FREDAGSHILSEN & WEEKENDTIPS

GLÆDELIG FREDAG DERUDE 🖤

Har I en lækker weekend i vente? Det kan I dælme tro at jeg har. Der er især to punkter, som fylder meget. I morgen aften skal jeg ud med tre af mine rigtig gode venner. I ved, på den der helt klassiske måde, hvor vi mødes til en drink ved 18-tiden og efterfølgende tager ud og spiser en god middag og nok også slutter af med en øl eller to eller tre. Søndag aften kulminerer det hele, når jeg pakker min kuffert og sætter kursen mod lufthavnen og går ombord på et fly, der tager mig til Sri Lanka (eller førsr Doha og så Sri Lanka) og langt væk fra modvind og kolde temperatuer. Traditonen tro kunne jeg selvfølgelig godt have brugt en ekstra dag eller to til at lukke og slukke, men derudover er jeg klar. Som i HELT klar.

Heldigvis har den nuværende uge været forholdsvis stille på mail-fronten. De fleste i min branche har haft travlt med modeugen og alle de shows, events og fester, der kommer med den. Som jeg også snakkede om i går, så har min deltagelse ikke været speciel stor og jeg har udnyttet stilheden med at få krydset et par punkter af på min todo-liste. F. eks er jeg ved at ligge sidste hånd på min anden rejseguide til Mexico. Det kunne være lidt tjekket, hvis jeg kunne få den op inden jeg kaster mig ud i nye eventyr.

Dagen i dag startede med et lille morgenmadsevent og nu er jeg hjemme og skal passe hjemmekontoret og begynde at pakke den der kuffert. Arbejdsugen slutter jeg med et møde, der kombineres med et glas vin og i aften står den faktisk bare på me-time. Jeg har været ude hver eneste aften i ugen, så sådan en er virkelig tiltrængt.

FREDAGSHILSEN & WEEKENDTIPS 1

Billede lånt herfra


Hvad med jer? Har I mon også en kommende vinterrejse at se frem til? Skal I se X Factor? Feste? Slappe af? Rydde op? eller noget helt sjette? Uanset hvad så får I selvfølgelig lige en håndfuld tips og tricks til hvad tiden kan bruges på 🖤

● Bliv i Sofaen og se The Fall på Netflix, hvis I ikke allerede har set den. Det er nemlig slet ikke en nyhed, men ikke desto mindre er den noget af det mest spændende jeg længe har set og lige for tiden er jeg fuldstændig besat af den. Så besat, at den har stjålet alt for mange af mine vågne timer. Husk forresten også, at jeg har lavet en stor guide til de bedste serier på Netflix.

● Hvis I er i København og gerne vil feste, så inviterer Bloggers Delight på fest med fri bar i morgen.

● Mangler I Inspiration til smart påklædning i vinterkulden, så er der er altså masser af god streetstyle fra den Københavnske modeuge at tjekke ud. Bl.a henne hos Vogue og hos Costume. Og nej, det er selvfølgelig ikke alle outfits der er lige hverdags-venlige. Der skal nok lige trækkes et par plastik-bøllehatte og farvede solbriller fra.

● Eller måske endda læse lidt om de 10 spørgsmål, du altid har haft lyst til at stille en streetstyle fotograf.

● Skal I til fest og mangler den perfekte kjole, så tjek lige det her vidunder fra H&M’s Trend-afdeling. (reklamelink)

● Det er heller ikke for sent at udnytte mit tip fra i onsdags, hvor man kan gøre et rigtig godt køb hos Arket med en lækker rabatkode!

RIGTIG GOD WEEKEND 🖤

Feel free to share
Facebook
Pinterest
Email
Abonner
Giv besked om
2 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments