I MARTS SKAL JEG

I morgen skriver vi d. 1. Marts og det er en dato, der altid har haft en særlig betydning for mig. Som det forårsbarn jeg nu engang er, så skyldes det naturligvis, at vinteren officielt er slut og at vi står foran en lang række fantastiske måneder. Inden længe er der blade på træerne, alt bliver lyserødt og dagene bliver længere. Normalt er det hundekoldt her i begyndelsen af måneden og foråret kan stadig føles som evigheder væk. Sådan er det heldigvis ikke i år.

For mit vedkommede kunne de kommende uger godt gå hen og blive et af årets travleste. Jeg har to rejser på programmet og ind imellem dem, har jeg booket langt de fleste af mine dage op. Selvom jeg godt kan miste pusten en lille smule, når jeg kigger i min kalender, så tænker jeg at det er en god ting, for jeg trives altså bedst, når der er gang i den.

Derudover er min motivation, inspiration og lyst til at lave ting og udvikle mig større end den har været i lang lang tid (jeg skyder skylden på foråret) og selvom jeg ved, at jeg ikke engang når halvdelen, så er det alligevel noget, som gavner mit humør rigtig meget.

Traditionen tro får I lige en lille liste med mine planer for måneden. Måske I kan finde lidt inspiration 🖤

Billedet er lånt herfra

● Drikke mit første glas rosè og det må meget gerne være i solen. Jeg er rosè-fan helt ind til knoglerne, men jeg gør mit bedste for kun at drikke det i sommerhalvåret og lade det være en sommer-ting. Måske starter jeg allerede i dag. Både fordi det er lillefredag og fordi solen skinner.

● Til Singapore og besøge min yndlings Ricky. En lidt spontan tur som er blevet planlagt her på falderebet. Pludselig passede vores kalendre sammen og det hele gik op i en højere enhed. Om jeg glæder mig?

● Sælge ud af garderoben, når Society B og venner inviterer på loppemarked på søndag. Jeg håber selvfølgelig, at I alle sammen har lyst til at komme forbi 🖤

● Finde en forårsjakke eller to. Den ene må meget gerne være en trenchcoat ala den her fra fra Arket og den anden må meget gerne være en denimjakke, hvor Gina Tricot har lavet den perfekte version, som jeg også har snakket om flere gange herinde (reklamelinks)

● Et par fine forårssko vil jeg også gerne have fingrene I og der er det naturligvis hos Flattered, at jeg har forelsket mig i et par (reklamelink)

● Færdiggøre to store rejseguide: Den ene til vidunderlige Sri Lanka og den anden til en perfekt weekend i smukke Brügge.

● Sørme også et smut til Malta på en pressetur og her er jeg så heldig, at få selskab af den her skønne dame. Det er alt for lang tid siden at vi sidst har rejst sammen men jeg er ikke et sekund i tvivl om, at det bliver en kæmpe succes.

● I biografen! Noget jeg slet ikke gør så meget som jeg gerne vil og udvalget af film jeg gerne se har aldrig været større. Beautiful Boy, Green Book, Unge Astrid – for bare at nævne et par stykker.

● Forhåbentlig et lille smut til Fyn. Jeg har ikke været der i flere måneder og det er vist noget nær min rekord. Det har simpelthen bare ikke flasket sig med rejser og tætpakkede weekender. Men aldrig i livet om jeg skal gå glip af det fynske forår.

● Begynde mit forløb med Invisalign tandbøjlen. Noget jeg har drømt om i evigheder og nu sker det endelig! Jeg glæder mig helt vanvittigt, men jeg er også lidt nervøs. Jeg skal selvfølgelig nok fortælle meget mere om det herinde!

Hvordan ser jeres Marts-planer ud? 

DENIM FRA ARKET, DEN PERFEKTE NEDERDEL OG LIDT TORSDAGSSNAK

Arket denimReklamelinks: Knit: Arket Skirt: Arket Stockings: Gucci Bag: By Far

Reklame for Arket

Jeg kigger stadig tilbage på sidste weekend, som blev tilbragt i skønne Brügge, med et kæmpe smil. Høje forårstemperaturer, skønne oplevelser, lækker mad og herligt selskab af Katten. Billederne her er også skudt dernede og I tror det er løgn, når jeg fortæller, at det næsten var for varmt med en strik. Og nu hvor vi snakker om strik, så var jeg hoppet i en lækker Alpaca-version fra Arket og det er også Arket, som det skal handle om i dag.

Lige nu sætter de nemlig ekstra fokus på deres denim kollektion og det er en stor ære, at jeg har fået mulighed for hjælpe med at sætte fokus på den. Både fordi Arket er et af mine absolutte favorit-brands og fordi det netop er deres denim og ikke mindst jeans, som jeg er stor tilhænger af. De er verdensmestre i at lave de perfekte loose-fit-modeller og deres vask og farver sidder altid lige i skabet.

Herunder har jeg samlet en lille håndfuld af mine favoritter fra deres denim-udvalg og faktisk er jeg allerede den lykkelige ejer af hele tre af de forskellige styles. Den ene er selvfølgelig nederdelen, som jeg også har på på billederne (kan vi ikke godt blive enige om, at den har den helt perfekte længde?). Den anden er den oversize denimskjorte (nummer 3) og den tredje er de beige jeans (nummer 2), som jeg købte tilbage i sensommeren sidste år og som jeg har brugt flittigt siden. F. eks lige her, hvor jeg tydeligvis nød den smukke august-sol.

En anden ting, der også er værd at nævne i forbindelse med Arkets denim-kollektion er, at de rent faktisk tilbyder en service, hvor man kan købe et par jeans, bruge dem i en månedstid og hvis man ikke er tilfreds med dem, kan de afleveres tilbage og man får selvfølgelig alle sine penge retur. De kalder det “Arket Denim Satisfaction Guarantee”. Det er da god service!

Arket denim

Reklamelinks: 1. HERE 2. HERE 3. HERE 4. HERE 5. HERE 6. HERE 7. HERE 8. HERE 9. HERE

I gamle dage var jeans noget af det, som jeg havde aller mest af i min garderobe, men selvom jeg snildt kunne have en samling der bestod af flere bunder, så brugte jeg ofte kun 3-4 af dem. Ganske enkelt fordi jeg faktisk er forholdsvis kræsen på jeans-fronten. Hvis jeg ikke synes at de er behagelige at have på, så får jeg ganske enkelt ikke brugt dem. Derfor har langt de fleste af mine gamle jeans fået nye ejere og nu fokuserer jeg på, kun at investere i de modeller, som jeg ved fungerer for mig og som jeg også kan have i min garderobe i mange år. Noget der både er godt for økonomien og miljøet.

F.eks ELSKER jeg den stramme og smalle model (nummer 9) men for mig vil den aldrig fungere. Ganske enkelt fordi jeg ikke bryder mig om at have lavtaljede jeans på og når det ikke føles godt, så ser det heller ikke godt ud. Kender I ikke det?

Men nok om jeans for nu – Jeg har nemlig et tætpakket program for resten af dagen og det kan kun gå for langsom med at komme igang. Jeg har et enkelt møde og en skydning på Sliders, men det der fylder mest er alle de praktiske ting der altid skal gøres på månedens sidste dag i livet som selvstændig. Der skal sendes faktura, ordnes regnskab og så byder Marts måned byder også altid på noget så spændende som indbetaling af moms. Så deeeeeet. I kan nok forestille jer hvor festlig min arbejdsdag bliver. Heldigvis har jeg en date med en af mine veninder i aften og senere vender jeg tilbage med en lille og traditionel Marts-liste.

Kan I have en smuk torsdag 🖤

LÆS OGSÅ: 9 Fantastiske forårsjakker til den kommende tid

Arket denim

Arket denim

Arket denim

Arket denim

Arket denim

GUIDE TIL NØRREBRO: RESTAURANTER, SHOPPING OG SKJULTE PERLER

Hvis I læser med herinde jævnligt, så ved I nok også, at Nørrebro har en særlig plads i mit hjerte. Det er her jeg bor, her de fleste af mine venner bor og her jeg har hele min dagligdag. Det var også her jeg startede mit Københavner eventyr tilbage i 2007 og selvom det også er en bydel, der ikke altid har det bedste ry og at der nok også foregår nogle lidt ubehagelige ting i ny og næ, så kunne jeg ikke komme i tanke om noget som helst andet sted, jeg gerne vil bo.

Nørrebro er grim, smuk, skør og i evig udvikling. Der popper konstant nye butikker og spisesteder op og hver gang jeg har været væk i en uge, så er der sket noget nyt. Det er her kontraterne og de forskellige kulturer mødes og der er vitterligt noget for alle. Jeg får ofte spørgsmål om shopping, spisesteder og andre gode tips til området og derfor har jeg samlet det hele i en lille (stor) guide. Som sagt sker der hele tiden nye ting herude og derfor bliver den selvfølgelig opdateret løbende!

Vi ses på gaden 🖤

Guide til Nørrebro

MORGENMAD

Møllers Kaffe

Da Møllers kaffe slog dørene op for et par år siden, stak det vist helt af for dem. Jeg kan i hvert fald huske, at det var noget nær umuligt at få et bord i weekenderne og selv i hverdagene kunne det være svært. Men deres koncept er også helt genialt. De serverer morgenmad hele dagen og det fungerer på den måde, hvor får udleveret et stykke papir, hvor man man sætter et krydset ud fra de retter, man ønsker sig. Man bestemmer altså selv, om man vil have en stor, mellem eller lille morgenmad. Jeg har aldrig haft en dårlig oplevelse med maden og især deres brød med pisket smør er to die for.

Mirabelle

På Guldbergsgade, tæt på Skt. Hans Torv ligger denne lille perle af en italiensk-inspireret cafè. Indretningen er så fin, at det næsten er umuligt ikke at tage billeder. Udvalget er forholdsvis simpelt, men der er alligvel noget for enhver smag. Men det aller vigtigste ved Mirabelle, er deres surdejsbrød. Jeg vil gå så langt som at sige, at det er det bedste brød, jeg nogensinde har smag. Heldigvis kan man også købe det med hjem og det sker forholdsvis ofte, at jeg lige slår et smut forbi og køber et halvt brød med hjem. Hvis I endnu ikke har smagt det, så er det altså bare om at komme afsted.

FROKOST OG AFTENSMAD

Bæst

Man kan næsten ikke nævne Mirabelle, uden også at fremhæve naboen Bæst. En italiensk restaurant, hvis Pizzaer vist nok er blevet udnævnt til at være de bedste i verden. Det er jeg måske ikke helt enig i, men derfor er den stadig et besøg værd. For mig personligt handler det mest om deres burrata. Her kan vi måske snakke om verdens bedste! Priserne er også i den høje ende, men jeg føler bestemt også, at man får noget for sine penge. Stemningen er hyggelig og rar og det er sådan et sted, man har lyst til at sidde hele aftenen.

Sliders

Sliders har naturligvis en særlig plads i mit hjerte, fordi jeg er så heldig også at være ansvarlig for deres sociale medier. Men når det så er sagt, så ER det altså et sted, som er værd at besøge. Konceptet er små burgere, hvor man typisk bestiller tre stk. sammen med en side (fritter eller salat). Der er altid 10 forskellige sliders at vælge imellem. 9 faste og en månedens slider, som selvfølgelig bliver skiftet ud hver måned. Stemningen i restauranten er low key og hyggelig og fungerer både som et sted, hvor man hurtigt kan smutte forbi og som et sted, hvor man snildt kan sidde i flere timer og nyde en drink eller 3.

Guide til NørrebroBilledet er lånt af Sliders

CICCHETTI

CICCHETTI er en af de nyere på Nørrebro-kortet og er sådan en ægte hypet instagram-darling. Konceptet er en lille antipasti restaurant, der serverer små italienske snacks. Stedet er forholdsvis småt og derfor skal man også være ude i god tid, hvis man vil booke et bord. But it’s worth it. Menuen skiftes ud løbende, men der vil altid være noget for enhver smag. Man sammensætter selv sin menu alt efter sult og behov. Alt er lavet af gode råvarer og det lille lokale og åbne køkken skaber en perfekt og top-hyggelig stemning.

Mæxico

Da jeg opdagede, at Mæxico (det gamle Barburrito) åbnede en restaurant på Nørrebro, havde jeg svært ved at få armene ned. Min kærlighed til det Mexicanske køkken er noget nær uendelig, men desværre er udvalget af god mexi-mad i København ikke specielt stort. Men hos Mæxico ved de altså hvordan den skal skrues sammen og deres menukort indeholder alt det bedste fra Tacos, Bowls og Burritos. Det samme gør deres drikkekort, hvor man både kan få klassiske drinks som f. eks Margarita og Mojitos. Stemningen er så ægte som den kan blive og det er lige før, at man rent faktisk glemmer, at man egentlig bare sidder på Skt. Hans Torv og ikke under den varme Mexicanske sol.

Guide til Nørrebro

Friheden

Friheden kunne sættes ind i samtlige af guidens mad-kategorier og af alle mine stamsteder er den nummer 1. Lige siden de slog dørene op i sensommeren 18 har jeg været solgt. Indretningen er on point, det samme er stemningen, beliggenheden og servicen. De serverer både morgenmad, frokost og aftensmad og udvalget er simpelt, overskueligt og vildt lækkert. Priserne er gode og det er sådan et sted, der samler alt fra studiegrupper, smarte møde-typer, mødre grupper, folk der skal have en fyraftens-drink osv. Jeg er fan. Kæmpe fan.

Guide til Nørrebro

Hooked

Det er måske lidt skørt, at en ikke-fiske-spisende person som jeg, vælger at fremhæve Hooked. Ganske enkelt forbi vi har at gøre med en restaurant, der udelukkende serverer retter med fisk. Heldigvis er det et “ingrediens” som man snildt kan fravælge og det er selvfølgelig bare hvad jeg gør. Deres Pokè Bowl er genial og noget nær byens bedste. Det samme er deres Vinegar Fries og Coleslaw og hvis man er så heldig at få en plads i den lille restaurant, så kan man også nyde en G&T fra fad.

Mahalle

Har man, ligesom undertegnede, en forkærlighed for det mellemøstlige køkken, så er Nørrebro altså ikke noget dumt sted at bo. Shawarmabarerne ligger på række og der er rig mulighed for at blive tilfredsstillet. Så er der også Mahalle på Birkegade. En lille libanesisk perle, som serverer alt det bedste fra egnen. Hummus, fattouch, Halloumi, fladbrød og jeg ved snart ikke hvad. Alt smager som var man i Libanon og alle retter er vegetariske. Det eneste minus er, at de lukker kl. 20 så det er desværre ikke et af de steder, man bliver hængende hele aftenen.

Guide til Nørrebro

Bar Pasta

Lige ved Nørrebroparken finder man denne lille perle. Som navnet næsten antyder, så serverer de pasta og antipasti (og selvfølgelig med vino on the side) Menukortet er yderst simpelt og det samme er indretningen. Der er heller ikke meget plads, så hvis man vil sikre sig et bord, vil jeg anbefale at booke inden.

Guide til Nørrebro

CAFÈER

Arrebro

Arrebro er en af mine “lokale” og ligger en spytklat fra min lejlighed. Det er en hyggelig lille cafè, placeret med udsigt over Den Sorte Plads. Om sommeren kan man også sidde på deres lille udeareal og de serverer både kaffe, morgenmad, snacks og vin og øl. Desuden har de byens bedste mandel croissant, som også gået hen og blevet berygtet. Laptops har ingen adgang, så det vil være synd at kalde den arbejdsvenlig. Til gengæld er den yders samtale-venlig.

Coffee Collective

Det er vist de færreste københavnere, som ikke kender til Coffee Collective og uden at skulle gøre mig alt for klog, så har jeg også en fornemmelse af, at det er et af steder, som rigtig mange turister besøger. Deres Nørrebro-kaffebar er placeret på hyggelige Jægersborggade og deres specialitet er kaffe – og ikke så meget andet. Man kan selvfølgelig altid få et lille stykke kage eller anden snack, men det er kaffen, man skal komme efter. Det kan til gengæld også godt betale sig, for den smager intet mindre end helt fantastisk. Måske vil jeg gå så langt som at sige, at de serverer Københavns bedste kaffe.

Cafè Taxa

Cafè Taxa var en stam cafè i mange år. Både fordi den er enormt hyggelig, men også fordi det var et af de eneste rigtig gode steder på ydre Nørrebro, hvor jeg bor. Men de seneste år har tingene taget fart og nye steder popper op hele tiden og man kan ikke komme uden om, at det naturligvis skaber lidt konkurrence. Men selvom jeg ikke besøger Taxa så ofte længere, så er det altså en god klassiker, hvor man aldrig går galt i byen. De har åbent hele dagen og serverer både morgenmad, frokost og aftensmad. Udvalget er simpelt, men altid godt. Om sommeren kan man nyde deres udeservering, hvor der er plads til alle og der er næsten ikke noget mere hyggeligt end at sidde der og nyde en kold øl. Heldigvis har de også formået at skrue op for hyggen indenfor og der er også altid hyggeligt på en kold vinterdag. Jeg kan varmt anbefale deres hjemmelavede mynthelemonade eller en Fynsk forår på fad, som de altid serverer i sommermånederne.

Guide til NørrebroCafè Taxa

BRUS

BRUS er et af de steder, hvor faktisk kan være svært at få plads på en mandag i januar og gæsterne er en god blanding af lokale og turister. Det er et genialt sted at snuppe en fyraftensøl og jeg tør slet ikke tænke på, hvor mange gange, jeg har været på besøg. Den er placeret et stenkast fra Skt. Hans Torv og lige ved siden af både Mirabelle og BÆST. Baren ligger i en kæmpe bygning, hvor der både er restaurant og bryggeri. De brygger selv deres øl og det er selvfølgelig også dem, man skal komme for. Der er noget for enhver smag og en pilsner-pige som mig, bliver aldrig træt af deres Nørrebro-øl. Prøv den.

Heimdalsgade22

For mig bliver det næsten ikke mere lokalt end med Heimdalsgade22. Den er nemlig placeret i samme bygning som min lille lejlighed. Det er en lille hjørnecafè placeret på Den sorte plads og  på mange måder er den indbegrebet af Nørrebro. Om sommeren er der fyldt med liv og glade dage ved udeserveringen og om om vinteren kan man hygge i de hjemmelige lokaler. De serverer kaffe, hjemmelavede boller og flaskeøl. Simpelt med godt og et perfekt sted til en kaffeaftale.

TAKE AWAY

SMAG

I de seneste år er der poppet den ene salatbar op efter den anden i København og selvom smag var en af de første, så bliver den også ved med at være blandt mine favoritter. De har butikker flere steder i byen og på Nørrebro er den placeret på Fælledvej. Lige på vejen hjem for de fleste Nørrebro’ere. De serverer både en dagens ret, sandwiches og en lille eller stor salat med lækkert brød på siden. Salaterne er blandede og man vælger typisk mellem 3 eller 4 forskellige. Udvalget varierer, men det er altid sindsygt lækkert og friskt. Priserne er også rigtig gode og er noget de fleste kan være med på.

California Kitchen

California Kitchen har vist redet på en succes-bølge siden de slog dørene op for et par år siden. Selv har jeg også været en flittig kunde, for jeg kan simpelthen ikke få nok af deres lækre bowls. Man kan vælge mellem mange forskellige og der er smage fra hele verden; Der er en mexicansk version, en thailandsk, en klassisk pokebowl og selvfølgelig er der også mulighed for at blande sin egen. Selv går jeg altid efter deres Mexicali Bowl, som smager som en bid af himlen.

Guide til NørrebroCalifornia Kitchen

Durumbar

Man kan næsten ikke snakke om Nørrebro uden også at snakke om shawarmabarer. Igennem årene har jeg også prøvet en del af dem og selvom udvalget er rigtig godt, så er der INTET der slår Durumbar. Deres ruller er SÅ lækre, kæmpe store og fyldt med friske grøntsager. De er også kendt for deres falafler, som smager himmelsk, men som også er i den lidt greasy ende. På Durumbar kan man faktisk også køre den sunde stil, for de har et gigantisk udvalg af salater og hvis man vælger at blande sådan en, bliver den servere med deres lækre brød og verdens bedste hummus. Jeg  bliver aldrig træt af det sted.

SHOPPING

Adèlie

Hvis jeg en dag fik mulighed for at tømme èn butik på Nørrebro, så skulle det uden tvivl være Adèlie. Den er placeret på Guldbergsgade – lige ved Skt. Hans Torv og selvom den er lille bitte, så er det lidt af et mekka. De køber altid de bedste varer hjem og forhandler brands som Stine Goya, Ganni, Blance, Anni Lu og mange andre. Butikken er fyldt med fine farver og det er næsten umuligt at gå tomhændet derfra.

Guide til Nørrebro

Prag

Nørrebro kunne godt gøre det lidt bedre, når det kommer til gode vintagebutikker, men i begyndelsen af Nørrebrogade lille Prag og det er et af de steder, jeg smutter forbi så snart muligheden byder sig. Priserne er rigtig gode og de har et overvældende udvalg af flotte blomsterkjoler, fine pelse, sweatshirts og tørklæder. Desuden er deres smykke og accessories-udvalg alene et besøg værd.

Guide til Nørrebro

Dimseriet

Dimseriet er en fin lille butik på Stefansgade, der sælger blomster, brugskunst, køkkenting og legetøj. Det er afgjort det sted jeg tyer til når der skal købes blomster eller når min altan skal have en opgradering. Lokalet er lille, men totalt proppet og der er altid en hulens masse ting at kigge på. Det er også det sted, som min mor altid lige skal forbi, når hun er på besøg.

Chao Chao

Nogen vil måske mene, at det er lidt skørt, at en butik som Chao Chao ligefrem skal med i en guide, men jeg ved, at flere af mine fellow-Nørrebro’er er enige i, at den faktisk kan være lidt af et skattekammer. Butikken er placeret på den ydre del af Nørrebrogade og udefra ligner det mest af alt en rodebunke. Det er det egentlig også, men hvis man lige tager sig tid, så kan man faktisk finde en masse gode ting. De sælger alt fra pynt til babyshowers, kufferter, make up, smykker, diverse plastisk-ting til hjemmet og alle mulige andre ting, som man slet ikke har brug for. En sjov og skør butik, som alligvel er et besøg værd.

Guide til NørrebroChao Chao

Craft Sisters

Har man en svaghed for gulvtæpper, pæne krukker og andet farverigt interiør, må man ikke snyde sig selv for at besøger Craft Sisters på Jægersborggade. Det er en lille bitte biks, som sælger tæpper, tekstiler og interiør fra Nepal, Indien, Marokko, Afrika. Alt er nøje udvalgt og alle deres varer er så smukke. Desuden er priserne faktisk til at overskue og så handler de direkte med producenter, når det er muligt og køber fra flere organisationer, der arbejder for at styrke kvinders kompetencer.

GRØNTHANDLERE OG ANDRE KLASSIKERE

Lygten Bazaar

Hvis I følger med på min Instagram, så har I nok set, at jeg ofte deler billeder fra Lygtens Bazar. Jeg siger jer, at det er et MEKKA uden lige, når det kommer til indkøb af grønt og diverse udlandske råvarer så som bønner, nødder og alle de andre ting, som man ikke lige kan købe i Netto. Deres priser er vanvittige og ikke altid til at forstå. De har vitterligt alt hvad man behøver og hver gang man kommer forbi, kan man være sikker på, at gøre et godt fund. Nogle dage har de f. eks en hel spand med cherrytomater til 5 kr. agurker til 3 kr. granatæbler til 2 kr. 10 lime for 10 kr. osv. Økologisk er det nok ikke, men billigt som bare pokker. Der er altid verdens længste kø og jeg har en lille idè om, at det også er her, at alle shawarmabarerne køber ind.

El Hassan cykler

El Hassan er kendt af alle på ydre Nørrebro og det er vist også her, at langt de fleste får lavet deres cykler. Selv kigger jeg gerne forbi et par gange om året, for at give mit yndlings-transportmiddel en lille opfriskning. Det er Hassan selv og hans kone, som styrer biksen og selvom de altid virker lidt småstressede, så er der ikke en finger at sætte på deres service. Jeg har aldrig ventet mere end 24 timer på at få noget fikset og hans priser er virkelig gode. Er der lige en lille ting der skal strammes hist og her, så tager han ikke ekstra for det…

Opdateres løbende….

LÆS OGSÅ: Restaurantanmeldelse: Madklubbens Foodclub

EN GUL BLAZER FRA & OTHER STORIES OG LIDT ONSDAGSSNAK

Gul blazerReklamelinks: Blazer: & Other Stories Top: Envii Trousers: & Other Stories Shoes: Gucci Bag: Boyy Necklace: Jane Kønig

Go’ onsdag formiddag 🖤

Jeg skal gøre mit bedste for ikke at bruge alt for meget spalteplads på at tale om vejret, men det er altså liiiidt svært, når det er så magisk. I skrivende stund sidder over morgenkaffen hjemme i min stue og nyder de solstråler, der kigger ind gennem vinduet. Det eneste minus er, at jeg også bliver mindet om hvor meget de trænger til at blive pudset 😉 Her til morgen har jeg har været ude og løbe en lang tur, hvor jeg både fik set solen stå op over Langelinje og Den lille havfrue uden en eneste turist ved sin side. Jeg ved næsten ikke noget bedre, end at starte min dag på den måde.

