EN WEEKENDTUR TIL BRÜGGE I BELGIEN

For et par uger siden var jeg så heldig at komme på en weekendtur til den Belgiske by, Brügge. Det er langt fra min første tur til Belgien og heller ikke første gang, at jeg kom hjem med en virkelig god oplevelse. Jeg har tidligere både besøgt Bruxelles og Antwerpen og hvis I spørger mig, så er alle de belgiske-byer et par ret undervurderede weekenddestinationer. Hvis man en dag overvejer at prøve noget andet end Berlin, Paris og London, så husk på Belgien. Der er virkelig vidunderlig.

Turen blev heller ikke mindre skøn af, at jeg havde min skønne travel-buddy Katrine under armen og at foråret i den grad havde meldt sin ankomst. Selvom vi kun var i slutningen af Februar, bød alle dagene på høj sol og over 15 graders varme. Alle blomsterne var ved at springe ud og der duftede af forår over alt.

En weekendtur til BrüggeReklamelinks: Strik fra Arket Nederdel fra Arket Strømpebukser fra Gucci og taske fra By Far

Brügge er en forholdsvis lille by, som er placeret i den vestlige del af landet. Belgien i sig selv er heller ikke særlig stor (Faktisk ikke meget større end Jylland og alligvel har de godt 11 millioner indbyggere og der tales tre forskellige sprog) Dem hurtigste vej dertil er at hoppe på et lille fly. Her lander man i hovedstaden Bruxelles og fra lufthavnen tager man på et tog til Brügge. Togene går et par gange i timen og rejsen tager ca. halvanden time. Vi forlod København ved middagstid og sad på en hyggelig cafè i Brügge centrum omkring kl. 15. Nemmere bliver det næsten ikke.

Brügge er en af de hyggeligste europæiske byer jeg har besøgt til dato. Gaderne er smalle og brostenbelagte, bygningerne er gamle og emmer af gode historier og eventyr. Man forstår godt hvorfor det er lidt af et “must-see” for Belgiens turister. Mange vælger at bo i en af landets større byer og tager dertil på en endagstur. Det kan man også sagtens, men jeg vil klart anbefale at bruge mere end blot en enkelt dag, for byen har virkelig meget at byde på.

En weekendtur til Brügge

HOTEL

Da vi ankom til byen fredag eftermiddag, tjekkede vi ind på vores hotel som det aller første. Ca. 10 minutters gang fra togstationen ligger Monsieur Ernest og jeg kan godt fortælle jer, at både Kat og jeg, havde svært ved at få armene ned, da vi trådte ind i den fine hall. Det er et lille hotel i bedste franske boutique-style og der er bestemt kræset om indretningen. Over alt er der fine små detaljer og det indbyder i høj grad til hygge.

Værelserne er forholdsvis små, men der er alt hvad man har brug for. Hver dag serverer de morgenmad og udvalget kan man ikke sætte en finger på; friskpresset juice, granola, yoghurt, friskbagtbrød, frugt, pålæg og jeg kunne blive ved.

Det er placeret et stenkast fra gågaden og alle de seværdige ting i byen. Tilmed er den nærmest nabo en af byens små fine kanaler og om sommeren kan man sidde på hotellets terresse, som er placeret i vandkanten og nyde en drink.

En weekendtur til BrüggeHotel Monsieur Ernst

En weekendtur til Brügge

En weekendtur til BrüggeReklamelink: Kjole fra Arket

RESTAURANTER

Brügge har et kæmpe udvalg af restauranter og ikke mindst barer. Da vi kun havde to dage i byen, var det selvfølgelig begrænset hvor mange vi fik prøvet. Men vi havde ikke en eneste dårlig oplevelse – lad mig sige det sådan. Da vi gik rundt i de små og hyggelige gader, spottede vi både små fine og franske cafèer, thai-restauranter, italienske og diverse bistroer. Vi kan selvfølgelig heller ikke komme udenom, at vaflens hjemland, som vi har med at gøre og på hovedgaderne finder man den ene vaffelshop efter den anden.

Restaurant Bonte B

Her spiste vi den første aften og hold da fast for en lækker omgang. Vi fik serveret deres 6-retters menu, hvor vi kom godt igennem deres udvalg. Et udvalg, der består af et møde af alverdens forskellige køkkener. Vi var både omkring det nordiske, det italienske med en vidunderlig trøffelpasta, det vietnamesiske med et par lækre boa og sluttede af med en frisk og lækker dessert. Det var uden tvivl turens bedste madoplevelse.

En weekendtur til BrüggeBonte B

Le pain Quotidien

Lørdag spiste vi frokost på Le pain Quotidien (jeg har aldrig fundet ud af hvordan det rent faktisk udtales) Nogle af jer kender den måske fra andre storbyer rundt omkring i verden. Jeg har i hvert fald både besøgt en i L.A og i Paris. Hvis man er til lækkert brød, friske salater og sandwich, så er det en sikker vinder. Desuden er indretningen totalt on point og det er sådan et sted, hvor man bare har lyst til at blive hængende. På de varme dage, kan man nyde sin mad i den hyggelige gårdhave, som også er indrettet med smukke planter og flotte møbler.

En weekendtur til BrüggeLe pain Quotidien

Eethuis Karl

Den sidste aften spiste vi på Eethuis Karl og det er en af dem, hvor man bliver en lille smule lykkelig, når man træder ind ad døren. Udefra ser det ikke ud af meget, men den lille restaurant er indrettet som en hyggelig dagligsture med pejs og masser af hygge. Vi fik restaurantens 3-retters menu med gode vine og lækkert brød on the side. Hovedretten glemmer jeg sjældent; en vanvittig lækker risotto med trøffel og grønt. Deusuden kunne man selv vælge sin dessert og det er altid et stort win for sådan en som mig, der ikke er den helt store kage-spiser. Jeg kunne nemlig også nøjes med at få en Irish coffee og det er altså altid en god afslutning på et måltid.

En weekendtur til BrüggeEethius Karl

En weekendtur til BrüggeTidlig forår i Februar

En weekendtur til BrüggeReklamelinks: Jakke fra Gina Tricot Bukser fra Gina Tricot Taske fra By Far

HVAD SKAL MAN LAVE

Brügge er så fint, at man snildt kan få et par dage til gå med at gå rundt i de små hyggelige gader og sætte sig på en af de utallige cafèer, når man trænger til en forfriskning. Går man rundt blandt kanalerne, kan man jo passende hoppe på en lille sejltur. Det er der rig mulighed for. Et museumsbesøg kunne også være en god beskæftigelse og selvom Brügge er en lille by, er der flere at vælge imellem. Man kan se en liste over de mange museer lige her og der vil man også opdage, at man bl.a kan opleve klassiske værker fra ingen ringer end Picasso og Michelangelo.

Er man stor øl-fan (ligesom undertegnede) så kunne et besøg på det populære bryggeri Bourgogne des Flandres være et hyggeligt sted at tilbringe et par timer. Her kan man f. eks nyde en god hjemmebrygget belgisk øl og de har naturligvis også en enormt hyggelig terresse.

Shopping

Jeg havde slet ikke regnet med, at Brügge ville være et ganske udmærket sted at få stillet shoppe-trængen. Taget byens størrelse i betragtning kom det alligvel som en overraskelse, at man finder butikker som Zara, Mango og H&M.

På en af mine andre ture til Belgien opdagede jeg butikken Sissyboy og sådan en har de sørme også i Brügge. Man må ikke snyde sig selv for at slå et smut forbi og jeg vil gå så langt som at sige, at der er garanti for at gøre et godt fund. De har en perfekt blanding af interiør, tøj, bøger og skønhedsprodukter. Alt sammen til enormt gode priser.

En weekendtur til BrüggeSissyboy

Dille og Kamille er en butik, der er placeret lige ved siden af Le pain Quotidien og det er altså lidt af et mekka, hvis man er til pænt interiør til enormt gode priser. Den kan nok bedst af alt sammenlignes med Notre Dame i København, hvor man kan købe det pæneste service, små lamber, notesblokke, potteplanter, krydderier osv. Hvis det ikke var fordi vi kun rejste med håndbagage, så havde jeg købt de første 10 tallerkner med hjem.

En weekendtur til BrüggeDille og Kamille

Think Twice er byens vintagebutik og selvom vi havde håbet at finde flere af den slags, så blev vores lyst stillet. Det er en helt klassisk vintagebutik, hvor man kan finde seje sweatshirts, jakker, blomstrede sommerkjoler og små lædertasker. Alt sammen til rigtig gode priser, som er noget lavere end i de danske vintagebutikker. Jeg kan vist godt afsløre, at ingen af os gik tomhændet derfra.

Læs også:

Rejseguide til Playa Del Carmen, Mexico

En miniguide til Albanien

En weekendtur til Brügge

En weekendtur til Brügge

REJSEGUIDE TIL BRUXELLES

Rejseguide til Bruxelles

Rejseguide til Bruxelles 🖤

Hvad

Jeg har efterhånden nævnt det rigtig mange gange herinde, men vi tager den lige èn gang til; Bruxelles er afgjort en af de mest undervurderede Europæiske storbyer, jeg nogensinde har besøgt. Forestil jer et lille mix af London, Berlin og Paris – så har I Bruxelles. Byen har så meget mere at byde på, end EU, domstole og parlamentsbygninger og der er smukke bygninger, fantastiske butikker og små cafèer over det hele. Der er seje, smukke smarte og inspirerende typer på alle gaderne og udvalget af butikker og spisesteder kan man bestemt heller ikke klage over.  Personligt vil jeg til en hver tid hellere tilbringe en weekend der, end i Berlin.

Hvordan

Som jeg også beskrev i min guide til Antwerpen, så fløj vi til Bruxelles med Brussels airline. Turen fra København tager ca. 1 time og 15 minutter og det er super nemt at komme fra lufthavnen og ind til centrum af Bruxelles. Det tager ikke mere end 20 minutter med tog. Hvis man søger lidt på Momondo, kan man snildt finde flybilltter til omkring 1200 kr. retur.

Rejseguide til Bruxelles

Hotel

Så vidt jeg er informeret, har Bruxelles helt enormt mange hoteller pga. alle de EU-relaterede ting, der er dernede. Jeg kan også mindes at være blevet fortalt, at mange af dem er meget billige i weekenderne, fordi fordi alle politik og EU-typerne jo oftest ikke arbejder og tager på forretningsrejser der.

På vores tur boede vi på et af de mest fantastiske hoteller, jeg nogensinde har boet på. Jeg havde faktisk ikke de store forventninger inden vores ankomst, fordi det var beskrevet som et Bed & Breakfast. Stedet hedder Druum og består af 6 forskellige værelser, som hvert er indrettet af forskellige kunstnere, med forskellige historier. Her snakker vi altså kunst på den der måde, hvor man bliver totalt inspireret og får lyst til at ændre alt ved sit eget hjem. Der var simpelthen så pænt over det hele, at jeg slet ikke kunne lade være med at tage billeder og snappe konstant 😉 Morgenmaden er også inkluderet og den spiser man ved et langbord i køkkenet, sammen med de øvrige gæster. Den er simpel, men der mangler bestemt ikke noget. Jeg vil til enhver tid anbefale at bo der, hvis man overvejer en lille Bruxelles-tur. Desuden er det også placeret i gåafstand til de bedste butikker og hyggeligste cafèer. I kan se flere billeder og læse meget mere HER.

Godt at vide

  • Hvis man er en lille smule frankofil, så er Bruxelles det helt rigtige sted at rejse hen. De taler primært fransk og byen minder, som sagt, på rigtig mange måder om Paris.
  • Ligesom Antwerpen har Bruxelles en meget overskuelig størrelse og man kan snildt gå rundt til det meste i Centrum. Faktisk brugte vi slet ikke deres offentlige transport, da vi var der.
  • Priserne på mad og drikke er rigtig gode og noget lavere end herhjemme.
  • Bruxelles er ligger i det nordlige Belgien, som også kaldes Flandern. Det er tæt på mange andre byer så som Paris, London og Amsterdam og ikke mindst Antwerpen, som kun er 40 minutter væk i tog.

Rejseguide til Bruxelles

Shopping

Byen er altså lidt af et shoppemekka og personligt synes jeg faktisk, at den har endnu mere at byde på end Antwerpen, som ellers er kendt som værende lidt af en mode-metropol. Som sagt er der rigtige mange franske referencer og det gælder naturligvis også når det kommer til shopping – og hvem vil ikke gerne shoppe på den franske måde?

  • Rue Nueve: Bruxelles’ svar på strøget og den gade hvor man finder alle de store kæder som Zara, Mango, Primark, H&M, Pullandbear og jeg kunne blive ved.
  • Rue Antoine Dansaert: En gade, som man bliver nødt til at besøge. Det er nok det område, som man vil kalde for “fashion district” og er her man finde butikker som A.P.C, Zadig & Voltaire, Filippa K og en masse andre lækre brands. Desuden er det også her man finder de lækreste high end second-hand-butikker.
  • Brandy Melville (Rue Auguste Orts 19): Første gang jeg stiftede bekendtskab med Brandy Melville, var da jeg rejste rundt i Californien sidste sommer og siden har jeg haft et ret godt øje til butikken. Nu er den begyndt at åbne butikker rundt omkring i Europa og hurra for det. Deres varemærke er t-shirts med print på brystet og den slags ved I jo godt hvor glad jeg er for. De har naturligvis også en butik i Bruxelles og den er placeret i området omkring Antonie Dansaert, hvor man også finder alle de andre design-butikker.

Rejseguide til Bruxelles

Dining

Nu tilbragte vi, som sagt, kun to dage i byen og derfor er det naturligvis begrænset, hvor meget vi nåede at udforske på madfronten. Dog kan jeg med sikkerhed sige, at Bruxelles har rigtig meget at byde på. Der er cafèer og restauranter over det hele og der er uden tvivl noget for enhver smag. Mange cafèer serverer de klassiske belgiske vafler og det samme kan man sige om pomfritter, som Belgien også er kendt for. Desuden er Belgien også lidt af et paradis, for alle os, som er glade for øl. Det er noget de går endnu mere op i, end vi gør i Danmark og mange barer har et kæmpe stort udvalg.

Vi nåede kun at få to restaurantoplevelser, men begge oplevelser var ualmindelig gode, så I skal naturligvis ikke snydes for en anbefaling:

  • Le Selecto: Den hyggeligste restaurant, hvor stemningen er ret fantastisk og meget fransk bistro-agtig. Menukortet er simpelt, men er er helt sikker noget for enhver smag. De har få pladser, hvor man sidder i køkkenet og spiser og det vil jeg klart anbefale, hvis man får muligheden for det. Det var totalt hyggeligt at følge med i hvad kokkene laver og desuden var de super søde og meget snaksalige.
  • Taverne Du Dassage: Okay, her snakker vi virkelig fransk bistro-agtig stemning og nok noget af det mest autentiske, jeg længe har oplevet. Selve restauranten består et kæmpe stort og prop-fyldt rum, hvor samtlige af tjenerne er mænd over 50 år. Maden er klassiske kødretter, pomfritter og bearnaise. Portionerne er enorme og betjeningen er i top. Den er placeret i et meget turistet område og ser ikke ud af meget udefra. Det ændrer sig heldigvis, så snart man træder ind. Kæmpe anbefaling herfra.

Læs også: Rejseguide til Antwerpen

REJSEGUIDE TIL ANTWERPEN

Rejseguide til Antwerpen 🖤

I har nok bemærket, at jeg tilbragte fem dage i Belgien i sidste uge og jeg fik vist også nævnt et par gange, hvor godt jeg synes om landet og det’s fine byer. Vi var både i Antwerpen og Bruxelles og begge byer har simpelthen så meget at byde på. Jeg forstår slet ikke, at der ikke flere, som tager på små weekendture derned. Personligt synes jeg, at de har meget mere at byde på en f. eks Berlin. Vi startede rejsen i Antwerpen, så det skal det handle om i dag. Vi tilbragte to dage i byen, så det er naturligivs begrænset, hvor mange gode tips og tricks jeg har at dele, men I skal da ikke snydes for en lille guide <3
Rejseguide til Antwerpen

Hvordan

Vi fløj derned med Bruxelles Airlines og det tager ca. kun 1 time og 15 minutter. De fleste flyselskaber har ruter derned og man kan sagtens komme afsted, for omkring 1200 kr. retur. Det kan man evt. tjekke ud henne hos Momondo.

Hvis man gerne vil til Antwerpen, så skal man faktisk flyve til Bruxelles, men de ligger enormt tæt på hinanden. Fra Bruxelles lufthavn tager det ca. 45 min i tog til Antwerpen.

Hvor

Antwerpen ligger, ligesom Bruxelles, i det nordlige Belgien – også kaldet Flanderen. Sammen med byen Gent (som jeg faktisk også har besøgt tidligere) og Bruxelles er den en del af Flanderens tre største byer. Af de tre, er Antwerpen klart den ny, som har mest fokus på mode. Det fornemmer man hurtigt når man er der. De har bl.a et kæmpe fashion museum og så har de jo også deres Antwerp Six, som de er meget stolte af.

Hotel

Faktisk var det ikke et hotel, vi boede bo. Jeg vil nok nærmere kalde det for små lejligheder. De Hedder Room National og kunne det de skulle. Det bedste ved at bo her var, at de ligger i et fantastisk område, hvor der både er de sejeste butikker og spisesteder lige rundt om hjørnet.

Godt at vide

  • Antwerpen er PÆN. Der er fine facader, pastelfarvede døre og hyggelige fortovscafèer over det hele.
  • Byen har en meget overskuelig størrelse. Man kan sagtens gå til det meste og som de selv siger, så er der aldrig noget, der ligger langt væk.
  • Priserne på mad og drikke er meget overkommelige og faktisk en del lavere end, herhjemme.

Rejseguide til Antwerpen

Næste gang I skal på en shoppingtur til en europæisk storby, så lov mig at overveje Antwerpen. For det første har den alle de klassiske highstreetbutikker så som Mango, Zara, H&M, Forever21 og en del andre, som ikke findes i Danmark. Derudover er der også et hav af små designbutikker, som både sælger interiør og tøj. Vi kunne snildt have brugt flere dage på at udforske den del af byen og jeg føler faktisk, at jeg kun lige fik set toppen af isbjerget. Heldigvis fik vi dog opdaget nogle rigtig fine små butikker:

  • Sissy-Boy: En virkelig skøn butik, som lå lige ved vores lejlighed. Den er en god blanding af tøj og interiør. Det er især deres interiør-del, som gør den et besøg værd. De har et hav af fine nips og notesbøger og priserne er rigtig fine.
  • Rosier41: Antwerpen har virkelig mange luksus-secondhand-butikker og det her er klart min favorit. Jeg opdagede den sidste gang jeg besøgte byen, hvor jeg faktisk også købte denne Isabel Marant-kjole. De har ting fra de fleste high-end mærker og det smarte er, at det er inddelt efter designere på stativerne, så det er en af de meget overskuelige secondhand-butikker.
  • SCOOP store: En butik, som udelukkende forhandler ting og sager fra opkommende designere. Den er bestemt et besøg værd og man vil helt sikkert kunne finde noget godt og noget nyt, som man ikke har set før.
  • Hospital Fashion: En rigtig fin butik, som forhandler en masse forskellige brands, hvor man kender til de fleste. Udvalget er rigtig fint her.

Hightstreetshopping: Personligt er jeg også ret vild med highstreetshopping og som sagt, har Antwerpen også en del at byde på, på den front. Alle butikkerne ligge forholdsvis tæt på hinanden og jeg vil anbefale, at man bare går en tur ned af deres gågade, som hedder Meir.

Desuden gør Antwerpen rigtig meget for dem, som kommer og besøger byen for modens og shoppingens skyld. Jeg kan varmt anbefale at bruge deres hjemmeside, Fashion In Antwerp.

Rejseguide til Antwerpen

Noget af det, jeg huskede bedst fra min første rejse til Belgien, var alt det fantastiske mad, man kunne få dernede. Her snakker vi meget mere end vaffler, selvom det selvfølgelig heller ikke er en dårlig ting 🙂

Både Antwerpen og Bruxelles kan sammenlignes med Paris på den front. Der ligge fine fortovscafèer over det hele og hyggelige barer mangler de heller ikke. Igen, så nåede vi naturligvis ikke at prøve så meget forskelligt, men et par steder blev det selvfølgelig til og de var alle enormt gode.

  • Le Pain Quotidien: Her har vi selvfølgelig at gøre med en kæde, som efterhånden findes i det fleste større byer. Jeg undrer mig stadig over, at den ikke er åbnet i København. Menuerne skifter heldigvis fra land til land og den de har i Antwerpen, kan man bestemt ikke klage over. Vi spiste morgenmad der, begge dage og alt jeg fik, smagte herligt. Udvalget er enormt og man kan både få de klassiske tunge (æg og bacon) retter og de lidt mere lette med frugt og yoghurt. Derudover skal man jo slet ikke undervurdere deres brød.
  • RAS: Her spiste vi den første aften og det var et helt perfekt sted, når man havde været på farten en hel dag. Der var den bedste akustik, jeg længe har oplevet og i det hele taget, var der bare en skøn skøn atmosfære. Det er en forholdsvis ny restaurant og det bærer indretningen og præg af. Den ligger helt ud til vandet, så når der ikke er mørkt så er udsigten også fantastisk. Maden er god, ikke noget sådan helt vild, men god. Der er alt fra salater til almindelige kødretter.
  • MÒN: Her spiste vi den anden aften og det var muligvis det bedste måltid, jeg fik hele rejsen. De skulle vist være ret kendte for deres kødretter og hvis man vil have et bord, skulle man være ude i rigtig god tid. Jeg fik deres Thai beef salad (yes, sådan en havde de også) og det var en af de bedste, jeg længe har haft. Stemningen derinde er SÅ hyggelig og det er klart et sted, jeg helt sikkert skal tilbage til, næste gang jeg besøger Antwerpen.

Læs også: Rejseguide til Bruxelles

AT THE WORKSPACE

img_8875Adlinks: Shirt: Six Ames (HERE) Jeans: Zara (SIMILAR HERE) Boots: Gardenia 

Hola chicas! Jeg er tjekket ud af Belgien og i skrivende stund, er jeg på vej hjem mod København og hjem til en uge, der byder på lidt af hvert og heldigvis en masse sjov og ballade. Jeg har kameraet fyldt op med fine billeder og min notesbog er pakket med gode tips til både Antwerpen og Bruxelles. Det var ekstra hårdt at sige farvel til vores skønne hotel i Bruxelles, for jeg har da sjældent boet i så fine omgivelser og sjældent er jeg blevet så inspireret på interiør-fronten.

Billederne her er skudt ved min lille arbejdskrog på værelset og der har jeg faktisk også brugt en del tid. Sådan er det jo med det her job – man har aldrig helt fri.

Kan I have en skøn aften! Jeg tjekker naturligvis ind igen i morgen <3

img_8828

img_8874

img_8826

SØNDAG MORGEN I VIDUNERLIGE OMGIVELSER

img_8521Adlinks: Knit: Modstöm (IN WHITE HERE) Jeans: Monki (SIMILAR PAIR HERE) Shoes: Gardenia (HERE) Scarf: Malene Hocke

Tænkt engang, hvis man kunne tilbringe hver eneste søndag morgen i så fine omgivelser. Som jeg vist også fik nævnt i går, så er vi tjekket ind på det smukkeste hotel, eller nok nærmere et bed & breakfast-sted. Her er så fint, at jeg har lyst til at tage billeder af alt. For slet ikke at tale om det fantastiske lysindfald.

Indtil nu, er dagen i dag forløbet i et meget stille og klassisk søndagstempo. Vi har sovet længe, arbejdet, set byen, drukket kaffe og arbejdet lidt mere. Her er alt lukket om søndagen, så det er desværre ikke blevet til så meget shopping. Det kunne ellers være rart, for Bruxelles har virkelig meget at byde på, på den front.

I aften skal vi have en afskedsmiddag på en lækker restaurant og i morgen eftermiddag, går turen hjem mod København. Det bliver liiiiidt presset at komme hjem, for næste uges program, er virkelig tæt-pakket. Udover flere aftaler, er der også et par møder, pressedage og ikke mindst lanceringsfesten af Society B. Jeg holder tungen lige i munden og nyder de sidste timer i stilhed, inden realiteten rammer.

Kan I have en skøn aften <3

img_8590

img_8597