13 FINE OG BUDGETVENLIGE EFTERÅRSJAKKER

FEM OPSKRIFTER DER SKAL PRØVES

Sheet Pan BBQ Tofu fra Pinch of Yum

Jeg ved ikke med jer, men jeg har stadig til gode at tilberede min egen tofu. For få år siden var det umuligt at få fat i, men i dag er det en del af sortimentet i langt de fleste supermarkeder. Jeg lover mig selv, at jeg næste gang jeg står helt idèforladt i Rema, så står den på tofu og så kunne det meget vel blive serveret sådan her.

Læs også: Vegetar Lasagne med Aubergine

Swirled Garlic Herb Bread fra Half Baked Harvest

Hvis der er noget, jeg aldrig bliver træt af, så er det brød med diverse slags fyld. Ost, smør, krydderurter og hvad ved jeg. Det er noget nær det perfekte tilbehør til en lækker salat og variationerne er uendelige og det er jo kun fantasien, der sætter grænser. Nyeste på min to-try-liste er den her version med smør, parmesan og basilikum. Ja tak, siger jeg bare.

Læs også: Fajitas med kylling

Hummus med grøntsager fra Emma Martiny

Alene billedet får mine tænder til at løbe i vand. Emma Martiny ved hvordan en god opskrift skal skabes og jeg er vild med alt hvad hun laver. I det her indlæg kommer hun med sit bud på fire vidunderlige hummus(er). Basisopskriften er den samme men med lidt forskellige grøntsager, kan man skabe de lækreste varianter.

30 Minute-coconut-curry-chicken Meatballs fra Half Baked Harvest

Kødboller i en lækker sauce udgør en helt perfekt hverdagsret. Især nu hvor vi er gået ind i de køligere måneder og hvis de tilmed kan tilberedes på en halv time, er det jo bare win/win. Her kommer de i en lækker kokos-sauce med lidt grøntsager og krydderier, der allerede varmer mit hjerte.

Læs også: Nem og hurtigt Butter chicken

Rainbow veggierolls with-Ginger and avocado-dressing fra Eat yourself skinny

Jeg ELSKER wraps. I alle versioner og med alt slags fyld. Næsten. Jeg spiser også uendelig mange wraps, men jeg må indrømme, at det sjældent er den hjemmelavede version. Det ser så nemt ud at få dem til at blive flotte, men det er alt andet end det. Jeg overvejer lidt at give mig selv et lille wrap-kursus med hjælp fra Youtube og så håber jeg, at resultatet ender sådan her.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Leave some love

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

13 FINE OG BUDGETVENLIGE EFTERÅRSJAKKER