Jeg har sådan en helt klassisk og måske lidt kedelig hverdag foran mig. Først et par timer på hjemmekontoret, så et enkelt møde på Sliders og et andet møde i forbindelse med en kommende kampagne. Derefter kalder kontoret igen og hvis alt går godt, så kan jeg få lagt en sidste hånd på den store guide til Nørrebro, som jeg har arbejdet på de sidse mange dage. Og i aften skal jeg bare have me-time. Det har jeg ikke haft i mange mange dage og jeg kan tydeligt mærke, når det er tiltrængt. Kender I det?

Billederne her er fra i går, hvor foråret også var i fuld flor. Det fejrede jeg med at hoppe i gul på gul. Blazeren fra & Other Stories har I efterhånden set flere gange, men jeg er simpelthen også blevet så glad for den. Jeg elsker dens lidt retro-agtige udtryk og så har den en perfekt pasform, som er tilpas oversize og som gør, at jeg ikke føler mig som en “fin dame” når jeg har den på. Bukserne er (sjovt nok) også fra & Other Stories og det er dem, som jeg snakkede lidt om den anden dag. I mandags var jeg forbi butikken på strøget for at se om jeg skulle være så heldig, at de havde fået dem hjem. Det havde de heldigvis og så tøvede ikke et sekund med at købe dem. Fordi de både er vanvittig pæne og vanvittig behagelige er jeg slet ikke i tvivl om, at jeg kommer til at bruge dem flittigt det næste lange stykke tid.

Læs også: Den perfekte hverdagskjole og noget om weekenden

Gul blazer

Gul blazer

Gul blazer

Gul blazer

Gul blazer

9 FANTASTISKE FORÅRSJAKKER TIL DEN KOMMENDE TID

Forårsjakker

Reklamelinks: 1. Filippa K 2. Gina Tricot 3. & Other Stories 4. H&M 5. NA-KD 6. H&M 7. Mango 8. Gina Tricot 9. Filippa K

Amen altså – det her vejr!! I dag har jeg tilbragt det meste af tiden på hjemmekontoret, men midt på eftermiddagen, skulle jeg lige ud et smut og skyde nogle billeder i den fine sol. Af ren vane hoppede jeg i vinterjakken og iførte mig hue og handsker. Der gik sådan ca. 2 minutter, før jeg var ved at få et hedeslags og begyndte straks at få lyst til et glas rosè. Jeg mindes tydligt hvordan polarkulden havde alt magt over min hverdag for præcis et år siden. Den kan selvfølgelig også nå at komme endnu, men om ikke andet, så er vi i hvert fald blevet mindet om hvordan forår føles og som det forårsbarn jeg er, kan jeg også mærke det helt ind i sjælen og humøret.

Normalt vil jeg slet ikke begynde at tænke på og kigge efter forårsjakker så tidligt på sæsonen, men meget tyder på, at det godt kunne blive nødvendigt. Jeg kunne forestille mig, at flere af jer har det på samme måde og derfor tænkte jeg, at sådan en solskinstirsdag var en perfekt anledning til at kigge lidt nærmere på udvalget.

Jeg har været på besøg hos nogle af mine favorit-webshops for at se hvad de kan tilbyde og jeg kan godt fortælle jer, at der er mange fristelser. Selvom jeg forelskede mig i virkelig mange af slagsen, så har jeg gjort mit bedste for at koge det ned til 9 stk. Så kan vi jo altid kigge lidt nærmere på de andre, en anden god gang. Som I nok fornemmer, så er jeg svært glad for trenchcoaten og i alle de former og længder den kommer i. Hvis jeg skulle vælge èn favorit, så skulle det nok være & Other Stories’ version (nummer 3) som er så simpel og klassisk, at den vil kunne bruges de næste mange sæsoner. Men en denimjakke skal jeg også have i min samling og her har Gina Tricot lavet en version, der er noget nær perfekt (nummer 8)

Kan I have en skøn aften derude 🖤