WEBSHOP FAVOURITES

DET SKRØBELIGE SIND

For et par uger siden skrev jeg et indlæg om “Livet lige nu”. Et indlæg, som rigtig mange læste og som jeg modtog enormt meget feedback på. Feedback, der gjorde mig oprigtig glad og som satte en masse tanker i gang. Det var også et indlæg, som jeg skrev lige fra hjertet, på en dag, hvor jeg var rigtig glad. Det er jeg stadig og jeg mener stadig hvert et ord, der står.

Men som jeg også snakker om i selvsamme indlæg, så lever jeg et liv, der både byder på gode dage og på dårlige dage. Siden udgivelsen har jeg både følt mig oprigtig lykkelig, bekymret, ked af det og optimistisk. Jeg har troet på mig selv, arbejdet hårdt på mit nye projekt. Glædet mig over det, tvivlet på det, tvivlet på mig selv og troet på mig selv. Jeg har fejlet, haft succes, haft opturer, haft nedturer og handlet på mine udfordringer. Med andre ord, har mit sind været omskifteligt. Præcis som det altid er og altid har været – for sådan er jeg indrettet og det har jeg lært at acceptere og leve med.

Reklame for Monki ● Jeg har ikke modtaget penge for at skrive om kampagnen, men jeg skal jo markere det alligvel

Jeg kan heller ikke løbe fra, at jeg har brugt enormt meget tid på at tænke over hele den her internet-ting og alt det der bliver skrevet herude. Heldigvis har jeg (jf. ovenstående eksempel) oplevet enormt meget online-kærlighed og er yderst taknemmelig for den. Men jeg har også set bagsiden af medaljen. Værst af alt var, da jeg opdagede en tråd på Jodel som vist nok hed noget ala “hvad synes vi om Mie Quist”. Jeg læste ikke de mange svar, for jeg kunne sige mig selv, at det ikke vil blive rart. Men det der med at at vide, at der står en masse grimme ting om en et sted, det er altså ikke verdens bedste følelse, skulle jeg hilse og sige. Generelt er jeg oprigtigt påvirket af tonen på internettet og den igangværende valgkamp og mange debatter og grimme ord, den medfører, har ikke gjort mine bekymringer mindre. At så mange (inkl jeg selv) bliver påvirket mentalt af det vi ser, læser og oplever på de sociale, er der ikke noget at sige til.

Præcis derfor, har jeg også valgt at takke ja til at bakke op om Monki’s nye kampagne “Embrace Your Feels”. En kampagne de laver i samarbejde med Mental Health Europe, hvor de netop sætter fokus på det omskiftelige sind og hvordan man kan lære at acceptere det.

Udover at have lavet en række t-shirts med meningsfyldte citater, har de også oprettet en side, hvor de giver 6 gode tips til hvordan man kan arbejde med sit sind og jeg virkelig anbefale alle at læse dem – også selvom man føler at man har totalt styr på det hele og er i zen med sine tanker. Ikke nok med at de er skrevet i et fint og humoristisk sprog, så er det også fyldt med pointer og gode råd, som alle kan bruge.

Til alle mine fellow skrøbelige, usikre, men også stærke og skønne sind vil jeg bare lige sige, at ingen er perfekte og alle har dårlige dage. Heldigvis har vi også alle mulighed for at gøre noget ved dem 🖤

4 kommentarer

  • Helle

    Hej Mie 🙂 Jeg så godt tråden omkring dig på Jodel og jeg har virkelig lyst til at fortælle dig, hvor mange søde og gode ting der stod om dig. De outshinede de få, mindre pæne (som forresten virkelig var vand i forhold til hvad jeg ellers har set blive skrevet derinde). Det skal du virkelig vide, selvom jeg godt kan forstå, hvis du helst vil glemme, at den eksisterer.
    Jeg har slettet app’en siden, da jeg ikke synes at den bød på andet end spildtid, sladder og tanker, som man er meget bedre foruden.
    Jeg tror altid at folk vil “snakke”, men når det pludselig bliver så nemt og når disse snakke bliver tilgængelige for dem de handler om, kan jeg virkelig godt forstå, at det påvirker. Hold fast i hvad du står for og hvem du er. Du er helt perfekt lige sådan.

    Knus til dig

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mie Kirstine

      Kære Helle!
      Hvis du vidste hvor meget det betyder at læse sådan en kommentar. TAK fordi du tog dig tid til at skrive den og af hjertet tak for de søde søde ord. Det gør mig bestemt også glad at vide, at Jodel-tråden ikke var så slem, som jeg nok har gået og troet. Jeg har dog stadig ikke tænkt mig at læse den og den app skal aldrig ned på min telefon igen. Men ærligt, så tak for at minde mig om, at der også findes så mange gode og kærlige mennesker som dig, her på det store internet <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    Hej Mie 😊
    Jeg har selv et skrøbeligt sind, er über-pessimist og har et humør, der afhænger 99 procent af vejret. Med fare for at det kommer til at lyde lidt forkert, er det på en måde befriende at høre, at én, der er rundet 30, stadig går rundt med tanker, der ikke altid er til at finde hoved og hale i. Jeg er selv 24, og jeg synes, det er enormt vigtigt at voksne også sætter ord på, at det heller ikke altid er fryd og gammen for dem. Det er ligeså forebilledligt som at italesætte de positive apsekter og taknemmelighed i livet. Forstå mig ret; jeg ønsker dig naturligvis det bedste, men det er ofte rart at læse om eller høre andre, der kan har det præcis som en selv 💖
    Knus

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mie Kirstine

      Hej Anne!!
      Det lyder på ingen måde forkert. Havde det præcis på samme måde da jeg var 24. Og tro det eller ej, men så gør det mig også glad at læse den slags fra de 37-årige. Egentlig handler det nok om at acceptere, at man aldrig bliver 100% tilfreds. Heller ikke selvom man får det hele. I sidste ende er det vigtigste hvordan man håndterer de hårde perioder og det synes jeg, at den her kampagne belyser så fint!!

      Tak for din kommentar 🖤

      Siden  ·  Svar på kommentar

Leave some love

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

WEBSHOP FAVOURITES