FREDAGSHILSEN & WEEKENDTIPS

FREDAGSHILSEN & WEEKENDTIPS 1Reklamelinks: Coat: & Other Stories Trousers: & Other Stories Sweatshirt: ASOS Boots: Ganni Bag: BOYY

Glædelig fredag 🖤

Det vil ærligt talt være synd at sige, at jeg ligefrem “trænger” til weekend. Hverdagen er jo nærmest lige gået i gang og jeg har haft så meget tid i overskud, at jeg er løbet tør for ting at se på Netflix og HBO! Heldigvis har jeg lagt mange gode planer for de næste par dage – dem har jeg lagt helt bevidst, for at forsøde begyndelsen af januar! I dag snupper jeg f. eks en lille “fridag” og smutter på Louisiana med min veninde, i morgen står den på nytårskur med min vennergruppe fra gymnasiet og søndag har jeg inviteret min søster på søndagsmiddag. Ind imellem har jeg også lige et par kaffe aftaler og enkelte punkter på min to-do-liste, der skal klare. Et af dem er at finde et nyt cover til min nye Iphone XS. Jeg synes nærmest, at det er umuligt at finde pæne af slagsen til de nye modeller! Sig endelig til hvis I ligger inde med et godt tip 🖤

Billederne her er fra i går, som var endnu en magisk vinterdag her i København. Koldt ja, men den der lave sol er virkelig vidunderlig, når den først viser sig. Mere af det, tak! Som I kan se var jeg pakket godt ind og lige for tiden bor jeg nærmest i min bamsejakke fra & Other Stories. Den er fra sidste års kollektion og derfor kan jeg selvfølgelig ikke linke til den. Men jeg synes alligvel, at jeg har spottet flere i samme stil derude. Vila har f.eks lavet en ret flot en og så har jeg også set mig lun på H&M’s korte og prikkede version.

Både sweatshirt og bukser har hængt i min garderobe i lang tid og har egentlig også været flittigt brugt. Jeg tror måske bare ikke at jeg har vist dem herinde. Men nu er det selvfølgelig heller ikke outfitbilleder, der har været mest af her i den mørke tid!

FREDAGSHILSEN & WEEKENDTIPS 2

Hvordan ser jeres weekendplaner ud? Har I stadig ferie? Skal i slappe af? Til fødselsdag? Træne? ud og spise eller noget helt andet? Uanset hvad, så får I selvfølgelig lige et par tips og tricks til hvad tiden kan bruges på, her på årets første weekend!

● Det er højsæson for seriekigning og i de mørke timer er der jo ikke så meget andet at give sig til. Hvis I ikke allerede har set 29 og 30 på YouSee skal I skynde jer at komme igang. DR3 har også lige smidt en ny sæson af Yes No Maybe op. Den slugte jeg på to dage 😂

● Og nu hvor vi er ved gode serier, så kan I læse lidt om de 20 mest ventede af slagsen i 2019. Eller finde lidt inspiration i min guide til Netflix og min nyeste guide til HBO.

● Mangler I inspiration til lidt sundt og frisk mad, så tjek lige hvor lækker den her Thai Noodle-salat ser ud.

● Hva’ med lidt udsalgsshopping hjemme fra sofaen? Arket har den smukkeste himmelblå Marino-strik til ingen penge, Filippa K har en klassisk og tidløs frakke og hos Flattered er der flotte og stilrene sorte støvler. Alt sammen gode køb, som også er pæne til næste til foråret og til næste år.

● Hvis I har tid i overskud, så brug den på at rydde ud i et skab eller et par skuffer. Jeg gjorde det selv i en times tid i går og det føles SÅ godt. I ved på den der måde, hvor det nærmest er svært at stoppe igen, når man først er gået i gang.

RIGTIG GOD WEEKEND 🖤

FREDAGSHILSEN & WEEKENDTIPS 3

FREDAGSHILSEN & WEEKENDTIPS 4

FREDAGSHILSEN & WEEKENDTIPS 5

Feel free to share
Facebook
Pinterest
Email
Abonner
Giv besked om
2 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments