STAYCATION I KØBENHAVN

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Som jeg allerede har fortalt lidt om, så var den forgangende weekend en virkelig god en af slagsen – jeg var nemlig på en lille ferie i min egen by og opdagede så mange fine sider af den, som jeg ikke anede eksisterede. På mange måder endte jeg faktisk med at blive helt forelsket igen.

Som jeg efterhånden har nævnt en del gange herinde, så skete der det i 2008, at jeg mødte 4 fantastiske veninder i forbindelse med mit studie på RUC. Vi var nærmest kun lige startet, da vi besluttede os for at lave en madklub og den har vi holdt fast i lige siden.

Som årene er gået er der sket et hav af forskellige ting; de fleste af os har boet i udlandet, en har været i krig, vi har fået nye kærester, vi er gået fra vores kærester, en har fået et barn, en har købt en lejlighed, flere har fået voksenjobs, andre har fået freelance-karrierer og jeg kunne blive ved. Det er sjældent, at vi alle er samlet på samme tid, men her i sommeren var vi alle hjemme i København og det skulle vi naturligvis udnyttet. Planen var egentlig, at vi ville tage i sommerhus, men vi kunne ikke få kabalen med bil, hus og tid til at gå op, så vi besluttede os for at blive i København og så var vi tilmed så heldige, at Lines far gerne ville låne os sin fantastiske lejlighed.

Det skulle vise sige at være verdens bedste idè. Både fordi, der nærmest ikke findes noget bedre at være sammen med sine bedste veninder i et par dage, men også fordi, vi fik oplevet byen på en helt anden måde. Vi boede på Sluseholmen i Sydhavnen og det er nok det område af København, som jeg kender mindst til. Dels fordi jeg ikke kender andre end Lines far, der bor der og dels fordi det nærmest er en helt ny bydel, der pludselig er poppet op og som jeg ikke har nået at få udforsket.

Pludselig gik det også op for mig, hvorfor turisterne er så vilde med vores by – København har jo mere eller mindre alt hvad man kunne ønske sig og er meget mere end blot Nørrebro, Østerbro, FRB og Vesterbro, som er de områder jeg altid kommer i.

Desuden opdagede jeg også et hav af fotogene spots, så jeg endte naturligvis med at kommer hjem med et propfyldt kamera. Så har får I lige en gigantisk bunke stemningsbilleder <3

OLYMPUS DIGITAL CAMERAFine bænke hos Mikkeller på Refshaleøen

OLYMPUS DIGITAL CAMERAHjemmelavet sommermad

img_5457

Vi startede vores miniferie fredag eftermiddag, hvor vi mødtes kl 17. Vi handlede ind og startede med er par drinks. Vi spiste sent aftensmad og snakkede det halve af natten.

Lørdag morgen stod jeg tidligt op og snuppede en løbetur. Her opdagede jeg den såkaldte havnering, som ganske enkelt er en rute rundt omkring Københavns havn. Man kan selv vælge længden, afhængigt af hvilken bro man vælger at krydse. Jeg løb fra Sluseholmen, over Amagerfælled, krydseede ved bryggebroen og endte tilbage på Sluseholmen. Der er skilte hele vejen, så man skal ikke bekymre sig om at fare vildt. Det er en af de bedste løberuter jeg længe har prøvet og den kan kun anbefales.

Da jeg kom tilbage spiste vi morgenmad på terressen med udsigt over hele byen. Derefter hoppede vi på cyklerne og tog på opdagelse. Vi kørte hele vejen langs kysten på Amager-siden. Kiggede på kolonihaver, vanvittige lejligheder på bryggen, kørte forbi en totalt turist-pakket papir-ø, spottede smukke husbåde på Christianshavn og endte helt ude på Refshaleøen. Et sted, som jeg nærmest aldrig har dyrket.

Her spottede vi bl.a den fineste lyserøde bar, som I også ser herunder. Drak cola og kolde øl på halvandet, mens vi kiggede på bungee jump og nød solen og varmen. Vi kørte den samme vej tilbage og så det hele fra den anden side. Da vi kom tilbage til sydhavnen snuppede vi endnu en drink på det helt nye sted, Teglværket.

På hjemvejen handlede vi ind til endnu en omgang hjemmelavet sommermad. Drak vin, snakkede og spillede HINT hele aftenen, inden vi gik omkuld oven på alt den friske luft og lidt for meget sol i ansigtet.

Søndag morgen stod den igen på en løbetur, inden vi rydde op og satte kursen tilbage til Nørrebro. En helt perfekt weekend og muligvis også den billigste ferie, jeg nogensinde har været på 😉

OLYMPUS DIGITAL CAMERANaturs Vinbar

OLYMPUS DIGITAL CAMERASluseholmen <3

OLYMPUS DIGITAL CAMERAYndlings sommerkjolen 

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

img_5508Mit forholdsvis nye net fra Ellis and Ivy. Det er lidt skørt at betale så mange penge for et stofnet, men stoffet er simpelthen så pænt, at jeg ikke havde noget valg 😉 

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

OLYMPUS DIGITAL CAMERAVerdens bedst rejsemakker (og veninde) Julie <3 

OLYMPUS DIGITAL CAMERAEn fin lille udstilling hos Mikkeller på Refshaleøen

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

OLYMPUS DIGITAL CAMERAVanvittige nye byggerier på Islands Brygge. Jeg anede slet ikke, at København havde SÅ mange boliger med privat stand. 

img_5509

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

20399258_10159109982065486_1135158395_o-kopiAfslapning og Bungee Jump-kigning på Halvandet

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

20316876_10159099718480486_1746152244_o-kopi

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Tak til mine skønne veninder og verdens bedste by, for en helt fantastisk weekend <3

VLOG FRA LYØ

I husker måske, at jeg var en lille tur på Lyø i sidste uge? En lille perle i det sydfynske ø-hav, som jeg forelskede mig i, i det sekund, jeg satte mine ben på den. Det er et spørgsmål om tid, inden jeg skal tilbage – det er sikkert og vist.

Jeg vil egentlig bare lade videoen tale lidt for sig selv og hvis I ikke er til den slags, så kan I se min fotodagbog fra turen HER.

P.s – hvis I kan lide videoen, så giv den lige et lille like og husk endelig at subscribe til min kanal <3

REJSEGUIDE: ROADTRIP I DE AMERIKANSKE SYDSTATER

I slutningen af Maj, tog jeg på en af de bedste og mest interessante rejser, jeg nogensinde har været på og jeg fik set dèn del af verden, som har stået øverst på min rejse-bucketlist det meste af mit liv – nemlig de amerikanske sydstater.

Rejsen bestod af en roadtrip, hvor vi var 6 personer i alt. To piger, Janny og Vanessa fra L.A, som jeg lærte at kende, da jeg rejste rundt i Californien for et par år siden. Ola fra Norge, som pigerne kendte fra deres college-tid og Chris og Karyn, som er fra New Zeeland, men som lige nu rejser rundt i hele USA i en van. Sydstats-turen var blot en lille del af deres rejse.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Jeg begyndte min rejse med at tage til L.A og var der i 5 dage. Både fordi det var billigst for mig at flyve dertil, men også fordi en tur til L.A altid er en god idè 😉 Derudover var det også ret forholdsvis rart ikke at starte vores roadtrip med et kæmpe jetlag.

Fra L.A fløj vi til Austin, hvor vores tur begyndte. Her tilbragte vi 2 dage, hvorefter vi lejede en bil og satte kursen mod øst. Vores rejseplan så således ud:

  • Austin, Texas: 2 dage
  • (10 timers kørsel gennem Texas og Louisiana, med stop i Houston)
  • New Orleans, Louisiana: 3 dage
  • (10 timers kørsel gennem Louisiana, Alabama og Missisippi)
  • Nashville, Tennesee: 2 dage
  • (8 timers kørsel gennem Tennessee og Georgia)
  • Atlanta, Georgia: 1 dag
  • (8 timers kørsel gennem Georgia og South Carolina, med en lille omvej for at se byen Savanna)
  • Charleston, South Carolina: 1 dag
  • (Fly fra Charleston til Washington D.C)
  • Washington D.C: 2 dage

Når man lige ser stederne listet op, så ser det jo ikke ud af det helt store, men selve rejsedagene var også oplevelser i sig selv. Vi havde f. eks ingen overnatninger i Alabama og Missisippi, men at køre igennem staterne og gøre små stop, var oplevelser i sig selv.

unnamed

HVORDAN

Fly

Man skal flyve til USA – det siger selvfølgelig sig selv og lige for tiden, kan man kommer derover for meget få penge. Faktisk var det prisen på min flybillet, som fik mig til at tage den endelige beslutning om at tage med. Jeg købte en såkaldt roundtrip, hvor min billet så således ud: København – L.A – Washington D.C – København. For sådan en omgang, med ret gode flytider, kom jeg af med 2900 kr. Det er jo næsten skørt.

Hvis man rejser til USA for at tage på en roadtrip i sydstaterne, så vil jeg naturligvis ikke anbefale, at man flyver til L.A – Med mindre at man selvfølgelig har noget man skal der eller nogen man gerne vil se. Selvfølgelig kan man godt starte sin tur i L.A, men det gør også rejsen dobbelt så lang. Har man ikke så meget tid, så vil jeg anbefale at man enten flyver til Austin i Texas eller Charleston i South Carolina og tager ruten fra den ene eller anden ende og så flyver hjem fra den modsatte lufthavn. Giver det mening?

Bil

De fleste ved nok, at det er en ret god idè at have en bil i USA. Det gælder også i sydstaterne. Offentlig transport bruger de ikke meget af og jeg tror faktisk ikke at der er andre måder at komme rundt på. Måske går der en Greyhound-bus fra den ene by til den anden. Dem benyttede jeg på min rundrejse i Californien og det tror jeg ikke kommer til at ske igen – lad mig sige det sådan 😉

Vi lejede som sagt en bil i Austin og det var en stor en med god plads til alle. Jeg kan faktisk ikke huske hvor meget vi endte med at betale, men sammenlignet med hvad den slags koster i Danmark og Europa, var det ingenting.

img_3853

LIDT OM DE FORSKELLIGE STEDER

Austin

Vores første stop og mit første møde med syden. Jeg husker tydligt turen fra lufthavnen og hen til vores Airbnb – det var et helt andet USA, end alle de andre steder, jeg havde set. Alle huse var af bygget af træ, havde fine farver og så var der skilte med gud og jesus over det hele. Dem ser man trods alt ikke mange af i Californien 😉

Austin er en blanding af mange ting – man har både den der helt klassiske storby med højhuse og en skyline og så det klassiske sydstats neighbourhoods. Selve downtown gjorde ikke et specielt stort indtryk på mig. Det var primært store og grå bygninger. Til gengæld fandt vi den skønneste lille gade, hvor der var hyggelige restauranter og food trucks over det hele. Den hedder Rainey st. og ligger forholdsvis centralt og i gå-afstand til Down town.

Hvis man kommer forbi, må man ikke snyde sig selv for et besøge Bangers. Det er en kæmpe bar/beer garden og stemningen, deres øl og maden var så skønt, at vi faktisk endte med at hænge ud derinde begge dage.

Austin har også en å og det udnyttede vi ved at leje en båd i et par timer. Både fordi det altid er en god idè at leje en båd, men også fordi, det var så varmt da vi var der, at det faktisk ikke var muligt at opholde sig udendørs i dagstimerne.

På hele turen havde vi alle vores overnatninger i Airbnb’s og i syden får man virkelig meget for pengene. Alle stederne havde vi lejet et helt hus og der var ikke et af dem, som skuffede. Eller jo, i Charleston var vi ikke helt oppe og køre – men mere om det senere. I Austin boede vi HER og det kan anbefales på det varmeste. Der var rent, god plads, pænt og en god beliggenhed.

OLYMPUS DIGITAL CAMERARainey st.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

OLYMPUS DIGITAL CAMERADowntown, Austin

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

New Orleans

New Orleans og i det hele taget Louisiana var det sted, som jeg havde glædet mig aller mest til at se. Og lad mig bare sige, at jeg på ingen måde blev skuffet. Tvært imod tog jeg derfra og var fuldstændig forelsket. Altså i stedet.

New Orleans er festligt, farverig og vanvittig smuk. Den er en perfekt blanding, af alt hvad man forbinder med byen; Jazz i gaderne, ægte tung sydstatsmad, men også masser af hippe og moderne barer og restauranter. Det er også klart herfra, at jeg har flest anbefalinger, så afsnittet bliver nok også lidt længere end de andre.

Louisiana

Lad os lige starte med selve Louisiana, for det er også en fortælling for sig selv. Kort tid efter at man krydser grænsen ved Texas, kan man se at landskabet ændrer sig. Jeg har ikke set så meget grønt, siden jeg var i UBUD på Bali. Naturen er noget for sig selv og de der grønne og hængende træer (ala det her) er over det hele. De af jer, som har set True Detective, ved hvad jeg mener. I det hele taget, får man enormt mange referencer til serien, når man er der. Ikke nok med, at det er en af de bedste serier, jeg nogensinde har set, så har de på alle måder også formået at fange indbegrebet af Louisiana.

En af dagene var vi på en Swamp tour og det må man ikke snyde sig selv for. Louisianas sydkyst består af en såkaldt swamp, som egentlig er små øer og åer. Hvis i googler det, giver det mening 😉 På sådan en tur sejler man ud i landskabet og får selvfølgelig også en masse historier derfra. Derudover er der også alligatorer og andre eksotiske dyr. Jeg kan med sikkerhed sige, at jeg sjældent har set så pæn natur.

OLYMPUS DIGITAL CAMERALouisiana Swamp

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

New Orleans

Tilbage til New Orleans, som jeg som sagt, blev fuldstændig forelsket i. Jeg har 1000 ting, jeg gerne vil sige, men skal forsøgte at gøre mig kort 🙂

Først og fremmest skal man huske at besøge deres food hall St. Roch Market. Det er lidt af et Mekka for foodies og man kan få alt fra kolde øl og klassisk tung sydstatsmad til sunde salater og grøn juice. Et perfekt sted, når man er mange, der rejser sammen.

Alle der kan lide hummus og mad fra mellemøsten, skal spise på Shaya. Det er et vanvittigt godt sted og alene deres fladbrød er værd at komme efter. Det er dog et af de steder, hvor det kan være en god idè at bestille bord på forhånd.

Vil man gerne opleve den der helt klassiske New Orleans-stemning med Jazz og dans i gaderne, så er det på Frenshman street, det sker. Vi fik tippet af vores Uber-chauffør og han fortalte os, at det er her de lokale hænger ud og man slipper for den værste turisme. Det havde han fuldstændig ret i. Der ligger den ene bar efter den anden, men hvis man hellere vil nyde stemningen på gaden, så er der også fest på de fleste hjørner. Dog er det bedste tidspunkt efter mørkets frembrud.

Bourbon Street finder man den helt klassiske turisme og hvis man kommer i weekenden, er det på grænsen til ubehageligt. Rigtig mange amerikanere bruger New Orleans som destination til deres Bachelor-weekends (også kendt som polterabend) og det stikker altså ret meget af for nogen af dem. Lad mig sige det sådan.

I New Orleans boede vi i det her hus. Personligt var jeg vild med det og der fik man virkelig den ægte sydstatfornemmelse. De  andre synes at det var en smule uhyggeligt 😉 Det lå i et super smuk og meget velhavende kvarter, hvor de store flotte Louisiana-huse lå på ræd og række.

OLYMPUS DIGITAL CAMERASmukke New Orleans huse

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

OLYMPUS DIGITAL CAMERABourbon Street

OLYMPUS DIGITAL CAMERAShaya, stedet hvor de laver byen bedste Hummus

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Jeg lavede selvfølgelig også et par videoer fra rejsen. Den ene kan I se her <3

Nashville

Efter New Orleans kørte vi hele vejen igennem Mississippi og Alabama, op til Nashville i Tennessee. Det var rejsens længste, men også mest interessante strækning. Begge stater vil jeg gerne tjekke lidt mere ud, en anden god gang.

Nashville var den by, som jeg blev aller mest positivt overrasket over. Hjemmefra havde jeg ikke gjort mig de store tankerne omkring den, men da mine amerikanske venner fortalte, at det var en by, som på mange måder blomstrede de her dage, fordi flere fra den kreative klasse i både L.A og New York har fået nok af de høje og vanvittige priser og er derfor søgt mod Nashville. Det mærker man faktisk tydeligt, når man er der.

Selve Downtown er har jeg ikke specielt meget af fortælle om. Det er en klassisk Downtown med højhuse og grå bygninger. Hovedgaden, Broadway, er sådan en helt klassisk turistet gade. Det er jo Rockmusikkens hjemby og derfor er der barer og musik over det hele. Men ikke på den charmerende og autentiske måde. På mange måder minder det lidt om Las Vegas – sjovt, men også en anelse stressende.

Til gengæld blev jeg virkelig forelskedet i North Nashville, som også var det område, vi boede i. Som udgangspunkt ligner det egentlig bare et klassisk amerikansk nabolag, men hvis man lige gør sig lidt research, vil man opdage, at der gemmer sig et hav af gode restauranter, barer og endda små klubber.

Butcher & Bee fik jeg nok rejsens bedste måltid. Konceptet er, at man bestiller en masse små retter og lad mig bare sige, at de ikke har sparet på udvalget af Hummus og andre lækre mellemøstlige sager.

Når man har været på Butcher & Bee, så vil jeg klart anbefale, at man lige tjekker resten af området ud. Der er nemlig et hav af seje barer og cafèer. Følger man Main st. en lille km væk fra Downtown kommer man til Dino’s og her får man altså den der ægte amerikanske-bar-vibe. Det er egentlig et spisested, eller nok nærmere en grillbar, men man kan også købe øl derinde og stemningen er som taget ud af en film.

Det var også i Nashville, at vi boede i rejsens fineste hus. Nærmere bestemt det her. Billederne fortæller, at der er gjort ret meget ud af indretningen. Ham der administrerer det bor ved siden af (og han er også et syn værd..hehe) og kommer gerne ind og drikke en øl og fortæller lidt om lokalmiljøet. Der er en kæmpe patio, som indbyder til BBQ og hygge og så skal man heller ikke undervurdere det ret seje outdoor shower.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

OLYMPUS DIGITAL CAMERAVores smukke Airbnb

OLYMPUS DIGITAL CAMERAOg vores pæne nabo’s hus

Atlanta

Efter Nashville satte vi kursen mod Georgia, hvor vi havde vores overnatning i Atlanta. Et sted, jeg ikke havde gjort mig mange tanker og det eneste jeg umiddelbar tænkte på, når jeg hørte navnet, var OL i 96 og Martin Luther King.

Det var nu heller ikke fordi jeg tog derfra med følelsen af, at jeg MÅTTE tilbage. Dog skal det lige siges, at vi kun var i byen i et døgn, så der kan jo sagtens være et hav af skjulte skatte, som jeg vi ikke opdagede.

Dog vil jeg anbefale, at man lige smutter forbi Mary Mac’s Tea Room, hvor man får en middag, på den der helt autentiske sydstatsmåde. Deres Cheese grits var virkelig interessante 😉

Derudover er hele området, hvor Martin Luther King’s barndomshjem ligger også et besøg værd. Normalt er jeg ikke specielt glad for museer og ting, som er bygget til turister, men lige det her, var virkelig interessant. Der er lavet et museum, som har en dejlig overskuelig størrelse og som fint fortæller lidt om hans historie og hvad han egentlig opnåede. Derudover er det selvfølgelig også ret interessant at se hans hus og selvfølgelig også det sted hvor han er begravet.

I Atlanta boede vi i det her skønne gule hus, som bestemt også var fint og hyggeligt og lå i et roligt, men centralt område.

OLYMPUS DIGITAL CAMERAMartin Luther King’s hus

53218abc288736c76a34cc82bc4a0561Mary Mac’s Tea Room (billede lån her)

Charleston

Vores sidste stop i sydstaterne var Charleston, som på mange måder var en skøn lille perle. Her havde vi desværre heller ikke specielt meget tid, så det er begrænset hvor meget jeg egentlig kan fortælle. På nogle punkter minder byen lidt om New Orleans og er fyldt med farverige huse. Derudover er det en kystby, hvilket bestemt ikke er en dårlig ting, i min verden.

Det eneste sted vi nåede at spise i Charleston var på Xiao Bao Biscuit. Det var til gengæld også en virkelig god oplevelse, hvor stemningen er helt i top. Man sidder på deres hyggelige terresse og der vrimler med liv og god stemning. Maden er spicy, men vildt lækker.

Man kan sagtens gå rundt i byen på et par timer. Smut forbi Charleston City Market, hvor man kan købe alt fra hjemmelavede puder til specialiteter. Rainbow Row er også et besøg værd, hvis man godt kan lide fine pastelfarvede huse 😉

Vores Charleston-hus lå i et rigtig familie-kvarter og det var måske en anelse mærkeligt. Måske føltes det også ekstra underligt, fordi det var vores eneste Airbnb, hvor der rent faktisk boede mennekser. Det fejlede intet, men ejeren havde tydeligvis en fetish for udstoppede dyr og de var vitterligt over det hele. Men altså, hvis man sagtens kan sove, mens der er en hjort der kigger på en, så er der ikke noget at komme efter 😉

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

OLYMPUS DIGITAL CAMERARainbow row

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Washington D.C

Fra Charleston fløj vi op til Washington D.C hvor vi havde rejsen sidste 2 dage. Selvom D.C ikke er en del af sydstaterne, får den alligvel også lige et afsnit, for alt andet ville være lidt mærkeligt, når nu det var en del af rejsen.

Washington er på mange måde hvad man forventer; en stor by med masser af store og vigtige bygninger, monomenter og amerikansk historie. Det giver sig selv, at man selvfølgelig skal se The White House, Lincoln Memorial og den store reflecting pool. Hvis man er House Of Cards-fan så er det bestemt ikke et sted, man kommer til at kede sig.

Hvis man er til museer, så finder man lidt af et mekka i Smithsonian, som er et KÆMPE museueumsområde midt i byen, med intet mindre end 19 museer. Jeg nåede kun at besøge Natinal history-bygningen og selvom jeg ikke er den helt store museums-type, så var jeg faktisk underholdt.

Den bedste madoplevelse i D.C havde vi på Zaytinya, som serverer en god blanding af alt det bedste fra mellemøsten og middelhavet. De serverer fladbrød og dips i store mængder og priserne er rimelige.

Vores Airbnb lå i Lincoln Park-området og var virkelig fin. På mange måder var det sådan et klassisk Washington-hus som hele tiden gav mig referencer til de første sæsoner af House of Cards. Det var stort, rent, pænt og alt fungerede som det skulle.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Og min anden video fra rejsen <3

HVAD KOSTER DET?

Det er jo desværre sådan, at dollarkursen er latterlig høj for tiden. Jeg har været i USA en del gange i løbet af de sidste par år og må bare erkende, at de tårnhøje priser der er på nogle ting, fjerner en del af glæden.

Når det så er sagt, så er mange ting heldigvis billigere i syden, end i de store byer. Det gælder både overnatninger, billeje, benzin og endda restaurantbesøg. I L.A kan en øl hurtigt koste 10 dollars (altså næsten 70 kr) hvor man kun skal betale omkring 5 dollars i syden.

Jo flere man rejser sammen, jo billigere bliver sådan en tur naturligvis og derfor slap jeg også forholdsvis billigt, når man tænker på, hvor mange oplevelser jeg har fået. Flybilletten fra Danmark til USA og retur, kostede 2900 kr. Efter rejsen overførte jeg omkring 7000 kr. til hendes, som havde lagt ud for det hele og det inkluderede billeje, benzin, indenrigsfly, Uber-ture, samtlige overnatninger og hvad vi nu havde af fællesudgifter.

Selve rejsen har altså kostet mig lidt under 10.000 kr. i alt. Dertil kommer der naturligvis også lommepenge og udgifter til mad og drikke. Selvom jeg ikke shoppede, som i overhovedet ikke og ikke havde andet med hjem, end en honning og et par andre varer fra Trader Joe’s (verdens bedste supermarked) så endte jeg alligvel med at bruge omkring 5000 kr.

Det lyder af meget – og det er det egentlig også, men det skal dog siges, at vi spiste virkelig godt, hver eneste dag og ofte flere gange om dagen. Jeg sparede ikke og sagde aldrig nej til en ekstra øl. Man kunne snildt have gjort det billigere ved at spare lidt mere, lave mad selv og endda bare spise på de lidt billigere restauranter.

Processed with VSCO with t1 preset

HVOR LANG TID TAGER DET

Vi rejste fra L.A d. 24 Maj og d. 5 Juni forlod jeg Washington D.C så faktisk tog vores roadtrip kun lidt mere end halvanden uge. Som udgangpunkt lyder det ikke af meget og når jeg ser tilbage, så føles det også som meget længere tid.

Derudover føler jeg faktisk også, at vi havde tilpas med tid. Dog vil jeg nok anbefale, at have minimum 2 nætter i hver by. Jeg kunne i hvert fald godt have brugt lidt mere tid i både Atlanta og Charleston, hvor vi kun havde èn nat.

Skulle jeg gøre noget om, så havde jeg nok valgt at droppe Washington D.C og i stedet bruge de ekstra dage i de andre byer. Washington gjorde ikke det helt store indtryk på mig, men jeg tror at det skyldes en kombination af, at jeg var crazy in love med sydstaterne og forholdsvis rejsetræt, da vi nåede slutningen.

img_3519

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

GODT AT VIDE

Roadtrippers-app

Det her tip gælder egentlig alle roadtrips; brug Roadtrippers og den tilhørende app. Den er skide smart og især, når man er flere, der planlægger en rejse sammen. For det første laver den et kort over ens rute og personligt synes jeg, at det er vildt rart at have et fysisk overblik over den slags.

Desuden regner den også ud hvor langt man præcis kører, hvor lang tid det tager og ikke mindst, hvor meget det koster i benzin.

Derudover kan man indsætte diverse sights og evt. spisesteder i den. Det fungerede sindsygt godt for os at have en skabelon at rejse ud fra, for når man er så mange sammen, så er det altså bare godt at have en plan – især når man står 6 sulte mennesker og skal blive enige om et spisested.

Varme

Der er varmt i sydstaterne og en vanvittig luftfugtighed. Faktisk vildere end den man oplever i Asien. Det afhænger naturligvis af hvilken årstid man rejser på, men allerede fra April og helt hen i Oktober er der enormt varmt. De har vintre, lod jeg mig fortælle, men de er korte og bliver ikke helt så kolde som dem vi kender.

Trafik

Selvom trafikken i syden og de store byer dernede ikke er helt så slem, som den man oplever i L.A og New York, så findes den stadig og man skal forberede sig på at holde i kø i ny og næ. Vi oplevede ikke noget der var voldsomt slemt og når man bare bruger Google map’s geniale trafik-funktion, så gør den det hele nemmere. Det er jo ikke fordi den fjerner trafikken, men den giver bare et godt overblik over hvornår køerne slutter og giver en nogle alternative ruter.

Yelp

Jeg har skrevet om YELP i samtlige af mine rejseguides til USA og det er simpelthen verdens mest geniale app og jeg forstår stadig ikke, hvorfor den ikke er blevet større i Danmark. Den minder lidt op Tripadvisor og hjælper en med at finde lige præcis de spisesteder man ønsker. Vi brugte den hele tiden, for man kommer altså til et punkt hvor man gerne vil spise noget lidt andet end fried chicken, gumbo, Mac n cheese og andre klassiske sydstats-retter. For selvom man ikke forventer det, så ligger der faktisk lækre og forholdsvis sunde spisesteder de fleste steder.

Countrymusik og den ægte vare

Jeg kan huske at jeg var enormt spændt på at se, om syden virkelig var så meget anderledes og hvor “autentisk” det egentlig ville være dernede og lad mig bare sige, at det var det. Maden, tankstationerne, dialekten, mentaliteten, trailerpark byerne, raceproblemerne, troen og alt det man forbinder med den del af USA, var lige præcis som jeg forventede. Meget anderledes og meget autentisk. Selv når man tænder for radioen kan det være noget nær umuligt at finde en kanal, der spiller andet end country musik. Man får noget for pengene. Det er sikkert og vist.

Som jeg skrev i begyndelsen, så er denne rejse afgjort en de bedste i mit liv og der hvor jeg fik flest indtryk. Jeg skal tilbage til sydstaterne – det er sikkert og vist. Jeg føler at der er så meget mere at opleve og at jeg kun lige har fået lov til at snuse til mulighederne.

Hvis I har spørgsmål, må I endelig ikke holde jer tilbage <3 

MIN STORE BALI-GUIDE ER OPDATERET

Som overskriften også fortæller, så har jeg opdateret min store guide til Bali. En guide, som jeg ved, at flere af jer har brugt og I kan tro, at det varmer mit hjerte. At få det gjort, har været et af de helt store punkter på min sommer-to-do-liste og det tog også noget længere tid, end jeg lige havde regnet med.

Dels fordi mange af afsnittene skulle skrives om, da de tog udgangspunkt i èt af mine besøg i det skønne paradis, men nu har jeg jo efterhånden været der et par gange. Og så også fordi jeg simpelthen havde så mange ting at fortælle om og gerne ville have det hele med.

Nu er den her i hvert flad og så må vi se, om der kommer en dag i fremtiden, hvor jeg bliver nødt til at udvide den igen. Min mavefornemmelse siger mig, at jeg nok ender med at tage tilbage inden alt for lang tid 😉

Husk at I altid kan finde den og flere af mine andre rejseguides i menuen ude til højre OG oppe i menuen for oven <3 



OLYMPUS DIGITAL CAMERABali! Stedet jeg aldrig nogensinde bliver træt af at besøge og hvis det står til mig, så vil jeg komme der minimum en gang om året, resten af mine dage. Indtil nu har jeg besøgt paradiet 3 gange. Første gang var tilbage i November 15, hvor Kat og jeg besøgte Rikke i Singapore. Her tog vi lige en lille weekendtur til Bali (ja, det gør man når man bor der). Dengang var vi der kun i to dage og fik slet ikke nok.

Præcis derfor besluttede vi os for at tage tilbage igen i April 16, hvor vi boede en uge i Seminyak og tog på enkelte ture til andre steder af øen. Her blev jeg kun mere forelsket og besluttede mig for, at jeg ville rejse derned i en længere periode. I april 17 tilbragte jeg 3 uger dernede. Min veninde, Julie, joinede den første del af rejsen og den sidste del tilbragte jeg alene.

Bali er et sandt paradis. Af alle de steder, jeg nogensinde har været, er det klart det sted, som har tryllebundet mig mest. Øen har bare noget magisk over sig og duften, maden, klimaet, menneskerne og stemningen SKAL opleves.

Desuden er det vigtigt også at nævne, at Bali også er en oplagt destination for solorejsende. Noget som jeg jo selv er ret glad for. Over alt i gaderne og på restauranterne, kan man spotte folk, som sidder alene. Ikke på den ensomme måde – det er tydeligvis et bevidst valg, for er der et sted hvor man finder fred og ro og hvor tid ikke betyder specielt meget, så er det Bali.

OLYMPUS DIGITAL CAMERARejsen derned? Hvad er nemmest og hvad koster det? 

Lad os starte med det helt praktiske – nemlig selve rejsen. Der findes naturlivis et hav af forskellige måder at komme derned. Første gang havde vi, som sagt, et stop i Singapore, da vi besøgte Rikke. Herfra fløj vi med Tiger Air til noget der minder om 500 kr. retur.

Anden gang var vi faktisk også et smut forbi Singapore, men kun i transit. Vi fløj direkte til Singapore fra København med Singapore Airlines. Herefter havde vi ca. 2 timer i lufthavnen, inden vi tog videre til Bali. Den sidste rejse tager ca. 2,5 time. Vi endte med at give godt 5000 kr. for billetterne.

Siden mit første besøg, har jeg jævnligt holdt øje med priserne og markedet og ud fra det kan jeg konstatere, at de faktisk er sådan nogenlunde faste. Det er næsten altid muligt at kommer derned for et sted mellem 5 og 6000 kr. retur. Også med gode flytider. Dog skal man lige holde sig fra højtider og højsæsoner. Her stiger de næsten til det dobbelte. Når jeg har søgt på billetter, er det typisk med Singapore airlines, hvor der så er mellemlanding i Singapore eller Qatar airlines, med mellemlanding i Doha. Hele rejsen tager et sted mellem 17 og 20 timer.

OLYMPUS DIGITAL CAMERASMINYAK: HVOR KAN MAN BO?

Astagina Resort

I denne omgang havde vi 7 hele dage dernede og boede på to forskellige hoteller. Det første var Astagina Resort, som ligger i Seminyak. Det var et virkelig godt resort, som mere eller mindre havde det hele. Der var helt almindelige ferielejligheder med to rum, så var der mellemklassen, hvor lejlighederne var en lille smule mere eksklusive og i to etager. Sådan en havde vi og det fungerede super fint, når vi var tre. Til sidst havde de også den helt store pakke, som var de helt eksklusive lejligheder, med egen pool, solseng og hvad der nu ellers hører sig til.

Det er et sted som jeg klart vil anbefale, hvis man rejser uden små børn og godt kan lide den der rolige, afslappende og tilbagetrukkede stemning. Der mangler bestemt ingenting. Hver onsdag holde de middag i haven, hvor der både er mad, musik og fællesdans. Vi ankom en onsdag, så vi lagde ud med sådan en omgang og det var egentlig en meget sjov oplevelse.

Resortet ligger fint placeret i Seminyak og man kan gå til stranden på ca. 5 minutter. Der er et hav af spisesteder, butikker og cafèer rundt om hjørnet. De steder vi besøgte lå dog et stykke væk, men ikke længere end en taxa-tur på 10 minutter og sådan en koster ca. 7 kr.

OLYMPUS DIGITAL CAMERAHaven på Astagina Resort

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

OLYMPUS DIGITAL CAMERADen lejlighed vi boede i

OLYMPUS DIGITAL CAMERADen store fællespool

OLYMPUS DIGITAL CAMERAVærelserne med privat pool

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

OLYMPUS DIGITAL CAMERATS Suites

Senere på ugen rykkede vi til TS Suites, som faktisk er placeret på den samme gade. Det var det samme sted vi boede, første gang vi var på Bali, så vi sidste, at det også ville være en sikker vinder. Det er en lille smule dyrere men stadig overkommeligt. Her mangler der heller ingenting. Hotellet har både rooftop-pool, fitness center, bar og en fantastisk god air condition 😉

I det hele taget er hoteller ret billige på Bali og der er masse af dem. Jeg har i hvert fald spottet mange steder, jeg gerne vil bo en anden gang. Er man typen, som gerne vil se et sted, inden man booker det, så tror jeg sagtens at det vil kunne lade sig gøre, at tage derned med en enkelt eller to planlagte overnatninger og så finde resten når man er der.

IMG_2698Ts Suites

IMG_2741

IMG_2695Ts Suites

UBUD: HVOR KAN MAN BO?

Når det kommer til Ubud, skal man være opmærksom på, at vi har at gøre med et forholdsvis stort område. Ubud er også en by, men siger man bare “Ubud” så kan man også risikere at ende på et resort, som ligger 7 km fra den nærmeste restaurant og Købmand. Offentlig transport er der ikke meget af i området og den bedste (og næsten eneste) måde at komme rundt, er at køre på scooter. Er man ikke glad for det, så vil jeg klart anbefale at man bosætter sig i selve Ubud by, hvor man har mulighed for at gå rundt.

Labak River Hotel:

Her boede jeg, da jeg besøgte Bali i April 17. Som udgangspunkt bookede vi hotellet, fordi det var helt enormt billigt, i forhold til hvad billederne fortalte. De snyder måske en smule, for SÅ godt var det altså heller ikke. Værelserne fejler intet, personalet er enormt venlige og poolen er skøn. Dog er placeringen ikke optimal, hvis man ikke vil køre på en scooter. På et kort ser det måske ud som om, at byen ligger i gåafstand, men problemet er bare, at det er umuligt at gå på vejene. Der er ikke fortove og der kører sindsygt mange biler.

En anden ting, er morgenmaden. Den er så dårlig, at man ligeså godt kan springe den over. Til gengæld ligger der flere cafèer i nærheden, hvor man kan få smoothie bowls, friske salater og grønne juicer. Bl.a Sage, som I kan læse mere om i mad-afsnittet.

Når alt det så er sagt, så vil jeg stadig anbefale hotellet, man får virkelig meget for pengene.

img_0637Labak River Hotel

CANGGU: HVOR KAN MAN BO? (eller nærmere, hvordan skal man bo?)

Når det kommer til hoteller og boliger i Canggu, så er det en lidt anden historie, end man af de andre steder på Bali. Mest af alt fordi vi har at gøre med et område, som ikke er turistet i den klassiske forstand. Der er det vrimler med Australier og europæere og pigerne er smukke med langt lyst hår og de fleste mænd er veltrænede med manbuns. Folk kommer ofte til Canggu for at blive i en længere periode og det er primært for at surfe og dyrke det gode liv. Her er det mere normalt at leje et værelse i en såkaldt villa og det vil jeg også klart anbefale, at man gør.

På Airbnb er der masser af den slags og det samme gælder facebookgruppen, Canggu community. Rejser man alene er det en kæmpe fordel at bo på den måde, da man ofte bor sammen med andre.

Da jeg besøgte Canggu var jeg alene og endte med at booke mig ind i det her kvinde-kollektiv. Det var ganske fint og man får ret meget for pengene. Der bor omkring 8 kvinder. Halvdelen af dem bor der long-term og den anden halvdel short-term. Jeg var naturligvis short-term. Huset har alt hvad man skal bruge; fine værelser, et køkken, en fin have og selvfølgelig en pool.

Da der kun må på en på hvert værelse, er de fleste solo-rejsende og det skaber en god stemning. En stemning, som i øvrigt er meget Bali-agtig. Med det mener jeg, at det tiltrækker ret mange spirituelle typer, som elsker yoga og det der med at finde sig selv. Der er også ret meget nøgenhed på stedet. De fleste bader og soler topløse – alt sammen noget, jeg lige skulle vænne mig til.

En af de bedste ting ved stedet er, at det ligger lige ved siden af Pomelo Cafè, som er en af de der fantastiske Bali-cafèer, hvor man kan få alt det sunde og farverige mad man ønsker. Faktisk endte jeg med at spise der hver eneste morgen, i den periode jeg boede der.

dagbog1Mit værelse i collectivet / Morgenmaden på Pomelo Cafè

Hvad skal man lave og se? 

Her skal jeg bestemt ikke gøre mig til ekspert, for der er stadig mange ting på Bali, som jeg mangler at se. Min liste over ting jeg stadig gerne vil opleve dernede er lang, så jeg har virkelig en god grund til at vende tilbage igen igen 😉 Da jeg var afsted i April 16 kørte vi ud på to endagsudflugter, hvilket jeg varmt kan anbefale. Det er super nemt at finde en driver, som gerne vil køre rundt og de kan gøre det for under 500 kr. for en dag.

Vores første udflugt til Uluwatu – det kan man sagtens gøre på en enkelt dag, hvis man bor i Seminyak eller Canggu og på turen besøgte vi følgende steder:

 Endags tur til Uluwatu, Bingin Beach og Padang Padang Beach

Uluwatu er den sydlige del af øen og vist det navn man bruger, om den lille halvø, som Bali’s sydlige del består af (det giver mening, hvis man googler Bali map). Vi havde læst os frem til, at det var det sted, man ville finde nogle af øens bedste strande og at det var der man fandt den der ægte surfer-vibe. Det var ganske sandt og stedet var lidt af et paradis, med en helt fantastisk stemning.

Først kørte vi til Bingin Beach, som klart er den bedste jeg har set på Bali. Der var bølger, men ikke for store til at man kunne hoppe i. Her hang vi lidt ud på Kellys Warung, som var en slags beach bar, med den skønneste og afslappede stemning. Jeg blev så vild med det, at jeg kort overvejede om jeg skulle forhøre mig om, om de mon manglede en medarbejder i en periode til vinter. Jeg leger stadig med tanken.

Efterfølgende kørte vi til Padang Padang beach, som var ikke var helt så god. Egentlig har jeg læst mig frem til, at det skulle være en af de bedste og mest uopdagede stande dernede, men faktisk fik jeg den modsatte opfattelse. Måske kom vi på en forkert dag? Men den var lille, proppet med turister og sælgere. Det har naturligvis også sin charme, for vi blev da hængende en times tid og drak en kold øl.

Vi slog også et smut forbi Single fin som ligger på en klippe med den vildeste udsigt og igen, med en surfer-stemning, som man ikke kan undgå at blive ret betaget af. Her serverer de også Fruit balls fra Bali’s bedste Nalu Bowls (mere om det under maden)

Man kan sagtens køre til Uluwatu på en enkelt dag og transporten derned tager ca. en time fra Seminyak.

OLYMPUS DIGITAL CAMERABingin Beach

OLYMPUS DIGITAL CAMERAVed Kellys Warung

OLYMPUS DIGITAL CAMERABingin Beach

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Endags tur til Ubud

Vores anden endagstur gik til Ubud og det var et sted, som jeg blev så vild med, at jeg var nødt til at besøge det igen, da jeg var afsted i April 17 og  som jeg vist også har fået nævnt et par gange herinde, så er det et af de steder, som længe har været på min bucket list.

Som sagt tog vi derop på en endagstur da jeg var der første gang, så vi fik kun set området overfladisk. Jeg blev ikke skuffet og det er afgjort det mest afslappende og zen-agtige sted, jeg nogensinde har besøgt. Ubud siges jo at være østens centrum for Yoga-fans og rejsende. Da vi kom derop spiste vi frokost på Alchemy, som i SKAL prøve, hvis I kommer dertil. Det er en kæmpe cafè som serverer diverse lækre og økologiske retter. Her kan man bl.a og blande sin egen fruit ball og og salat. Jeg skal helt sikkert tilbage hertil en dag.

Herefter tog vi ud og kiggede på de famøse rismarker. Vi bad vores chauffør om at finde de spots, som var mindst turistede. Det var heller ikke slemt, men lad mig bare sige, at vi ikke var de eneste som lavede photoshoots 😉

På vejen tilbage mod Seminyak opdagede vi også, at man kører langs en vej, hvor de små butikker ligger på række. Alt var billigere deroppe (som i VIRKELIG billigt) og hvis man sætter tid af til det, så er jeg sikker på, at man kan gøre et rigtig godt fund. Især når vi snakker interiør.

Ubud Marked

Da jeg kom tilbage til Ubud i April 17, besøgte jeg også Ubud marked og det var et kæmpe mekka, som jeg slet ikke forstår, at jeg ikke besøgte første gang. Størrelsen på markedet er meget overskueligt, men man kan købe alt fra smukke farverige kurve, til mad, silkekimoner og andet fint tøj. Alting koster ingenting og her må man virkelig ikke snyde sig selv for at smutte forbi.

Ubud kan også sagtens besøges på en enkelt dag, men har man mulighed for det, så vil jeg nok anbefale at man tager en overnatning deroppe. Også for at opleve stemningen sådan rigtigt. Fra Seminyak tager det mellem 1,5 og 2 timer at komme derop.

img_0642Ubud marked

img_0640Ubud marked

img_0652Ubud marked

OLYMPUS DIGITAL CAMERARismarkerne

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

OLYMPUS DIGITAL CAMERAMaden på Alchemy

OLYMPUS DIGITAL CAMERAMix your own Bowl

OLYMPUS DIGITAL CAMERAShopping I Ubud

OLYMPUS DIGITAL CAMERAPotato head

Vi går lige fra en ene yderlighed til den anden. Potato head er en Beach club i Seminyak og vi høre allerede meget om den, på vores første rejse. Her nåede vi dog aldrig forbi. Det gjorde vi heldigvis anden gang og vi endte faktisk med at tilbringe en hel dag derinde.

Man skal ikke lade sig skræmme af “club-delen” – i hvert fald ikke i dagtimerne. Kort fortalt er det et sted, som ligger ud til havet, hvor der er pool, spisersteder og barer. Man skal komme tidligt (omkring kl. 10) for så får man også en strandseng at ligge i. Den betaler man godt og vel 500 kr. for i alt. Halvdelen går til selve sengen og resten kan man så spise og drikke for i løbet af dagen. Når man er flere, er det jo faktisk en helt billig og ikke mindst fantastisk måde at tilbringe en dag. Man skal dog lige indstille sig på, at omkring kl. 16 ændrer stemningen sig en lille smule og bliver en kende mere festlig. Om aftenen fortsætter det, men så kan I næsten selv gætte hvad det handler om 😉

OLYMPUS DIGITAL CAMERAUdsigten fra Potato head

Hvordan kommer man rundt på Bali? 

Igen er vi også inde på et område, hvor jeg ikke kan gøre mig til ekspert, men kun dele ud af egne erfaringer. Alle gange jeg har besøgt øen, har jeg benyttet mig af følgende to muligheder: En driver og taxa. Det lyder måske lidt fint og fornemt med sådan en driver, men man skal huske på, at Bali er enormt billig, så det koster mindre at hyre sådan en, end det gør at leje en bil i sydeuropa.

Da vi ankom til Bali under mit 2. besøge, havde Astagina Resort sørget for at vi blev hentet i lufthavnen (det gør de fleste hoteller). Her blev vi hentet af Ibob, som er et af de mest venlige mennesker, jeg længe har mødt. Han fortalte os, at vi bare kunne skrive til ham, hvis vi fik brug for en chauffør i løbet af vores rejse. Det gjorde vi og vi benyttede hans tilbud til begge vores endagsture. For hver dag skulle han have omkring 250-300 kr. og det var altså uden tidsbegrænsning eller noget. Vi lovede ham også, at vi lige ville give hans navn videre, hvis nogen af jer en dag skulle derned og få bruge for en god chauffør. Han kan kontaktes på Facebook og findes lige her. Jeg endte også med at bruge ham flere gange, da jeg rejste tilbage i April 17 og her gjorde han igen et upåklageligt job 😉

Taxa

I Seminyak er der et have af taxaer og man skal ikke vente meget mere en 15 sekunder, hvis man står på de store veje. Dem har jeg benyttet hver gang jeg har været der – når vi skulle ud og spise, på stranden eller på shopping. En taxatur fra den ene ende af Seminyak til den anden, koster et sted mellem 10 og 20 kr. Inden man stiger om bord, skal man dog lige sikre sig, at man vælger en taxa med et taxameter. Ellers bestemmer de bare selv prisen og så kan man altså blive snydt gevaldigt, skulle jeg hilse og sige 😉

Det bedste sted at benytte sig af Taxaer er klart i Seminyak. De er selvfølgelig også til at få i Ubud og i Canggu, men der er bestemt ikke ligeså mange af dem og så er de også en anelse dyrere i de områder.

Scooter

Man skal ikke læse meget om Bali før man opdager, at Scooter afgjort er deres foretrukne transportmiddel. Det var især på min 3. rejse, at jeg opdagede hvor handicappet man faktisk er, hvis man ikke ikke kan lide at køre sådan en (læs: mig). I Seminyak kan man sagtens klare sig uden og benytter ovenstående muligheder, men skal man til Ubud eller Canggu, så vil jeg klar anbefale, at man lejer en scooter. Noget man i øvrigt kan over det meste. Næste gang jeg skal derned, så kommer jeg også til at gøre det – jeg skal bare lige øve mig lidt herhjemme inden, før de kører også lidt vildt. Det kan man ikke komme udenom.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Seminyak: Hvor skal man spise?

Bali er et madmekka uden lige og alene det, er grunden til, at man skal tage derned. Hver gang jeg er kommet hjem fra Bali, er der flere som har spurgt mig, om de der økologiske cafèer, der serverer farverige fruit bowls og fantastiske salater ligger over det hele. Det gør de desværre ikke og man skal vide hvor de er for at finde dem. På de store gader, er Bali præcis som et hvert andet turiststed, hvor man kan få alt fra sushi til hakkebøf. Når det så er sagt, så har jeg aldrig spist så godt, som jeg har dernede og selvom det tager lidt til at researche efter de helt rigtige steder, så er det hele arbejdet værd. Lad mig præsentere jer for nogle af de perler vi opdagede.

Cafè Shelter

Shelter opdagede vi allerede første gang vi besøgte øen og blev så vilde med det, at vi tog derhen som det første, da vi vågnede på vores første dag på min 2. Bali-tur. Den ligger i Seminyak, på en lille sidegade, til en af de store veje. Den består af to dele; cafèen og Nalu balls. Når man ankommer bliver man mødt af en lille bar (det er Nalu bowls-afdelingen). Her kan man sagtens sidde og nyde en af de mange fruit balls. Man kan også sagtens bestille dem oppe i cafèen. Her kan man også få de mest fantastiske salater, wraps, burgere, juices, iskaffe og hvad man nu ellers har lyst til. Indretningen og stemningen er helt fantastisk og man føler lidt, at man sidder i en jungle. Jeg kan klart anbefale, at man lige tjekker deres Instagram profil ud. Om ikke andet, bare for at få noget inspiration.

OLYMPUS DIGITAL CAMERACafè Shelter

OLYMPUS DIGITAL CAMERACafè Shelter

Cafè Organic

Cafe organic var et af de steder, som vi havde researchet os frem til hjemmefra og den finder man også i Seminyak. Konceptet siger nærmest sig selv. Alt er økologisk, friskt og lækkert. Stemningen er lidt mere vestlig, ren og marmor-agtig i forhold til Shelter, men det skader jo heller ikke. Også her kan man få et have af salater, fruit bowls, juice og hvad ved jeg. Jeg kan varmt anbefale deres Rainbow-grød og deres Fruitbowls, som man får serveret i en kokosnød. Her skal man komme tidligt, for det er tydeligvis et af de populære steder. Deres Instagramprofil er bestemt også et besøg værd. De har i øvrigt også et sted i Canggu, men det har jeg ikke besøgt endnu.

OLYMPUS DIGITAL CAMERACafè Organic

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

OLYMPUS DIGITAL CAMERACafè Organic

Sistersfield

Sistersfield var et af de steder, som vi også var blevet anbefalet at besøge. Stedet er forholdsvis stort og godt placeret i midten af Seminyak. konceptet er egentlig lidt det samme som de to førnævnte; sundt, farverigt og lækkert. Klart et sted, som jeg vil anbefale til morgenmad eller frokost.

OLYMPUS DIGITAL CAMERASisters Field

Sea Circus

Sea cirkus var også et af de steder, som vi besøgte første gang vi var på Bali og vi blev så vilde med det, at vi kom tilbage flere gange på en den ene weekend. De serverer både morgenmad, frokost og aftensmad. De har alt fra Burger, burritos, casadillas og lækre salater. Jeg kan virkelig anbefale deres salat-mix, som består af en quinoasalat og en linsesalat. Restauranten ligger i en farverig og festlig bygning, som også er enormt fotogen.

ccSea Cirkus – Udefra og indefra

Motel Mexicola

Okay, når det kommer til det her sted, så kan jeg faktisk kun udtale mig om deres drinks (som er gode) for vi nåede aldrig at spise der. Men det er et sted, som jeg klart vil anbefale, at man smutter forbi. Som navnet også antyder, så er temaet Mexicansk. Det er et KÆMPE sted, der som sagt både serverer mad og drinks. Det jeg elsker ved det, er stemningen og farverne. Alt er gennemført ned til mindste detalje og hver eneste aften omkring kl. 22 spiller bandet op til fællesdans og så stikker det altså helt af for stemningen. På min rejse i April 17 havde jeg den sjoveste aften derinde og det er et af de steder, hvor det føles som om, at festen aldrig stopper.

Ubud: Hvor skal man spise?

Det var på min rejse i April 17 at jeg for alvor opdagede, at Ubud måske er Bali’s aller vildeste sted, hvis man elsker sund mad. Det er som om, at de der fantastiske spisesteder lå over alt og vi nåede kun at prøve et minimum af dem. Men heldigvis nok til at komme med et par anbefalinger.

Kismet

Det sted var så godt, at vi endte med at spise der to aftener i træk. Holy moly hvor var det bare helt fantastisk. Man skal ikke lade sig skræmme af, at menukortet primært er vegansk. Deres salater, burgere og drinks var fuldstændig fantastiske. Stemningen er tjekket, men hyggelig, deres service er i top og priserne er i bund. Der skal man bare hen, når man besøger Ubud og lov mig at prøve deres salat bowls eller veganske lagsane.

Sage 

Endnu et ret fantastisk vegetarisk sted. Det ligger lige ved Labak-hotel, som jeg omtalte tidligere. Jeg har kun prøvet deres morgenmad, men den var helt i top. Kortet er meget klassisk, med Bowls, smoothies, salater og alt det der.

sagekismetMorgenmad på Sage // Middag på Kismet

Alchemy

Som jeg også har nævnt længere oppe, så var Alchemy et sted jeg besøgte på min 2. Bali-rejse, men havde det så vildt over det, at jeg måtte tilbage. Deres koncept er “build your own” og det er både når det kommer til salater og smoothie bowls. Begge er helt fantastiske og hvis man bestiller deres bowl, så må man på ingen måde gå glip af deres coconut whipped cream.

Canggu: Hvor skal man spise?

Canggu er afgjort stedet, hvor det er nemmest af finde alle de klassiske Bali-cafèer. Her er det faktisk dem, som udgør størstedelen og de er ikke svære at finde frem til. Et hurtigt kig på Tripadviser giver et ret godt overblik og her får I også lige et par stykker:

Betelnut

En super hyggelig cafè hvor man kan sidde i skyggen og chille, sammen med alle de andre typer, som også har fundet vejen til Canggu. De serverer alt det klassiske: Burgere, salater, smoothie bowls og jeg kunne blive ved.

The Shady Shack

Nok det bedste sted, jeg har spist i Canggu og det er det sted jeg hele tiden tænker tilbage på, når jeg tænker på alt Bali-maden. Deres salat Bowl med Tempeh er helt fantastisk og så er stemningen bare top-hyggelig. Man sidder i en gårdhave mit ude i en mark, omgivet af palmer og god stemning. Der skal man tage forbi.

Pomelo cafè

Det her er faktisk ikke et af de der helt populære steder i Canggu og jeg forstår ikke helt hvorfor. Som sådan kan det heller ikke mere end alle de andre, men der er bare enormt hyggeligt og de har den fineste lille gårdhave, hvor der endda er en lille pool. Det er også et ret genialt sted at arbejde, hvis man har planer om den slags 😉

Green Ginger

Green Ginger er et af de steder, som ikke ser ud af specielt meget udefra og selvom det er et forholdsvis lille sted, så er stemningen derinde top-hyggelig og det er er perfekt sted, hvis man gerne vil have et hurtigt og simpelt måltid. Temaet er asiatisk og så vidt jeg husker, er de fleste retter også vegetariske og veganske. Jeg kan vist godt slå fast, at den her guide henvender sig ret meget til vegetarer 😉

pomeloMorgenmad på Pomelo Cafè // Middag på The Shady Shack

Shopping på Bali

Bali er et helt fantastisk sted at shoppe. Naturligvis ikke på den der high fashion-måde, men er man til sommerkjoler og farverigt interiør, så skal man nok kunne gøre sig nogle gode fund. Priserne er er meget lave og i de fleste butikker, kan man også forhandle lidt om priserne. Havde jeg bare haft plads i min kuffert (eller lejlighed, for den sags skyld) kunne jeg snildt have købt mig fattig i diverse puder, tæpper og et hav af nips-ting, hver eneste gang, jeg har besøgt øen.

Er man til smykker, sko og lædertasker, så vil man heller ikke blive skuffet og også på de ting, er priserne helt i bund. Man kan sagtens finde de fineste armbånd til omkring 5 kr. og et par pæne lædersko for godt 100 kr. Det jeg købte mest af, var faktisk små toilet og make up tasker. Dem har de virkelig mange af og de findes i et hav af forskellige farver og størrelser.

Jeg vil hjertens gerne komme med en beskrivelse af de forskellige butikker, men det er svært, for de ligger mere eller mindre over det hele og er bestemt ikke svære at finde. Især i Seminyak.

I Canggu er det lidt anderledes. Her ligger butikkerne ikke side om side og på den måde fornemmer man hurtigt, at man ikke befinder sig et sted, med den klassiske turisme.

I Ubud  by er det lidt ligesom i Seminyak – her ligger der også den ene butik efter den anden og så må man heller ikke snyde sig selv for at besøge Ubud-marked, som jeg også nævnte lidt længere oppe.

Orker man ikke at tage den gå op og ned af de mange gader, så kan jeg også anbefale en tur på Seminyak flea market. Det er ikke et loppemarked, som navnet antyder, men et marked med en masse små boder, der sælger alt fra smykker, tæpper, tøj og skøre souvenirs. Man finder ikke noget der, som man ikke kan finde i butikkerne på gaderne, men derimod har man det hele samlet på et sted.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

OLYMPUS DIGITAL CAMERAGODT AT VIDE

Trakfik: Der er MEGET trafik på Bali og især omkring de store byer. Man skal forberede sig på, at holde meget i kø og indstille sig på, at de kører med livet som indsats. Så har jeg heller ikke sagt for meget 😉

Vejret: Der er varmt på Bali – som i MEGET varmt og luftfugtigheden er rigtig høj. I dagstimerne, når solen bager, så vil jeg klart anbefale, at man opholder sig tæt på en pool eller en strand.

Befolkningen: Aldrig har jeg mødt så mange venlige mennesker, som jeg har på Bali. Alle er søde, hjælpsomme og snaksaglige. Derudover er det overraskende gode til Engelsk. Der er naturligvis enkelte, hvor det ikke går så godt, men det var ikke noget jeg oplevede problemer med.

Valuta: Deres Valuta er en smule skør. 100 danske kroner er godt 200.000 Indonesiske rupiah. Så man skal altså lige have godt styr på sine 0’er. Personligt er jeg ikke specielt stærk, når det kommer til tal, så jeg fik mine udfordringer dernede.

Lost guides: Sidst men ikke mindst, så vil jeg anbefale ALLE der skal til Bali at købe bogen Lost Guides. Vi fik fingrene i den allerede første gang vi var dernede, fordi Rikke sjovt nok var inviteret til dens lancering, dagen inden vi skulle afsted. Det er gennem den, at vi har fundet frem til alle de fantastiske steder og jeg tror helt sikkert, at den har haft indflydelse på min kærlighed til Bali. Den kan købes online HER. Både som almindelig bog og som E-bog. Derudover er der også flere af de lidt mere moderne butikker dernede, som forhandler den.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

 

EN DAG PÅ MAGISKE LYØ

OLYMPUS DIGITAL CAMERAGlædelig tirsdag alle zuammen <3

Vi bliver lige i det landlige og idylliske hjørne lidt endnu, for i går besøgte jeg et sted, der var så magisk, at det fortjener et indlæg for dig selv. Det er naturligvis Lyø, som jeg snakker om. En lille og fuldstændig uspoleret perle i det sydfynske Ø-hav.

Jeg har altid haft en stor kærlighed for den fynske natur og især den man finder i de sydlige egne. For et par år tilbage besøgte jeg Ærø og blev fuldstændig tryllebundet. Både i kulturen, naturen og ikke mindst maden. Dengang blev jeg enig med mig selv om, at det kun kunne gå for langsomt med at få tjekket de andre øer ud. Et projekt, som jeg desværre ikke er kommet så meget længere med, indtil i går, hvor min mor og jeg besluttede os for at tage en endags-tur til Lyø. Det skulle vise sig, at være en vanvittig god idè.

Kort fortalt, så er Lyø en lille bitte ø, som ikke har mere end godt 100 beboere. Man sejler derover fra Faaborg havn og det tager ca. 40 min og koster 120 kr. for en returbillet. Man kan sagtens se store dele af øen på en enkelt dag og man når også at komme helt ned i gear og lade ø-stemningen trænge sig ind under huden.

Jeg har sjældent oplevet et så idyllisk sted og længes allerede efter den der helt fantastisk ro, der var derovre. I ved den der, hvor man stopper op og fuglefløjt og den lette vind, er det eneste man kan høre. Det er ren magi.

Der kunne jeg snildt tage et par dage mere, i et lille feriehus – Det vil faktisk være lidt af en drøm. Jeg vil dog lige huske at købe en del proviant, for Lyø har én købmand og èn restaurant – præcis som det skal være på en ægte ø.

Her får I lige en håndfuld stemningsbilleder, for jeg kunne slet ikke lade være med at hive kameraet frem hele tiden <3

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

OLYMPUS DIGITAL CAMERADagens outfit: Sommerkjole fra Gina Tricot og sneakers fra Superga (reklamelinks)

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

OLYMPUS DIGITAL CAMERAHusk at medbringe kontanter, så man kan købe de lokale specialiteter. Mobilepay er vist ikke nået til Lyø 😉

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

OLYMPUS DIGITAL CAMERA