ægte amerikanske-bar-vibe. Det er egentlig et spisested, eller nok nærmere en grillbar, men man kan også købe øl derinde og stemningen er som taget ud af en film.

Det var også i Nashville, at vi boede i rejsens fineste hus. Nærmere bestemt det her. Billederne fortæller, at der er gjort ret meget ud af indretningen. Ham der administrerer det bor ved siden af (og han er også et syn værd..hehe) og kommer gerne ind og drikke en øl og fortæller lidt om lokalmiljøet. Der er en kæmpe patio, som indbyder til BBQ og hygge og så skal man heller ikke undervurdere det ret seje outdoor shower.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

OLYMPUS DIGITAL CAMERAVores smukke Airbnb

OLYMPUS DIGITAL CAMERAOg vores pæne nabo’s hus

Atlanta

Efter Nashville satte vi kursen mod Georgia, hvor vi havde vores overnatning i Atlanta. Et sted, jeg ikke havde gjort mig mange tanker og det eneste jeg umiddelbar tænkte på, når jeg hørte navnet, var OL i 96 og Martin Luther King.

Det var nu heller ikke fordi jeg tog derfra med følelsen af, at jeg MÅTTE tilbage. Dog skal det lige siges, at vi kun var i byen i et døgn, så der kan jo sagtens være et hav af skjulte skatte, som jeg vi ikke opdagede.

Dog vil jeg anbefale, at man lige smutter forbi Mary Mac’s Tea Room, hvor man får en middag, på den der helt autentiske sydstatsmåde. Deres Cheese grits var virkelig interessante 😉

Derudover er hele området, hvor Martin Luther King’s barndomshjem ligger også et besøg værd. Normalt er jeg ikke specielt glad for museer og ting, som er bygget til turister, men lige det her, var virkelig interessant. Der er lavet et museum, som har en dejlig overskuelig størrelse og som fint fortæller lidt om hans historie og hvad han egentlig opnåede. Derudover er det selvfølgelig også ret interessant at se hans hus og selvfølgelig også det sted hvor han er begravet.

I Atlanta boede vi i det her skønne gule hus, som bestemt også var fint og hyggeligt og lå i et roligt, men centralt område.

OLYMPUS DIGITAL CAMERAMartin Luther King’s hus

53218abc288736c76a34cc82bc4a0561Mary Mac’s Tea Room (billede lån her)

Charleston

Vores sidste stop i sydstaterne var Charleston, som på mange måder var en skøn lille perle. Her havde vi desværre heller ikke specielt meget tid, så det er begrænset hvor meget jeg egentlig kan fortælle. På nogle punkter minder byen lidt om New Orleans og er fyldt med farverige huse. Derudover er det en kystby, hvilket bestemt ikke er en dårlig ting, i min verden.

Det eneste sted vi nåede at spise i Charleston var på Xiao Bao Biscuit. Det var til gengæld også en virkelig god oplevelse, hvor stemningen er helt i top. Man sidder på deres hyggelige terresse og der vrimler med liv og god stemning. Maden er spicy, men vildt lækker.

Man kan sagtens gå rundt i byen på et par timer. Smut forbi Charleston City Market, hvor man kan købe alt fra hjemmelavede puder til specialiteter. Rainbow Row er også et besøg værd, hvis man godt kan lide fine pastelfarvede huse 😉

Vores Charleston-hus lå i et rigtig familie-kvarter og det var måske en anelse mærkeligt. Måske føltes det også ekstra underligt, fordi det var vores eneste Airbnb, hvor der rent faktisk boede mennekser. Det fejlede intet, men ejeren havde tydeligvis en fetish for udstoppede dyr og de var vitterligt over det hele. Men altså, hvis man sagtens kan sove, mens der er en hjort der kigger på en, så er der ikke noget at komme efter 😉

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

OLYMPUS DIGITAL CAMERARainbow row

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Washington D.C

Fra Charleston fløj vi op til Washington D.C hvor vi havde rejsen sidste 2 dage. Selvom D.C ikke er en del af sydstaterne, får den alligvel også lige et afsnit, for alt andet ville være lidt mærkeligt, når nu det var en del af rejsen.

Washington er på mange måde hvad man forventer; en stor by med masser af store og vigtige bygninger, monomenter og amerikansk historie. Det giver sig selv, at man selvfølgelig skal se The White House, Lincoln Memorial og den store reflecting pool. Hvis man er House Of Cards-fan så er det bestemt ikke et sted, man kommer til at kede sig.

Hvis man er til museer, så finder man lidt af et mekka i Smithsonian, som er et KÆMPE museueumsområde midt i byen, med intet mindre end 19 museer. Jeg nåede kun at besøge Natinal history-bygningen og selvom jeg ikke er den helt store museums-type, så var jeg faktisk underholdt.

Den bedste madoplevelse i D.C havde vi på Zaytinya, som serverer en god blanding af alt det bedste fra mellemøsten og middelhavet. De serverer fladbrød og dips i store mængder og priserne er rimelige.

Vores Airbnb lå i Lincoln Park-området og var virkelig fin. På mange måder var det sådan et klassisk Washington-hus som hele tiden gav mig referencer til de første sæsoner af House of Cards. Det var stort, rent, pænt og alt fungerede som det skulle.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Og min anden video fra rejsen <3

HVAD KOSTER DET?

Det er jo desværre sådan, at dollarkursen er latterlig høj for tiden. Jeg har været i USA en del gange i løbet af de sidste par år og må bare erkende, at de tårnhøje priser der er på nogle ting, fjerner en del af glæden.

Når det så er sagt, så er mange ting heldigvis billigere i syden, end i de store byer. Det gælder både overnatninger, billeje, benzin og endda restaurantbesøg. I L.A kan en øl hurtigt koste 10 dollars (altså næsten 70 kr) hvor man kun skal betale omkring 5 dollars i syden.

Jo flere man rejser sammen, jo billigere bliver sådan en tur naturligvis og derfor slap jeg også forholdsvis billigt, når man tænker på, hvor mange oplevelser jeg har fået. Flybilletten fra Danmark til USA og retur, kostede 2900 kr. Efter rejsen overførte jeg omkring 7000 kr. til hendes, som havde lagt ud for det hele og det inkluderede billeje, benzin, indenrigsfly, Uber-ture, samtlige overnatninger og hvad vi nu havde af fællesudgifter.

Selve rejsen har altså kostet mig lidt under 10.000 kr. i alt. Dertil kommer der naturligvis også lommepenge og udgifter til mad og drikke. Selvom jeg ikke shoppede, som i overhovedet ikke og ikke havde andet med hjem, end en honning og et par andre varer fra Trader Joe’s (verdens bedste supermarked) så endte jeg alligvel med at bruge omkring 5000 kr.

Det lyder af meget – og det er det egentlig også, men det skal dog siges, at vi spiste virkelig godt, hver eneste dag og ofte flere gange om dagen. Jeg sparede ikke og sagde aldrig nej til en ekstra øl. Man kunne snildt have gjort det billigere ved at spare lidt mere, lave mad selv og endda bare spise på de lidt billigere restauranter.

Processed with VSCO with t1 preset

HVOR LANG TID TAGER DET

Vi rejste fra L.A d. 24 Maj og d. 5 Juni forlod jeg Washington D.C så faktisk tog vores roadtrip kun lidt mere end halvanden uge. Som udgangpunkt lyder det ikke af meget og når jeg ser tilbage, så føles det også som meget længere tid.

Derudover føler jeg faktisk også, at vi havde tilpas med tid. Dog vil jeg nok anbefale, at have minimum 2 nætter i hver by. Jeg kunne i hvert fald godt have brugt lidt mere tid i både Atlanta og Charleston, hvor vi kun havde èn nat.

Skulle jeg gøre noget om, så havde jeg nok valgt at droppe Washington D.C og i stedet bruge de ekstra dage i de andre byer. Washington gjorde ikke det helt store indtryk på mig, men jeg tror at det skyldes en kombination af, at jeg var crazy in love med sydstaterne og forholdsvis rejsetræt, da vi nåede slutningen.

img_3519

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

GODT AT VIDE

Roadtrippers-app

Det her tip gælder egentlig alle roadtrips; brug Roadtrippers og den tilhørende app. Den er skide smart og især, når man er flere, der planlægger en rejse sammen. For det første laver den et kort over ens rute og personligt synes jeg, at det er vildt rart at have et fysisk overblik over den slags.

Desuden regner den også ud hvor langt man præcis kører, hvor lang tid det tager og ikke mindst, hvor meget det koster i benzin.

Derudover kan man indsætte diverse sights og evt. spisesteder i den. Det fungerede sindsygt godt for os at have en skabelon at rejse ud fra, for når man er så mange sammen, så er det altså bare godt at have en plan – især når man står 6 sulte mennesker og skal blive enige om et spisested.

Varme

Der er varmt i sydstaterne og en vanvittig luftfugtighed. Faktisk vildere end den man oplever i Asien. Det afhænger naturligvis af hvilken årstid man rejser på, men allerede fra April og helt hen i Oktober er der enormt varmt. De har vintre, lod jeg mig fortælle, men de er korte og bliver ikke helt så kolde som dem vi kender.

Trafik

Selvom trafikken i syden og de store byer dernede ikke er helt så slem, som den man oplever i L.A og New York, så findes den stadig og man skal forberede sig på at holde i kø i ny og næ. Vi oplevede ikke noget der var voldsomt slemt og når man bare bruger Google map’s geniale trafik-funktion, så gør den det hele nemmere. Det er jo ikke fordi den fjerner trafikken, men den giver bare et godt overblik over hvornår køerne slutter og giver en nogle alternative ruter.

Yelp

Jeg har skrevet om YELP i samtlige af mine rejseguides til USA og det er simpelthen verdens mest geniale app og jeg forstår stadig ikke, hvorfor den ikke er blevet større i Danmark. Den minder lidt op Tripadvisor og hjælper en med at finde lige præcis de spisesteder man ønsker. Vi brugte den hele tiden, for man kommer altså til et punkt hvor man gerne vil spise noget lidt andet end fried chicken, gumbo, Mac n cheese og andre klassiske sydstats-retter. For selvom man ikke forventer det, så ligger der faktisk lækre og forholdsvis sunde spisesteder de fleste steder.

Countrymusik og den ægte vare

Jeg kan huske at jeg var enormt spændt på at se, om syden virkelig var så meget anderledes og hvor “autentisk” det egentlig ville være dernede og lad mig bare sige, at det var det. Maden, tankstationerne, dialekten, mentaliteten, trailerpark byerne, raceproblemerne, troen og alt det man forbinder med den del af USA, var lige præcis som jeg forventede. Meget anderledes og meget autentisk. Selv når man tænder for radioen kan det være noget nær umuligt at finde en kanal, der spiller andet end country musik. Man får noget for pengene. Det er sikkert og vist.

Som jeg skrev i begyndelsen, så er denne rejse afgjort en de bedste i mit liv og der hvor jeg fik flest indtryk. Jeg skal tilbage til sydstaterne – det er sikkert og vist. Jeg føler at der er så meget mere at opleve og at jeg kun lige har fået lov til at snuse til mulighederne.

Hvis I har spørgsmål, må I endelig ikke holde jer tilbage <3 

REJSEGUIDE: GILI ISLANDS

Bedre sent end aldrig. Det er efterhånden et par måneder siden, at jeg kom hjem fra min store rejse til Bali, som også inkluderede et besøg på Gili øerne. Eller i hvert fald to af dem. Og hold da op for et paradis. Så meget et paradis, at de fortjener et indlæg for sig selv – som udgangspunkt havde jeg nemlig tænk mig at inkludere dem i min store guide til Bali – men jeg har så meget at fortælle, at vi gør det sådan her 🙂

img_0460

HVOR OG HVORDAN?

Gili øerne består af 3 små øer; Gili Trawangan, Gili Air og Gili Meno. De er en del af de mange indonesiske øer og de fleste besøger dem nok i forbindelse med en rejse til Bali eller Lombok, som begge er større indonesiske øer. Alle tre øer er små – så små, at man snildt kan gå rundt om dem på en times tid. Derfor er båd også den eneste mulighed for at komme derud.

Øerne ligger meget tæt på Lombok og der kan man sagtens komme til og fra på kort tid. Fra Bali tager turen et par timer og der er mange forskellige båd-selskaber, som sejler derud. Dem kan man finde frem til på få sekunder på Google. En returbillet koster omkring 400-500 kr. hvilket egentlig er lidt dyrt – når man tager de indonesiske priser i betragtning. Jeg vil også klart anbefale, at man lige laver lidt research på de forskellige selskaber, for der findes mange skrækhistorier om de ture. Personligt synes jeg dog ikke, at det var så slemt og jeg vil til enhver tid gøre det igen.

img_0562

img_0571

HVILKEN GILI-Ø SKAL MAN VÆLGE?

Det kommer selvfølgelig helt an på, hvilken ferie man gerne vil have og vi var selv ret meget i tvivl, da vi besluttede og for at tage derud. Dog er jeg sikker på, at vi tog den rigtige beslutning. Vi boede på Gili Trawangang, som er den største Gili og er der hvor der “sker” mest. Jeg var der sammen med min veninde, Julie, som er ligeså glad for drinks og dans, som jeg selv og hvis man gerne vil gå lidt i byen, så er det der det sker. De andre øer er mere rolige og passer nok bedre til en romantisk ferie eller en ferie med børn.

img_0284Stranden på Gili Trawangan

img_0312Down town Gili Trawangan

KAN MAN BESØGE FLERE AF ØERNE PÅ SAMME TID?

Ja, det kan man godt, men det er faktisk ikke helt så nemt, som man umiddelbart skulle tro. Man kan snildt se fra den ene ø til den anden og med lidt god vilje, kunne man sikkert også sagtens svømme 😉 Der sejler naturligvis både, men ikke sådan hele tiden-agtigt og man får ikke fornemmelsen af, at det noget man gør. Vi endte dog med at finde et selskab, som sejlede os til Gili Air. Vi tog afsted om formiddagen og var tilbage om eftermiddagen og på den tid, nåede vi både at gå hele vejen rundt om øen, spise frokost og bade en hel masse. Igen, så snakker vi altså om virkelig små øer.

img_0569Gili Meno

HVAD SKAL MAN LAVE?

Man skal lave lige præcis det, som Gili indbyder til; slappe af, nyde livet, komme helt ned i gear, spise en masse fantastisk mad og nyde, at man befinder sig i et ægte tropisk paradis. Strandene er hvide, vandet er krystalklart og øerne nærmest kun beboet langs kysten, hvilket betyder, at de midterste dele primært består af jungle og der kan man snildt gå på oplevelse.

På Gili Trawangang kan man også feste alle ugens dage. Der er forskellige barer og de skifter ligesom til at holde festen. En dag er det altså på den ene bar og næste dag på en anden osv. De er alle placeret på øens hovedgade, som strækker sig over 7-800 meter. Igen; meget små størrelser 😉

Festerne kan man bestemt ikke klage over og vi havde nogle virkelig sjove oplevelser. Dog bliver mormor her nok nødt til at nævne, at det var et meget unge crowd, som primært består af backpackere, der er på den store sydøstasien-tur. Men det skal man bare lige indstille sig på, for de kan bestemt også være sjove 😉

img_0554

HVOR SKAL MAN BO?

Her kan jeg naturligvis ikke komme med en lang liste af anbefalinger, eftersom vi kun boede et sted. Men det er til gengæld også et sted, som jeg på alle måder kan anbefale. Det hedder Le Pirate og er afgjort det smukkeste og mest instagram-venlige sted, jeg nogensinde har boet.

Hotellet ligger på den modsatte side af øen, end hovedgaden, men her snakker vi stadig kun en lille gåtur og det er egentlig kun et plus, at der er fred og ro. Hotellet består en hytter, som ligger lige ud til standen (dog ikke øens bedste strand) og de er noget af det fineste jeg længe har set. De er bitte små og består egentlig kun af det rum man sover og et badeværelse, som er udendørs. Mere bounty-stemning skal man lede længe efter.

Opholdet er inkl morgenmad i hotellets cafè og den er simpel, men vildt god. Det er ala carte og jeg tror at der er noget for enhver smag. Jeg drømmer stadig om deres hjemmelavede granola med Yoghurt.

img_0333Le Pirate

img_0335Le Pirate, by night

img_0220

HVOR SKAL MAN SPISE?

Ligesom på Bali, er Gili øerne fyldt med fantastiske spisesteder, som er ejet af Australier eller europæere, der serverer farverige juicer, fantastiske drinks, nytænkende salater, bowls, tempeh og hvad man ellers kunne ønske sig. Det kræver en smule research at finde dem, for der er bestemt også de klassiske turistfælder, som serverer cheeseburgere og kedelige pizzaer. Brug Instagram til at finde de gode steder. Det gjorde vi med stor glæde.

Hvis man er på Gili Trawangan, så SKAL man besøge Casa Vintage, som faktisk er eget af et svensk par. Det ligger forholdsvis tæt på Le Pirate og er et af de steder, som man har svært ved at forestille sig, rent faktisk eksisterer.

Maden bliver serveret på stranden og alle borde er lavet af træstammer, som de har malet hvide. Der hænger ananas(er) ned fra trækronerne og når mørket falder på, er der lyskæder over det hele, som lyser stedet op.

Jeg vil gå så langt som at sige, at jeg sjældent har spist så godt, som jeg gjorde her. Deres salater og deres hummus er en historie for sig selv. Her må man på ingen måde snyde sig selv for at smutte forbi.

casa-vintage-beachCasa Vintage (billedet er lånt fra Trip Advisor)

GODT AT VIDE

  • Der er ingen køretøjer på Gili. Hverken biler eller scootere. Man kommer rundt til fods, på cykel eller hestevogn. Ja, hestevogn! Det siger sig selv, at det nærmest kun gør oplevelsen endnu mere eksotisk og autentisk.
  • Der er beskidt og det samme gælder Bali. På hotellerne og på restauranterne bemærker man det ikke, men så snart man går ind i junglen eller væk fra de civilicerede områder, så opdager man, at indonesien virkelig har nogle store problemer med deres affald. Det er virkelig ærgerligt og noget, som man lige skal indstille sig på, når man er der.
  • Der er billigt, som i virkelig billigt. Det er der også på Bali og jeg var ret spændt på, om priserne mon ville stige en smule, når man kom væk fra de store øer. Det gjorde de ikke og man kan virkelig leve godt for meget få penge.
  • Der er muligt både at hæve penge og handle ind. Dog kun i små kiosker og man kan også kun få de mest nødvendige ting, så hvis man har nogle specielle behov, så er det nok en god idè at pakke dem med i bagagen.

img_0434

img_0311