JANUARS SKØNHEDSFAVORITTER; GLOW OG PLEJE AF VINTERHUD

NYT ÅR, NYT HÅR OG OM FORDELENE VED EN KORT PAGE

KORT PAGEKjole fra Just Female

Sponsoreret behandling

Der er vist en gennemgående skønhedstema her på bloggis i dag – først en ordentlig omgang skønhedsfavoritter og nu skal vi faktisk snakke lidt om hår. De af jer, som også følger med henne på Instagram lurede måske, at jeg var et smut inde hos Gun Britt i går, hvor jeg fik rettet lokkerne til. Ikke noget vildt og forandrende. Et par cm. hist og her og så selvfølgelig en ordentlig omgang pleje og hårkur.

Frederikke har været min faste frisør i mange år efterhånden. I hvert fald lige siden hun var elev og helt ny. Nu er hun en ægte voksen frisør og den aller bedste, jeg nogensinde har prøvet. Jeg har egentlig aldrig været en af dem, der lider af frisørskræk og har heller ikke haft en dårlig oplevelse, siden jeg i mine tidlige teenageår, fik klippet ALT for kort og ALT for tyndt pandehår. Men der er bare noget helt særligt over Frederikke. Ud over at hun selv har verdens flotteste røde hår, så forstår hun altid hvad jeg mener og hver eneste gang forvandler hun mine tanker til virkelighed. Jeg behøver faktisk bare at sige, “et par cm. af længden og lidt nyt liv” og så forlader jeg salonen glad, frisk og nyklippet et par timer senere.

Det var præcis også der, der skete under mit besøg i går. Faktisk er det præcis 1,5 år siden at jeg (under Frederikkes kyndige hånd, selvfølgelig) lod mit mit lange hår falde. Jeg var så glad for resultatet men var stadig sikker på, at det bare skulle være en engangs-ting for at starte på en frisk og gro en ny og sund hårpragt. Men som tiden gik blev jeg mere og mere glad for den korte page og hver gang jeg besøgte Frederikke blev det lidt kortere end mit sidste besøg. Se f. eks hvor langt det faktisk var sidste hår på den her tid.

Hvis I spørger mig lige nu, så tvivler jeg faktisk på, at jeg nogensinde kommer til at gå tilbage til det lange look. For det første synes jeg faktisk, at det her er pænere og for det andet, så er det MEGET nemmere at holde. F. eks behøver jeg kun at vaske det 1-2 gange om ugen, slidte spidser findes ikke og man slipper for lange hår i hele sit hjem. Det eneste minus er faktisk, at det er enormt svært at sætte det op og se smart ud samtidig. Det kan godt give lidt udfordringer når man skal en tur i fitness centeret. Men det problem overlever jeg nok 😂

KORT PAGE

KORT PAGE

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Leave some love

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

JANUARS SKØNHEDSFAVORITTER; GLOW OG PLEJE AF VINTERHUD