FREDAGSHILSEN OG WEEKENDTIPS

Så blev det sørme fredag igen og weekenden står for døren. Det er som altid virkelig skønt, men jeg ville lyve hvis jeg sagde, at den seneste uge faktisk også har føltes lidt som weekend. Jeg kan vist tælle på èn hånd, hvor mange emails der er tikket ind i min indbakke (i hvert fald af dem der skal svares på) og der er vist bare gået totalt ferie i den over hele landet.

Om ganske få dage joiner jeg, flertallet, når jeg lukker ned og går på sommerferie i et par uger. Sjældent har jeg følt mig så klar og velforberedt og de sidste par ugers stilhed har også gjort, at jeg ikke engang mærker den der klassiske op-til-ferie-travlhed hvor alle løser ender skal lukkes. Nu tæller jeg bare dage og nyder tiden i København.

Jeg går nemlig en ganske rar weekend i møde, hvor jeg faktisk kun har gode ting på programmet. I aften skal jeg til fest og lancering af et nyt bureau. Det betyder også, at jeg for første gang får mulighed for at besøge Københavns nye IT-sted. Søpavillonen, selvfølgelig. I morgen står den på kolonihavehus-hygge sammen med mine veninder (måske nogle af jer kan huske det fra sidste år) og søndag har jeg simpelthen været så heldig at far fingrene i en stand til det store Trendsales Marked på Israels Plads. Jeg er er så småt gået i gang med at pakke og jeg ender vist med at komme afsted med en ordentlig omgang. Jeg håber selvfølgelig at se flere af jer derinde 🖤

FREDAGSHILSEN OG WEEKENDTIPS 1

Billedet er lånt herfra

Hvordan ser jeres weekend ud? Bliver det bare en helt almindelig en af slagsen, eller er I også blevet ramt af feriestemningen? Er I hjemme eller i udlandet? Uanset hvad, så har jeg samlet en lille håndfuld tips og tricks til hvad weekenden kan bruges på. Både lidt læsning og et par begivenheder til de af jer, som ikke ligger på en stand sydpå 🖤


● I skal selvfølgelig kommer forbi Trendsales Market på Israels Plads på søndag. Mens de fleste loppemarkeder holder sommerferie, fortsætter Trendsales og jeg er sikker på at det bliver en stor succes. Vejrudsigten ser perfekt ud og jeg lover højt humør og en masse gode fund.

● Mange har forladt landet og i hvert fald byerne og hvorfor ikke udnytte, at der f. eks ikke er rift om de pladserne på de mest populære restauranter og cafèer?

● Hvis I er i København, så husk at der er Jazz Festival. Det betyder en hulens masse events og begivenheder med hyggelig baggrundsmusk.

● Skynde jer hen på min Instagram, hvor I stadig har mulighed for at vende den smukkeste kjole fra Stella Nova. Konkurrencen slutter på søndag.

● I kan også lige smutte over til Sidsel og Lasse, som har lavet en liste over ting folk skal stoppe med på de sociale medier. Virkelig underholdende læsning og jeg kunne ikke være mere enig i samtlige punkter.

● Hvis I stadig ikke har sommerferien i hus (eller bare gerne vil drømme lidt) Så har Euroman skrevet en udemærket guide over nogle af Europas hemmeligheder.

FREDAGSHILSEN OG WEEKENDTIPS 2

Feel free to share
Facebook
Pinterest
Email
Abonner
Giv besked om
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments