HVERDAGSSTILEN, NYE JEANS OG EN VARM JAKKE FRA WEEKDAY

Jakke fra WeekdayReklamelinks: Jacket: Weekday Jeans: & Other Stories Knit: Second Female (coming soon) Boots: Shoe Biz Bag: Marni

Reklame for Weekday, Second Female og Shoe Biz

Hvem slukkede for varmen?? Udsigten til det vintervejr de lover den kommende tid, er bestemt ikke noget, jeg har det vildt over. Jeg har ikke de store planer for weekenden og hvis der virkelig kommer alt det sne, som de snakker om, så tror jeg bare, at jeg bliver under dynen.

Lige inden vi når dertil, har jeg dog lige et par dage med et fyldt program. I dag bliver en rigtig god en af slagsen. Jeg skal bl.a forbi Mads hos Retouch clinic og have plejet min hud og fortæller historier fra min Mexico-rejse. Derefter skal min hud forkæles endnu mere, med et besøg hos Bobbi Brown. Til sidst står den på Julefrokost med Society-B-holdet og lur mig om det ikke ender med, at jeg får en drink for meget.

Billederne her er fra i går, hvor solen tittede frem i ny og næ. I hvert fald i de ganske få timer, hvor den var fremme. Det var dog en knapt så luksus-agtig dag og tiden blev brugt på et enkelt møde, arbejde hjemme foran computeren og julefest i min nevø’s børnehave. Og nårh ja, så kom jeg vist også til at bruge lidt for meget tid til at kigge på det gigantiske udsalg, der netop er startet henne hos MyTheresa. Det virker som om, at de næsten har sat halvdelen af shoppen ned med minimum 30% og jeg kan love jer for, at min rygrad kom på overarbejde, da jeg bladrede igennem udvalget. De fantastiske Boyy-støvler, som jeg har sukket efter længe er bl.a i blandt og det samme er en af de seje sweatshirts fra A.P.C. (reklamelinks) Og tro det eller ej, men jeg mangler faktisk et par sweatshirts!

Men tilbage til billederne, der som sagt viser gårsdagens outfit. Jeg tror faktisk aldrig at jeg har vist den varme og tykke jakke herinde. Den har ellers boet i min garderobe siden det tidlige efterårs og kommer på hver gang, at temperaturerne kommer under 5 grader. Der går ikke en vind igennem og det er altså også et kæmpe plus i min bog.

Til sidst bliver jeg også nødt til lige at give mine jeans et par ord med på vejen. De var nemlig en del af min seneste bestilling fra & Other Stories (der også bestod af den her og den her) og de er heldigvis ligeså gode som jeg håbede at de vil være. Endda lidt bedre. De har det perfekte mom-jeans-fit og stumper lige præcis der hvor de skal. Dem skal I nok komme til at se mere til herinde.

Kan I have en smuk torsdag 🖤

Jakke fra Weekday

Jakke fra Weekday

Jakke fra Weekday

Jakke fra Weekday

Jakke fra Weekday

Læs også: Vintersol, brune fløjlsbukser og nye eventyr

Feel free to share
Facebook
Pinterest
Email
Abonner
Giv besked om
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments