AGENTSNAK, HJERNEGYMNASTIK OG FART PÅ DAGEN

AGENTSNAK, HJERNEGYMNASTIK OG FART PÅ DAGEN 1Reklamelinks: Jacket: Storm & Marie Knit: Stig P Trousers: Stig P Sneakers: Adidas Falcon Bag: Marni Hat: COS

Reklame for Storm & Marie og Sting P

Hola chicas 🖤

Kender I det der med, at man står foran en dag, der er så tætpakket, at man nærmest bliver forpustet bare ved tanken, og når den så er overstået, så opdager man, at det faktisk slet kke var så slemt. Min dag i går var lige præcis det modsatte. Jeg havde et par møder og ting på programmet, men ikke noget, der virkede unormalt. Alligevel var jeg helt færdig, da jeg landede hjemme på Nørrebro ved 19.30-tiden.

Som altid lagde jeg ud med en løbetur, hvor jeg lige fik renset tankerne og blev mentalt klar. Efter lidt morgenmad og arbejde satte jeg kursen ind til byen, hvor jeg besøgte Stig P-butikken og fik et kig på deres nuværende kollektion. Der har jeg ikke været i 100 år og blev mindet om, hvor vanvittigt pænt det er. Jeg kom bl.a derfra med de den lækre stik  (som I kan se, at jeg allerede hoppede i senere på dagen) og de seje blå fløjlsbukser, som forhåbentlig kan hjælpe mig ud af den lidt farveløse tendens, der har bevæget sig ind i min garderobe 😉

AGENTSNAK, HJERNEGYMNASTIK OG FART PÅ DAGEN 2

NOGET OM EN AGENT

Efterfølgende satte jeg kursen mod Bloggers Delight-kontoret, hvor jeg havde et møde med hele tre damer derfra. Der var lige nogle ting der skulle på plads, inden jeg kunne skriver under på noget, der forhåbentlig kommer til at gavne mig fremover. Sagen er nemlig den, at jeg har takket ja til at få mig noget så fornemt som en agent. Det er ikke noget, som der kommer til at påvirke indholdet herinde, men det skulle meget gerne højne mine kommercielle samarbejder. Kort fortalt, så går det bare ud på, at jeg har fået mig en sej partner, som jeg skal arbejde tæt sammen med og som skal være med til at gøre mine drømme og ønsker lidt mere realistiske!

Det var et af de møder, hvor jeg gik derfra top-motiveret og fyldt med nye idèer og tanker og allerede der omkring kl. 15 var jeg helt træt af tanker og samtaler. Jeg skyndte mig hjem til Nørrebro, hvor jeg liiige skulle ordne lidt praktiske ting på hjemmekontoret. Inden jeg hoppede op på cyklen (igen) og satte kursen ind mod byen (igen) nåede jeg sørme også lige at mødes med Kat og forevige dagens outfit i den smukke Oktobersol.

AGENTSNAK, HJERNEGYMNASTIK OG FART PÅ DAGEN 3

HJERNEGYMNASTIK 🖤

Dagens sidste ærinde var et stop hos psykolog, Sisse Find. Som jeg har fortalt tidligere, så er jeg igang med et forløb hos hende, sammen med en række af mine selvstændige kollegaer, hvor vi lærer at håndtere nogle af de tanker hårde der opstår, når man arbejder, som vi gør. At møde hende, er noget af det bedste, der længe er sket for min (til tider overarbejdende) hjerne og jeg bliver simpelthen så klog på de mønstre, jeg navigerer i.

Gårsdagens session var endnu en succes, men efter en lang dage med flere møder og store beslutninger så var jeg helt done da vi var færdige. Faktisk så træt, at jeg gav op da jeg så køen hos Durum Bar på Nørrebro, hvor jeg ellers havde tænkt mig at købe en shawarma med hjem. Jeg endte med at hive noget op fra fryseren, se et afsnit Gift ved første blik og derefter bare på hovedet i seng 🖤

AGENTSNAK, HJERNEGYMNASTIK OG FART PÅ DAGEN 4

AGENTSNAK, HJERNEGYMNASTIK OG FART PÅ DAGEN 5

Feel free to share
Facebook
Pinterest
Email
Abonner
Giv besked om
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments