WEBSHOP FAVOURITES

JEG SKAL FLYTTE #FUCKJA

Nå, kære venner

Nu har jeg efterhånden kommet med så tilpas mange “jeg skal snart flytte-stikpiller” at det vist efterhånden er ved at være på sin plads, at jeg kommer med en lille forklaring. For ja, JEG SKAL FLYTTE og faktisk lige om lidt. Nærmere bestemt om halvanden måned og det var altså en nyhed, som kom helt bag på mig, som som i aller højeste grad har vækket taknemmeligheden i mig.

Billedet er lånt herfra

Nogle af jer husker måske, at jeg blev slået lidt ud af kurs sidste sommer, da jeg blev opsagt i min lejlighed. Det var som sådan ikke fordi det kom ud af den blå luft og jeg har altid vist, at min lille lejlighed på Nørrebro, ikke skulle danne ramme om mit liv for altid. Jeg har også altid tænkt, at når slutningen kom, så ville jeg være okay godt stillet på boligmarkedet. Jeg har et forholdsvis stort netværk, kender mange, som kender mange og så er jeg jo også så heldig at kunne nå ud til en fin mængde personer på mine sociale medier. Med de ting til sammen, var jeg sikker på, at jeg nok skulle finde en løsning.

Den optimisme mistede jeg dog forholdsvis hurtigt. Efter få uger på det Københavnske boligmarked måtte jeg bare erkende, at det ikke er et sted, jeg nogensinde håber at skulle besøge igen. Det er bestemt ikke et sted for sarte sjæle og det får det værste frem i mennsker.

Når det så er sagt, så var folk omkring mig SÅ søde til at hjælpe og endda også flere af jer og jeg blev både skrevet op i andelsforeninger og tilbudt fremlejer. På trods af det, føltes det alligvel som et umuligt projekt, at skulle finde et fremtidigt hjem. Jeg var næsten så dårlig stillet, som jeg kunne være, hvis jeg ville købe noget. Selvstændig med èn og endda en usikker indkomst, førstegangskøber og helt grøn på området. Jeg fik vitterligt ondt i maven ved tanken om at skulle kaste mig ud i sådan en beslutning. Det på trods af, at jeg i sidste ende ville få et hjem, der var mit og hvor jeg kunne bo.

Jeg lagde boligkøbs-tankerne på hylden og satsede på at finde noget leje. Jeg overvejede værelser, kollektiver og endda at flytte fra København og finde på noget helt andet. Imellemtiden begyndte der at falde nogle andre brikker på plads og min opsigelsesdato i min nuværende lejlighed, blev rykket et par måneder frem. Det gjorde den et par gange og jeg bor jo stadig heroppe på 4. sal. Det seneste år har dog været med en del usikkerhed og jeg har aldrig helt vidst hvornår, jeg skulle ud på det ubarmhjertige lejemarked igen.

Billedet er lånt herfra

For et par uger siden, oplevede jeg noget nær den bedste dag, jeg længe har haft. Jeg var lige kommet hjem fra en fantastisk sommerferie i Montenegro og Kroatien og havde lige præcis halvandet døgn til at pakke min kuffert om, inden turen gik til Cypern. Pludselig tikkede der en mail ind i min indbakke med tilbud om en lejlighed. Endda beliggende 400 meter fra min nuværende og med en husleje, hvor alle kan være med.

Da det hele sejlede sidste år, blev jeg med nød og næppe skrevet op i en lejeforening. Det var alt andet end nemt at komme på den liste og krævede flere opkald, mails og følelser af være det mest irriterende menneske i verden. Men det lykkedes og Thank god for det.

Det er selvfølgelig i den forening, at jeg nu har fået et nyt hjem. At der kun skulle gå et lille år, havde jeg på ingen måde forventet, men jeg er taknemmelig til den helt store guldmedalje. Ikke nok med, at jeg får en lejlighed, hvor jeg kan bo så længe jeg vil, så får jeg også lov til at blive på mit elskede Nørrebro og nærmest på den plet, hvor jeg aller helst vil være. Jeg skal ikke tage afsked med min grønthandler, kiosken hvor jeg henter pakker og aldrig skal vise ID fordi vi efterhånden kender hinanden godt. Jeg flytter ikke væk fra mine venner, mit hood og alt det, som faktisk holder mig i København.

Afslutningsvis er jeg simpelthen nødt til at komme med en lille erkendelse af, at karma til tider har en pinger med i spillet. Jeg brugte store dele af min rejse i Montenegro på at arbejde med mig selv, mit sind og taknemmelighed. Jeg kom hjem top-glad og enormt motiveret og havde ja-hatten på. Det kan da næppe være tilfældigt, at det er i netop den periode, at de gode ting pludselig vælter ind.

Jeg er bare glad, lettet, spændt og selvfølgelig også lidt vemodig over at skulle forlade mit nuværende hjem. Men det siger næsten sig selv, at den kommende tid også kommer til at byde på en del bolig-tema herinde, nu hvor jeg mere eller mindre står og skal indrette mine fysiske omgivelser helt forfra.

Billedet er lånt herfra

4 kommentarer

  • Laura

    Hvor dejligt, Mie! Tillykke! Hvis du har tips til, hvordan man er “det mest irriterende menneske i verden” og finder og bliver skrevet op på sådan en liste, så må du endelig dele 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mie Kirstine

      Hej Laura!
      Tusind tak for din kommentar. Jeg vil selvfølgelig ønske, at jeg havde svaret, men mit bedste bud er virkelig at bruge det netværk man har. Du må næsten kende nogen, som bor i en forening. Få en kontakt og ta’ kontakt til dem. Du får helt sikkert et nej, men hvis du bliver ved og ved, så giver det altså pote en dag 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Kirstine

      Er det sådan en lille forening, der kun har lejligheder i et lille bestemt område/gade du har haft held med eller en af de store? Jeg har nemlig været medlem i en af de store almene boligselskaber med lejligheder en masse forskellige steder og selvom jeg har været medlem i 5 år og ringet og været desperat, virker det bare ikke.. Men måske har du bare bedre overtalingsskills 😉 Men stort tillykke med lejligheden i hvert fald, det må være skønt ikke at skulle tænke mere på det 🙂
      Glæder mig til du (forhåbentligt) laver indlæg om boligindretning og viser lidt billeder, når du skal indrette dit nye sted 🙂 Tak for en god blog!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mie Kirstine

      Hej Kirstine!
      Tusind tak for din søde kommentar 🙂
      Det er nemlig sådan en lille bitte forening, ja, som blot råder over et par opgange.
      Jeg er virkelig også taknemmelig og føler mig meget heldig. Jeg tror at det er en af de små, som man skal have fat i, hvis man skal slå igennem med sine overtalelsesmetoder. De store foreninger har nok alt for mange regler og rigide systemer.

      Men tro mig, for et år følte jeg, at jeg stod over for verdens sværeste opgave og havde på ingen måde forventet, at det ville lykkedes. Det vigtigste er, at man ikke giver op. Det sker også for dig en dag (selvom det er så nemt at sige)

      Jeg lover at der kommer masser af boligspam <3

      Siden  ·  Svar på kommentar

Leave some love

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

WEBSHOP FAVOURITES