NYTÅR (OG NYT HÅR) I BEIRUT

NYTÅR (OG NYT HÅR) I BEIRUT 1Reklamelinks: Strik fra Second FemaleSkjorte fra Arket og taske fra By Far

Fredag eftermiddag landede jeg på dansk jord, efter de sjoveste fem dage hos min veninde i Beirut. Det var intet mindre, end en perfekt afslutning på det forgangne år og en perfekt begyndelse på det nye. Den opmærksomme læser ved nok, at det ikke er mit første besøg i byen og faktisk var jeg der så sent som for halvanden måned siden.

Det virker måske lidt voldsomt at rejse til den samme destination hele to gange inden for så kort tid. Det er det også, men at muligheden for at fejre nytår dernede dukkede pludselig op og da jeg tilmed havde et par gratis flybilletter til gode med mine Eurobonus-point, kunne jeg ikke holde mig tilbage. Desuden er det også rart at være et sted, hvor man ikke skal skynde sig at se en masse ting, fordi det meste er krydset af. Faktisk lod jeg også mit kamera blive hjemme og det er vist første gang, det nogensinde er sket. Derfor er billederne her også skudt med min Iphone.

Dagene gik med hygge, sjov, vidunderlig mad, en klipning (mere om det længere nede) og så selvfølgelig en nytårsfejring. Og hvilken fejring. Jeg har stadig ikke helt forstået hvordan det præcis kom på benene, men kort fortalt, så endte vi til en fest med 15 mennesker hvor 80% af os var danskere. De færreste af os kendte mere end tre af de andre gæster og enkelte havde aldrig mødt nogen. Det hele foregik gennem venners venner og så selvfølgelig de sociale medier, som må siges at være en vidunderlig skabning i den slags sammenhæng.

Vi spiste middag hos ham, der havde været så sød at invitere. Derefter tog hele holdet videre på night club (og night clubs i Beirut er uden sammenligning). Festens tema var Decade of pop og hvis der er noget jeg er vild med, så er det pop fra det seneste årti, så i godt og vel 7 timer dansede jeg (og alle de andre) til Drake, Rihanna, Beyonce, Taylor Swift og hvad der nu ellers er kommet fra pop-scenen i 10’erne. Det var vidunderligt. Kl. 5 landede vi hjemme i min venindes lejlighed og dagen efter havde jeg ikke skyggen af tømmermænd, fordi jeg havde danset det hele ud af kroppen. Hvis det ikke er en perfekt nytårsfejring, så ved jeg ikke hvad det er.

Vejret var ikke noget at skrive hjem om. I hvert fald kun hvis man kan lide regnvejrsdage og grå himmel. Men skøre, grimme og smukke Beirut, det Libanesiske mad, de små glimt og sjove oplevelser er altid et par fortællinger og billeder værd, så dem får I her 🖤

NYTÅR (OG NYT HÅR) I BEIRUT 2Et helt tilfældigt gadehjørne i bydelen Hamra

NYTÅR (OG NYT HÅR) I BEIRUT 3Stemning fra nytårsaften, inden hele holdet satte kursen mod klubben

NYTÅR (OG NYT HÅR) I BEIRUT 4Middelhavet på en vinterdag. Så pænt og så grimt på samme tid

NYTÅR (OG NYT HÅR) I BEIRUT 5Samme gadehjørne som tidligere. Dog med lidt mere af toppen og et glimt af den smule blå himmel, jeg fik love til at opleve denne gang.

NYTÅR (OG NYT HÅR) I BEIRUT 6Og så kom jeg også til at være min faste og trofaste frisør, Frederikke fra Gun Britt utro. Salonen Highness, laver den vildeste manicure, hvor en almindelig lak holder i flere uger, så sådan en omgang skulle vi naturligvis have, nu hvor det var nytår. Jeg havde sådan lyst til også at få studset lokkerne lidt og selvom jeg tydeligt bad om “kun” at få et par totter hist og her fikset, skete der pludselig det, at hele håret fik en tur og det resulterede i, at der røg 4-5 cm af. Lidt et par stykker for meget, måske, men det gror jo ud igen 😉 

NYTÅR (OG NYT HÅR) I BEIRUT 71.  Januar  på Martyrpladsen i centrum af Beirut. Der hvor de fleste demonstrationer finder sted. Lige den dag, var det dog forholdsvis roligt. 

NYTÅR (OG NYT HÅR) I BEIRUT 8Reklamelink: 2020 er som sagt året hvor jeg skal gå i flere farver. Jeg begyndte allerede èn dag inde i året i en fin skjorte fra ARKET og taske fra By Far

NYTÅR (OG NYT HÅR) I BEIRUT 9Et billede, der alligevel siger mange ting. 

NYTÅR (OG NYT HÅR) I BEIRUT 10Det Libanesiske køkken. En historie for sig. Her på en af mine favoritter, Mezyan

NYTÅR (OG NYT HÅR) I BEIRUT 11Mit humør, få sekunder inde i det nye år

Hvis I vil se mere Beirut, så har jeg selvfølgelig også en lille guide, fra et af mine tidligere besøg.

Feel free to share
Facebook
Pinterest
Email
Abonner
Giv besked om
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments