FRA SYDEUROPA WITH LOVE

Reklamelinks: Dress: Envii Bag: Loewe Sneakers: Adidas Falcon

Go eftermiddag, kære jer 🖤

Jeg er tilbage på dansk jord efter fire helt fantastiske dage på Mallorca. Jeg havde slet ikke forventet at sådan en lille tur vil give mig så meget fornyet energi, inspiration og gå-på-mod. Jeg tror lige, at det bliver en lille reminder til mig selv om, at det måske kan være en god løsning, når man rammer de der tunge og lidt mellow perioder.

I det hele taget er jeg dybt taknemmelig over, at jeg har haft mulighed for at dyrke Sydeuropa og middelhavet forholdsvis meget, hen over sommeren. Først Albanien, så Kroatien, Grækenland, Libanon (som selvfølgelig ikke helt er Sydeuropa) og så Mallorca, som en perfekt afslutning på en skøn sæson. Den sydeuropæiske kyststækning er ret så magisk og her i sommerhalvåret kan jeg slet ikke se nogen grund til at rejse længere væk, når man finder krystalklart vand, sol, varme og krydret mad, få timers flyvetur fra Danmark. Jeg vil sådan ønske, at der aldrig blev koldt på de kanter. Tænkt hvis det var ligesom Caribien. Så kunne man lige tage et lille smut sydpå i Januar, når man fik nok af fugt, mørke og kulde.

Men jeg klager bestemt ikke. Jeg har haft nogle skønne rejseår og har udnyttet hver en mulighed for at komme afsted. Det har jeg desuden tænkt mig at fortsætte med. I hvert fald så længe det liv jeg lever, tillader det. Min næste rejse går til Mexico og i dag er der faktisk lige præcis en måned til afgang. Jeg har hele tiden følt, at den lå langt langt ude i fremtiden, men I ved hvordan det er, når tiden lige pludselig kommer og overhaler en.

Billederne her er fra en af de skønne dage på Mallorca. Det var forholdsvis svært at pakke en god kuffert, for vejrudsigterne var ret blandede og 22 grader kan både være varmt og koldt. Jeg havde heldigvis pakket godt med langærmede kjoler og det viste sig at være en rigtig god idè. Den her fætter fra Envii var helt genial og er sådan en perfekt sensommerkjole, hvor man også bliver helt glad at at kigge på printet.

Nu må jeg hellere se at lukke ned for i dag og komme igang med at pakke min kuffert ud. Jeg har et par forholdsvis tætpakkede dage foran mig og som det altid er, når man lige har være tjekket ud af hverdagen i noget tid, så er der en del ting og sager der skal indhentes.

Kan I have en fortsat skøn dag derude! 🖤

POSTKORT FRA MALLORCA

Reklamelinks: T-shirt: & Other Stories Skirt: Stig P Solbriller: Le Specs

Hola og glædelig mandag fra Mallorca 🖤

Som nogen af jer måske allerede har spottet henne på Instagram, så har jeg tilbragt de sidste par dage, på den skønne skønne ø. Jeg er rejst herned sammen med min veninde og vi har stort set ikke haft nogen planer udover sol og afslapning. Det var en forholdsvis spontan beslutning vi tog for et par uger siden og det har heldigvis vist sig, at være en rigtig god en. Vejrudsigerne lovede skyer og regn, men indtil nu, har der været høj sol og 25 grader. Dagene er blevet brugt på at sove længe, løbe ture, ligge ved poolen og badet, mens aftenerne er gået med hvidvin, mad og lange samtaler.

Jeg har også haft god tid til at tænke. Tænke over alting og det har ført en masse positive ting med sig. Det trængte jeg også til, efter en lang periode, hvor jeg har været lidt tung og til tider fortvivlet. I skrivende stund er jeg fyldt op med god energi, positive tanker og ikke mindst en masse inspiration og gå-på-mod. Bedst af alt er, at jeg er kommet på en rigtig god idè, som jeg håber at kunne realisere i fremtiden og som jeg forhåbentlig snart kan fortælle meget mere om herinde.

Men for nu, så får I lige et par billeder fra skønne skønne Mallorca, hvor solen og farverne har fået mig til at glemme alt om oktober, efterår og mørkere dage.

Vi bor i byen, Cala Major, som ligger omkring 5 km. fra hovedstaden, Palma. En helt klassisk badeby, fyldt med smukke facader og bygninger, som jeg ikke kan lade være med at tage billeder af. 

En tiltrængt solstråle i kjole fra Moliin og taske fra Loewe

Reklamelinks: T-shirt fra & Other Stories, Nederdel fra Stig P, Sandaler fra Marni og taske fra Loewe (som i øvrigt er kommet back in stock henne hos Mytheresa

Husk at I kan se mange flere glimt og gode stunder henne på Instagram 🖤

 

HVAR, KROATIEN

Reklame.

Det er jo blevet lidt af en klichè, det der med, at tiden går frygtelig hurtigt. Men lige hvad den her sommer angår, så har jeg det faktisk lidt modsat. Jeg føler at den har varet i EVIGHEDER og jeg forstår slet ikke, at det kun er lidt over en måned siden, at jeg kom hjem fra den skønneste ferie i Kroatien.

Jeg var afsted sammen med min veninde, Julie og det var 10 magiske dage. Vi besøgte også Kroatien for to år siden og forelskede os så meget, at vi faktisk ikke var i tvivl, da vi skulle finde årets sommerferie-destination. Faktisk gjorde vi noget så voksent, som at købe flybilletter tilbage i Januar og fik dem også forholdsvis billigt. Vi var afsted i 10 dage i alt og tilbragte de første 5 på øen Hvar og de sidste 5 på fastlandet, i feriebyen Makarska. Af de to steder, var det klart Hvar, som gjorde det bedste indtryk og mon ikke vi også ender med at tage afsted igen næste år.

Som jeg efterhånden har nævnt en del gange, så besluttede jeg mig for at holde rigtig ferie i år og derfor har jeg heller ikke voldsomt mange billeder derfra. Lidt blev det alligevel blevet til, for der er simpelthen så pænt, at det næsten er umuligt, ikke at forevige det. Jeg har samlet en lille håndfuld af dem her og selvom jeg ikke kommer til at lave en decideret rejseguide derfra, så får I da lige et par tips og tricks. For det er altså en helt unik lille perle i middelhavet 🖤

HVAD

Kroatien har et fantastisk ø-rige og en af de største er Hvar. Den er meget lang og meget lidt bred og har kun en enkelt “stor” by og den hedder noget så logisk, som Hvar Town. Stilen og stemningen er det aller bedste fra middelhavet med gamle bygninger, klipper, små bjerge og kystalklart vand.

HVORDAN

Den nærmeste lufthavn ligger i byen Split, som er en af de største byer i Kroatien. Der er flere flyselskaber, som flyver dertil og om sommeren har Norwegian en direkte rute og selve turen tage kun 2 timer fra København. Er man ude i god tid, kan man sagtens få billetter på den pæne side af 2000 kr.

Når man ankommer til Split lufthavn, skal man finde ned til havnen, hvor man skal med en færge videre til Hvar. Her kan man sagtens tage en bus (dog skal man lige gå et pænt stykke med sine kufferter fra stoppestedet til færgen). Der går mange færger og en returbillet koster lige omkring 200 kr. Vi bookede hjemmefra med det her selskab og det fungerede uden problemer.

HVOR SKAL MAN BO

Modsat mange øer i Middelhavet, så er Hvar ikke fyldt med hoteller og store resorts. De fleste bor i små lejligheder eller på Camping pladser. Især sidstnævnte er meget brugt. Selvom jeg egentlig er stor fan af konceptet, så endte vi med at booke os ind i Villa Huerte, som Julie fandt på Airbnb og det var altså en perle uden lige.

Det er et lille familiedrevet bed and breakfast, hvor der kun er omkring 8 værelser. Derfor skal man også tidligt ude. Man bor midt i den smukkeste lagune, hvor det er umuligt ikke at komme helt ned i gear. Jeg startede hver dag med at hoppe i det krystalklare vand og svømme en lang tur. Rent magi.

Værten, Lovorka, er den mest hjælpsomme Airbnb-værter, jeg nogensinde har mødt og efter 5 dage, følte man sig nærmest som en del af familien. Det eneste negative ved Villa Huerte er, at det er placeret nogle km væk fra Hvar by. Det lyder jo ikke af meget, med landskabet gør, at man ikke kan gå. Heldigvis kan man bare hyre Philip, Lovoka’s bror, som kan hente og bringe. Det koster 70 kr. for hver tur og hvis man skal derind hver dag, så løber det jo op. Men ellers er det et af de skønneste steder, jeg har boet.

GODT AT VIDE

● Hvis man gerne vil feste i Kroatien, så er Hvar stedet. Egentlig troede vi, at vi skulle have et par helt rolige dage, men der tog vi fejl. Der er ikke fordi det vælter med klubber og barer, men til gengæld er der virkelig gang i den, på dem der er.

● Priserne er i den dyre ende, både hvad angår mad og overnatning. Mest af alt er de nok ret meget, som vi kender dem herhjemme. Dog snakker vi kun om Hvar, for da vi kom ind til fastlandet, var det noget helt andet.

● Som tidligere nævnt, så vælter øen ikke i hoteller og Airbnb’s, så man skal være tidligt ude. Vi bookede i Marts og allerede på det tidspunkt, kunne vi ikke få alle de nætter, som vi oprindeligt gerne ville have.

● Taxa’er er dyre, så hvis man gerne vil have hurtig adgang til butikker og byliv, så skal man ikke placere sig alt for langt ude på landet. Der snakker vi i hvert fald simple living fuldt ud.

Villa Huerte

Villa Huerte

Havnen i Hvar Town

Villa Huerte

Bryder dine rejsemål dine økonomiske mål? Tag et lån

POSTKORT FRA SOMMERFERIEN

Kjole fra Pieces By Marie Jedig

Hola Chicas 🖤

10 lange dage er der gået, siden jeg sidst tjekkede ind her på domænet. Så lang tid er der vist aldrig gået før og det har simpelthen været så tiltrængt. Imens alt har været stille herinde, har jeg nydt livet fuldt ud i fantastiske Kroatien.

Jeg er blevet vækket af solens strålet i steder for min alarm, jeg har badet 10 gange om dagen og startet hver eneste dag med en dukkert i det krystalklare vand. Jeg har mødt nye mennesker, festet, slappet af, drukket øl, drukket hvidvin, spist peanuts, chips og en is hver eneste dag. Jeg har læst tre bøger, kigget ud i luften, tænkt over livet. Blevet glad, blevet trist, haft dybe samtaler og de der fuldstædig ligegyldige samtaler. Alt sammen med min bestie, Julie, ved min side. Det har været intet mindre end fantastisk.

I skrivende stund sidder vi i Split lufthavn og venter på flyet til København. Det bliver dog et kort visit for jeg sætter allerede kursen mod syd igen på mandag. Men inden da, skal jeg lige vaske mit badetøj, se et par venner, til et par møder, lave et par indlæg og andre småting.

For første gang kommer jeg ikke hjem fra en rejse, med en million milliard billeder, men lidt er det dog blevet til, for Kroatien er så smut, at det kan været svært at forstå. Derfor kommer der selvfølgelig også et lidt mere dybdegående indlæg, inden længe, for det er der flere af jer, der har efterspurgt 🖤

Indtil nu, får I lige en lille håndfuld og blandede fra de sidste mange dage.

Har I haft det godt? Og har I også travlt med at nyde sommeren?

6 TING MAN KAN OPLEVE I BREMEN – ÅRET RUNDT

Reklame for Tysk Turist Information

For et par uger siden satte jeg kursen mod syd og tilbragte en skøn weekend i nordtyske by, Bremen, med min skønne veninde, Julie. Hvis i skulle have misset det, så lavede jeg faktisk også en lille rejseguide dertil, for mon ikke der er nogen af jer, som kommer på de kanter, en skønne dag?

Som sagt var vi kun afsted i en weekend og det satte selvfølgelig nogle begrænsninger for, hvor meget vi kunne nå at se og opdage. Selvom vi havde et forholdsvis stramt program, så kunne jeg faktisk godt have brugt en ekstra dag. F. eks ville jeg gerne have kastet mig ud i lidt mere shopping. Der et kæmpe loppemarked langs åen, hver lørdag og det vil jeg uden tvivl tjekke ud, næste gang jeg kommer forbi.

Jeg nåede heller ikke at dykke dybere ned i byens kaffe-unvisers. Faktisk fik jeg ikke andet kaffe, end den der blev serveret i hotellets morgenmadsrestaurant.  Faktisk kommer her anden kop kaffe der skænkes i tyskland fra Bremen og det var også der, at landets første kaffehus åbnede 1673 (!!!) I kan læse meget mere om de mange kaffemuligheder lige her.

HVIS nogen af jer, skulle have en lille Bremen-tur i støbeskeen eller bare være blevet inspireret til at tage på en lille smuttur til en skønne dag, så har jeg lige lavet en lille liste over de ting, over de næste mange måneder 🖤

La Strada Festivalen (14/6-17/6)

Faktisk var jeg så heldig at befinde mig i Bremen, netop den weekend, hvor La Strada 2018 løb af stablen. Det kan bedst beskrives som en festival, der involverer hele byen. Både turister, lokale, børn, voksne og de unge. Rundt omkring på de forskellige pladser, er der scener, hvor der er flere forkskellige former for underholdning. Det kan være alt fra musik til dans og akrobatik. I byens grønne parker er der cirkus og scener og underholdning, hver eneste dag og aften, i de 4 dage, festivalen varer.

Weinsommer (30/8 – 2/1) 

En vinfestival? Jo tak. Under mit besøg i Bremen, var jeg også på en lille vintur i deres ratskeller og her fik vi også smagt på lidt lokal tysk hvidvin. Jeg er fan, lad mig sige det sådan og jeg vil ikke have det fjerneste imod at slå et smut forbi den her festival, som får besøg af 15 lokale vinproducenter, fra hele tyskland og som også har fokus på madscenen og lokale råvarer.

Bremen Marathon (7/10)

Ja, det siger næsten sig selv, at jeg gerne vil opleve det og selvfølgelig helst som deltager. Jeg har ladet mig fortælle, at de tyske maratonløb skulle være nogle af de bedste, fordi opbakningen fra publikum er helt unik. Desuden ligger den så sent på året, at man ikke skal frygte for varmen.

Christmas Market (26/11 – 23/12)

Der findes vist ikke en by i tyskland, som ikke har et julemarked og i den periode jeg boede i Berlin, lærte jeg også, at det er noget, som de går enormt meget op i. Da jeg stod på den gamle og hyggelige markedplads i Bremen for et par uger siden, tænkte jeg faktisk, at det med sikkerhed måtte være her, man finder deres julemarked. Hvor godt det er, kan jeg med god grund i udtale mig om, men rammerne for ægte julehygge er der, det kan jeg garantere.

Bremen Classic Mortorshow  (1/2 – 3/2)

Okay, det er måske ikke lige den mest girly-attraktion, men hvis man nu havde en kæreste, en bror, en far eller en ven, som man gerne have med på en lille Bremen-tur, så kunne det være, at den her udstilling kunne lokke lidt. Det er nemlig en hel weekend, hvor byens messehaller, bliver fyldt med diverse former køretøj.

Jazzahead (25/4-28/4)

En Jazz-festival er altid en god idè, er det ikke? Jeg ville i hvert fald ikke have det fjerneste imod at byde foråret velkommen, ved at sidde på en af de mange barer langs åen og lytte til et par lækre toner. Desuden bliver jazz’en hyldet i hele i byen, i ugerne op til festivalen.