I NOVEMBER SKAL JEG…

November, November, November… I morgen går i ind i den måned, som jeg unægteligt holder aller mindst af. Min far har altid lært mig, at man skal elsker hver eneste dag på året. Jeg kunne ikke give ham mere ret, men lige November, kan jeg simpelthen ikke finde meget kærlighed for. Jeg har prøvet og prøvet, men uden held. Det er mørkere end mørkt, vådt, blæsende og koldt. Der er uendelig lang tid til lysere tider og netop så kort afstand til den overståede sensommer, at man tydeligt husker hvor meget nemmere altid var dengang.

De sidste 4 år har jeg aflyst November og sat kursen mod det sydøstlige Asien. I år gør jeg præcis det samme og det bærer månedens planer selvfølgelig også præg af. Denne gang går turen dog til en anden del af verden, men det kan I læse meget mere om herunder 🖤

Bali, November 2017

● Til Mexico og HOLD.NU.FAST hvor jeg glæder mig. Det er første gang, jeg besøger landet og mine forventninger er tårnhøje. Jeg skal afsted sammen med min familie og rejsen er delt op i to. Først en uge på øen Holbox og så en uge ved byen Playa Del Carmen.

● Fortsætte med at øve mit spanske, så jeg brilliere under rejsen.

● Spise Tacos og Guacamole, som aldrig før.

● Lave en kampagne, sammen med mine venner fra Eva Solo og deres helt nye vase. Det inkluderer både morgenmad og hygge i næste uge. Dèt glæder jeg mig til.

● Se om det på nogen som helst måde kan lade sig gøre at finde en pæn og ny bikini til den førnævnte rejse. Det er jo ikke ligefrem fordi butikkerne bugner med den slags. Her ville det altså være smart, hvis highstreet-butikkerne også diskede op med de såkaldte cruise-kollektioner.

● Helt sikkert have fingrene i de her flotte leopard-bukser fra Gina Tricot, så snart de lander i butikkerne. (Reklamelink)

● Have en solo-session med Psykolog Sisse Find Nielsen. Nærmere bestemt i morgen og det er noget, jeg virkelig ser frem til. Jeg har så mange tanker og ting, jeg går og tumler med og hvis jeg bare får lidt mere styr på dem, så er jeg glad.

● Læse Hella Joof’s nye bog “Dage med mildhed modgang og mirakler”. Papmachè reglen slugte jeg råt og jeg tænker faktisk på den forholdsvis ofte og ELSKER hendes tilgang til livet og det’s små udfordringer.

● Forsøge at kontrollere mig selv, når vi når til Black Friday. Et koncept, som jeg både hader og elsker.

● Købe en ny computer! Jeg skal bare lige beslutte om det skal være en Macbook Pro eller en Air. Uanset hvad, så er det jo så dyre, at jeg vist bliver nødt til at lukke øjnene når jeg kører kortet igennem.

Hvordan ser jeres Novemberplaner ud?

17 TING, DER SKRUER OP FOR HYGGEN

Reklamelinks: 1. Gina Tricot 2. Tekla 3. Jurlique 4. Monki 5. Monki 6. Gina Tricot 7. H&M Home 8. Ren 9. H&M 10. H&M 11. Broste 12. ELLOS 13. H&M 14. & Other Stories 15. ELLOS 16. Monki 17. H&M Home

Der er intet der er så skidt, at det ikke er godt for noget og selvom jeg på ingen måde er fan af denne årstid, så èr der altså enkelte fordele. Den største af dem er hygge! Det der med at søge indendøre, tænde stearinlys, hoppe i hyggetøjet, drikke varm the eller måske et godt glas rødvin. Det kan altså også et eller andet. Jeg vil faktisk gå så langt som at sige, at jeg næsten kan savne de stunder, når vi befinder os midt i højsommeren og det næsten føles som en skam, hvis man skifter en rosè-aften ud med Netflix på Sofaen.

Som I kan se, så findes der også et hav af ting og sager, der kan være med til at skrue ekstra meget op for hyggen. Hvis I spørger mig, så er hyggetøjet næsten det vigtigste element i en god vintergarderobe 😂 Jeg har i hvert fald selv skaffet mig en god lille samling og jeg hopper også i det som noget af det første, når jeg kommer hjem fra en lang dag.

I min research til collagen her opdagede jeg, hvor mange pæne pyjamaser der faktisk findes. En klassisk blå og hvid-stribet version, går man aldrig galt i byen med og her er Gina Tricot’s version (nummer 1) både enormt budgetvenlig og virkelig fin. H&M har også lavet en, som næsten er ligeså fin.

Vi bliver næsten også nødt til at snakke lidt om det vidunderlige sengetøj fra Tekla Fabrics (nummer 2) Lige nu, ligger sådan et sæt nummer 1 på listen over mine boligønsker. Desværre er det ikke helt billigt og hvis det en dag bliver en realitet for mig, så bliver mit største problem at beslutte mig for en farve!

Mangler I mere hjælp til hyggen, så husk at jeg har lavet en lang guide, til de bedste serier på Netflix 🖤

FEM OPSKRIFTER DER SKAL PRØVES

Black Bean Blantain Arepa-sandwiches fra Minimalist Baker

Amen altså! Det her ser jo fuldstændig fantastisk ud og det var faktisk den her opskrift, som fik mine øjne op for de Sydamerikanske Majs-brød Arepas, som jeg faktisk smagte i San Francisco for et par år siden. Jeg har vitterligt tænkt på dem lige siden. De kræver noget særligt majsmel (nærmere bestemt forkogt Majsmel, som også hedder Harina Pan) og som jeg også var kort omkring i sidste uge, så var jeg på en meget intens jagt for at finde det. I en af Nørrebro’s mange grønthandlere var der bous og jeg kastede mig straks ud i opskriften. Men ærligt talt, så gik det ikke specielt godt. De bliv hårde og brændte på. Men jeg giver ikke op og kaster mig snart ud i et nyt forsøg.

Basis grøntsagsgryde med variationer af Emma Martiny

Hvis man mangler en god hverdagsret, så er der altid hjælp at hente henne hos Emma Martiny. Hun disker op med den ene fristelse efter den anden og den her er en helt genial og simpel ret, som kan laves med et minimum af ingredienser.

Herby French Shallot-soup af Half Baked Harvest

Verdens største suppe-fan bliver jeg aldrig. Ikke at jeg ikke kan li’ suppe, men i min verdens er det bare en lidt kedelig løsning. MEN, der findes to slags suppe, som alligvel kan få mine tænder til at løbe i vand og som næsten aldrig skuffer. Den ene er en god hokkaidosuppe med creme fraiche og lidt lækkert brød og den anden er en god klassisk fransk løgsuppe. Sidstnævnte har jeg aldrig selv kastet mig ud i at lave, men det bliver jeg nødt til at ændre med den her opskrift.

Sød kartoffel quinoa köfte fra Vanløse Blues

Da Maria fra Vanløse Blues delte et billede af de her henne på Instagram, tog det mig sådan ca. èt sekund at klikke hen på opskriften. Her blev jeg ikke mindre begejstret og med alle de rosende ord hun kaster efter dem, kan jeg næsten ikke vente med at få prøvet kaste mig over dem.

Healthy Mexican Sweet Potato-skins

De sidste lange stykke tid, har jeg været besat af Mexicansk mad og hvis I vidste hvor meget jeg glæder mig til at prøve The Real Deal, når jeg rejser derned om et par uger. Den her opskrift indeholder mere eller mindre alt, hvad jeg elsker fra Mexi-mad: Ost, bønner, sød kartoffel og en masse krydderier.

EN MANDAGSAGTIG MANDAG

Reklamelinks: Jacket: Ba&sh Trousers: Stig P Sneakers: Adidas Falcon Bag: Marni

Reklame for Ba&sh og Stig P

Go’ tirsdag formiddag 🖤

I skrivende stund har jeg lige sat mig foran computeren med en kæmpe stor kop kaffe og en let morgenmad, hårkur i håret og en god fugtmaske i ansigtet. Jeg har været ude og løbe en lang tur i blæsten og det lune vejr og om en lille times tid smutter jeg ud og får en god morgenmad med min veninde. I går var sådan en rigtig mandags-agtig mandag, hvor hverdagen var ekstra hård, hvor det bare var koldt, mørkt og blæserende og hvor mit humør ikke var helt i top. Derfor tillader jeg mig også lige at tage en halv fridag i dag. At have den mulighed er en af fordelene ved at være selvstændig og noget af det, som jeg virkelig værdsætter.

Billederne her er også fra i går, hvor det var koldere end koldt i København og derfor var jeg også hoppet i flere lag og i nogle af de varmeste styles, jeg har. Hver eneste gang jeg bliver ramt af et af de der bidende vindpust, der går gennem hele kroppen så lukker jeg lige øjnene og minder mig selv om, at jeg rejser til Mexico om 10 dage. I har nok fornemmet, at jeg på ingen måde trives i det her vejr og jeg arbejder stadig på, at finde ud af om jeg skal rejse ud i varmen til December. Gode råd, tips og tricks bliver stadig modtaget med kyshånd.

Kan I have en skøn dag derude 🖤

ER DET BARE MIG, ELLER…

● Var Justin Bieber ærligt talt ikke pænere da han var lille? Lige nu kunne hans hud i hvert fald godt bruge en behandling eller to inde hos Retouch Clinic.

● Er jeres negle også begyndt at knække flække helt vildt? Jeg har talt med flere, der oplever det samme. Det må være det omskiftelige vejr. Gode råd modtages med kyshånd.

● Eller hedder alle håndværker-firmaer ikke altid et eller andet med et navn og en søn? Altså “Glarmester Hansen og Søn” eller “Maler Jakob og Søn”?

● Er det ikke helt vanvittigt, hvor meget verdens største influencere, kan tjene på èt enkelt billede??

● Er det ikke som om, at der ikke er så mange, der får lavet tatoveringer længere? Det var i hvert fald som om, at det stak helt af for 4-5 år siden. Der hvor jeg også selv fik lavet mine 😂

● Er det her ikke noget nær den perfekte hverdagstaske? (reklamelink)

● Er Herrens Veje ikke kommet liiiiidt sløvt fra start, her i den nye sæson? Jeg ELSKER DR’s søndagsserier og vil for intet i verden gå glip af dem. Derfor holder jeg også ud. Men jeg har svært ved at holde fokus og fingrene fra min telefon og det er altså aldrig et godt tegn.

● Burde der ikke være flere fine strømper på markedet, som går længere op end til anklerne, som man ikke skal cykle med et bart stykke? Tænkt engang hvis de her fine basser f. eks lige fik et par cm. mere? (reklamelink)

● Har I også seriøst optur over, at de varmere temperaturer vender tilbage? Den kulde, som vi har oplevet i dag!! Im not a fan.

● Tjekker I også altid en restaurant ud på Instagram, inden I skal besøge den? Og beslutter i tilmed også ofte hvad I skal have, ud fra et af billederne?