WEBSHOP FAVOURITES

ALT DET, JEG IKKE KAN FÅ SAGT

Åh Fyn, altså. Jeg har haft nogle skønne skønne dage, her på min yndlings-ø og kunne snildt tage et par stykker mere. Desværre skal jeg pakke min lille kuffert igen i morgen og hoppe på toget tilbage til storbyen og det virkelige liv.

Der er flere grunde til, at jeg besluttede mig for at vende snuden “hjemad”. Dels fordi det passede godt ind i mine weekendplaner, som ikke bød på noget specielt og dels fordi, jeg er inde i sådan en periode, hvor jeg tænker helt vanvittigt meget. Over alt og om alt. Så meget, at det er èt stort rod oppe i mit hoved og det er mere eller mindre umuligt for mig, at sætte ord på.

Egentlig vil jeg gerne dele dem. Både med jer, med mine veninder, venner og familie. Og tro mig, jeg har prøvet. Men den slags kan virkelig være svært, for pt. er det bare en stor pærevælling af alle mulige forskellige ting. Så sent som i fredags, forsøgte jeg at dele det med min mor, over et koldt glad hvidvin. Hende kan jeg dele ALT med og hun forstår næsten altid hvad jeg mener. Men her kunne jeg ikke engang få det formulere og det er som om, at der slet ikke findes de der ord, som kan samle det hele.

Desuden er det heller ikke første gang, at jeg sidder i sådan en situation. Det sker ofte efter en modeuge, som altid formår at få prikket hul på den ret hårde skal, som jeg har fået opbygget efter mange år i en forholdsvis hård og ikke altid så venlig branche. Jeg er selvfølgelig selv omdrejningspunktet for min tanker og frustrationer, men det er alle de ting, som influerer og påvirker min hverdag, som jeg pludselig begynder at sætte spørgsmålstegn ved.

Jeg har været omkring det før i det her forum, men sagen er den, at jeg ofte bliver hjemsøgt af tanken om, om tilværelsen mon ikke vil være nemmere, hvis de sociale medier ikke fandtes. Vi er jo alle påvirket af dem i mere eller mindre grad, men jeg kan nok ikke løbe fra, at jeg er en af dem, hvor påvirkningen lige har fået et ekstra lag, fordi jeg netop lever af at dele. Dele min holdning, min smag, min tøjstil, mine ønsker, mine rejser  – ja, hele min hverdag.

Jeg siger ofte til folk, at det er verdens bedste job, for der er altså også uendelig mange fordele ved det og jeg skal virkelig tænke mig godt om, for at komme i tanke om noget, jeg hellere vil lave. Men så kommer der de her perioder, hvor jeg tænker ekstra meget og begynder at overveje, om alt det her overhovedet er sundt for mig og om det giver mig så mange gode ting, som jeg går og tror?

Uanset om man, som blogger, tjener penge eller ej, så bliver man konstant valgt til og fra. Du får mulighed for at være en del af en kampagne eller får skabt et samarbejde, fordi du passer godt ind i produktet og fordi virksomheder vælger dig. Men du bliver også hele tiden valgt fra, fordi du ikke passer ind og i sidste ende, måske ikke er sej nok.

Og det er her, at mine tanker går hen og bliver noget værre rod, for det eksempel, jeg netop har opridset, er jo ikke kun møntet på folk som mig og i mit erhverv. Læger bliver også valgt til og fra i deres jobs og arbejdsopgaver. Det samme gør lærerne, pædagogerne, håndværkerne, de jobsøgende og de fleste andre. Jeg tror måske bare, at det bliver ekstra sårbart, når man har tilgang til en kanal, der viser alle dem der blev valgt til og fordi man som blogger (eller influencer, om man vil) egentlig bliver valgt til og fra pga. DIG. Pga. det man laver, hvordan man ser ud, hvor sej man er og hvor sej man ikke er.

Jeg siger ofte til mig selv, at jeg er enormt taknemmelig over at have haft min tidlige ungdom, uden sociale medier. Både fordi jeg fornemmer, at gamet er endnu hårdere for de unge piger end hvad det er for mig, men også fordi, man bliver mere robust med alderen og lærer at hvile lidt mere i sig selv.

Der er også mange dage, hvor jeg bilder mig selv ind, at jeg ikke lader mig påvirke og fortæller mig selv den der klassiske med “..at hende den pæne, som gør altid lidt bedre end mig, har jo også dage, hvor hun synes at det hele er noget rod”. Men det er altså nok bare lidt nemmere sagt end gjort.

Vi måler og vejer os op af hinanden all.the.time og det tror jeg egentlig ikke at der er noget nyt i. Det nye er bare, at der er kommet alle de her kanaler, hvor vi har adgang til mange mange flere at måle os op af og ærligt, så kan det da ikke være specielt sundt?

Hånden på hjertet, så hviler jeg ikke specielt meget i mig selv, lige for tiden. Det er en skam, for det plejer jeg egentlig at gøre. De sidste mange år, har jeg haft et motto om, “at man skal få de bedste ud af de ting man nu har her i livet og leve ud fra de muligheder man har”. Altså har man børn og familie, så NYD det, i stedet for at misunde alle dem der har friheden og har man friheden, så udnyt den og nyd den. Det var blot èt eksempel. Pointen er egentlig bare, at man ikke skal sidde og vente på noget, der “måske” kommer til at ske og hvem siger, at man overhovedet bliver lykkeligere, når det sker?

Jeg er 31 år og har ikke nogen kæreste, jeg har ikke nogen børn og snart har jeg heller ikke noget sted at bo. Det var altså ikke lige dèr, jeg havde satset på at være. Til gengæld har jeg den bedste familie, SÅ mange skønne veninder, hvis liv faktisk ligner mit (altså ingen børn og familie) og jeg elsker mit arbejde og min hverdag. Jeg har rejst og rejst og lever et liv, som man kun kan, når man ikke skal tage hensyn til andre end sig selv (i store træk, selvfølgelig). De sidste 4-5 år er jeg næsten vågnet hver eneste morgen og følt mig glad og tilfreds. Faktisk har jeg ofte haft svært ved at gå i seng, fordi livet bare har været for sjovt til at sove. Det er da et meget godt tegn, er det ikke?

Men så kommer der perioder, som den her, hvor jeg kan mærke, at alle de der “jeg burde også”, “alle de andre gør sådan nu” og ikke mindst “det her ser ikke helt godt ud, hvis man ser det udefra”. Den fornuftige del af mig har lyst til at råbe til mig selv “at who the f*** cares?” Det vigtigste er da bare at vågne op og være glad for i det hele tage at vågne op og tilmed være glad for det, man vågner op til. Og tro mig, det er jeg. Helt vildt meget, faktisk, men så er der bare alle de der kontante påvirkninger og lidt for meget adgang til dem, der lever det liv, som jeg jo “burde”. Det er en destruktiv tankegang og jeg kan mærke, at jeg skal arbejde på ikke at have den. Det er ikke sundt for nogen eller noget.

Jeg ved faktisk ikke helt hvad jeg vil sige med det her indlæg og efter at have læst det igennem, så synes jeg måske også at det er noget værre rod, uden hoved og hale. Men som jeg nævnte i begyndelsen, så er det tanker, som jeg ikke helt kan sætte ord på og det kommer jeg måske heller ikke til.

Jeg har ikke noget budskab og der kommer heller ikke en afslutning eller en konklusion, der binder knude på det hele. Ingen happy ending. Måske kan I bruge mine ord til noget og måske kan I ikke. Måske får jeg lyst til at slette indlægget om et par timer, fordi det bare er èn stor omgang volapyk. Det må tiden vise.

Men nu får I lige mulighed for at komme med ind i mine tanker, for en stund, for der er altså også lidt mere end webshopfavoritter og rejsefortællinger 🖤

16 kommentarer

    • Mie Kirstine

      Hahaha… jeg ELSKER det her! Siger også bare TAK fordi du deler <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • HS

    Tak for at dele dine tanker! Kan selv relatere mig til meget af det du skriver. Selvom jeg er 28 år, har et barn på snart 1 år og endnu en baby på vej, så sammenligner jeg mig med dem som allerede har et job/dem som “allerede” er selvstændige inden de 30 (jeg nåede kun at blive færdig med min KA inden jeg gik på barsel, så har ikke haft min første job endnu) osv. osv. Jo jeg har allerede fået barn, men det bekymrer mig også lidt at jeg endnu ikke er i gang med fuldtidsjob og at allerede har nr. 2 på vej – vil dog heller ikke bytte mit liv, men stadig. Nu blev min kommentar mega rodet, håber at det giver lidt mening xD

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mie Kirstine

      Tusind tusind tak fordi du deler. Om det er rodet eller ej, så forstår jeg virkelig hvad du mener. Det er også enormt rart og bekræftende, at du skriver at du har det på “samme måde” selvom dit liv ser helt anderledes ud end mit. Det siger måske alt om, at det er forventningerne og normerne, der er noget galt med og ikke os 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nikoline

    Virkelig spændende indlæg! Mere af det 🙂 Alle kan skrive om tøj, makeup og rejser, men at få den personlige fortælling og de inderste tanker ud – er der ikke mange der tør, så virkelig sejt gået!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mie Kirstine

      Tusind tak, Nikoline. Det gør mig glad at du kan lide det 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ceci

    Virkelig fint indlæg og er så glad for der ikke er en løsning, for det synes jeg for ofte at folk tvinger frem.
    Jeg tvivler også på mig selv og mine valg engang imellem, selvom mit liv er meget anderledes end dit. Det tror jeg alle gør, så er det bare, hvor følsom man er, som afgør hvor hårdt det rammer.
    Selvom jeg kan få det ganske svært, når jeg står der midt i tvivlen, så prøver jeg faktisk bare at være i det, ikke lave for meget om. For jeg føler ofte, at når man står i en orkan og står stille, så mærker man virkelig sig selv og sin taknemmelighed bagefter.
    Nå men virkelig fint – især at det ikke skal løses med en ny kost, eller et bryllup eller en baby.
    Langt mere relaterbart. TAK!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mie Kirstine

      Tusind tak for den her kommentar. Jeg elsker hvor fint du får formuleret det og dine ord om, hvordan man måske ikke altid skal ændre noget, er virkelig brugbare. Sådan havde jeg ærligt talt ikke lige set på det. Tak <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marie

    Kære Mie. Tak for det indlæg! Du slår hovedet på sømmet med beskrivelsen af at have alverdens godt og så alligevel blive i tvivl om, hvorvidt man er “bagud”. Jeg er et par år yngre end dig, men spejler mange af dine tanker. Jeg lever slet ikke af blogging eller de sociale medier, men er alligevel der, hvor mit arbejdsliv er mere succesfuldt end jeg turde håbe på – og nogle gange, særligt i perioder, så melder tanken sig om, hvilken pris jeg har betalt for det. Jeg kommenterer sjældent, men jeg vil bare sige, at du ikke er alene ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mie Kirstine

      Jeg er SÅ glad for at du tog dig tid til at kommentere og alt hvad du siger, giver så fint mening! TAK <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • C.

    Jeg synes, at det er rigtig fedt, at du deler. Jeg holder faktisk mest af blogs, der fortæller historier og hvor jeg kan følge et andet menneskes udvikling og blive inspireret af det til min egen udvikling. Så blev endelig ved med de mere personlige fortællinger.

    Vores situationer minder en del om hinanden. Start 30’erne, single, fed uddannelse, fedt job og ferieuger, der bliver udnyttet maks til eksotiske rejser. Et liv, som jeg i lang tid har både tænkt og fortalt lige var mig.

    Jeg troede også, at den knude i brystkassen jeg begyndte at få når endnu en bekendt viste bryllup eller baby frem på FB handlede om samfundets normer og “burde”.

    Men for at gøre en lang historie kort er jeg ved at komme frem til erkendelse om, at jeg faktisk inderst inde drømmer om det liv, jeg i så lang tid har taget lidt afstand fra. Det der med hus og vejfester og børn og mand og parmiddage og camping i Italien (gys, ej, måske ikke helt så vidt…).

    Men at mine værdier med alderen faktisk har rykket sig. At jeg trænger til at slå rødder, betale af på mine egne mursten og få et barn. Et helt andet liv, end det, der hidtil har været min identitet. Men nu hvor jeg er begyndt at handle for at komme tættere på mine nyfundne værdier, så begynder jeg at føle en helt ny ro. Det føles rigtigt (og lidt skræmmende, men mest rigtigt).

    Jeg kan kun anbefale dig at arbejde med hvilke værdier, du gerne vil leve dit liv efter. Måske påvirker “burde” dig fordi du inderst inde gerne vil have noget af det i dit eget liv, måske påvirker det dig, fordi du står for uafklaret på, at du faktisk gerne vil noget andet. Det var i hvert fald det, meget af det handlede om for mig 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mie Kirstine

      Hej C
      Af hjertet tak for den her kommentar. Hvor er det dog bare fint skrevet og helt enormt inspirerende at læse. Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at du har fat i den lange ende her. Meget tvivl opstår helt sikkert, fordi vores værdier ændre sig med alderen og så er det liv og den karriere, som man har kæmpet for i så mange år slet ikke så fedt længere. Når du skriver, at du er begyndt at handle for at komme tættere på dine nye værdier, må jeg så spørge hvad du har gjort?

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • C.

      Tak for dit fine svar og spørgsmålet “hvad har du så gjort?”. Jeg har simpelthen købt et hus alene i en større by tæt på min familie og lægger an til at få et barn selv. Så det er ret store ændringer og mindre kan nok også gøre det for de fleste 😉

      Overvejelser omkring hvordan jeg gerne vil bo har fyldt en del. Jeg kiggede på boligpriserne der, hvor jeg hidtil har boet og jeg kunne lige præcis få råd til en lille toværelses med altan. Jeg kan læse, at du står i samme situation med et vanvittigt boligmarked, ikke let at være single i sådan en situation. Og sådan en toværelses kan jeg bare ikke se mig selv bo i, ikke med det liv, jeg gerne vil leve. Det var ikke det værd, heller ikke selvom jeg virkelig holder af storbyen og mit netværk. Så jeg måtte kigge andre, billigere steder. Jeg har valgt en større by i nærheden af, hvor jeg kommer fra. Byen har det hele – inklusiv fx universitetsstuderende – så jeg kan stadig gå i lækkert yogastudie, drikke gode flat whites og shoppe lækkert tøj (hvilket jeg så også pga. huspriserne får råd til fremadrettet… :-)). Men nu i hus med have og smuk natur i gåafstand. Jeg er spændt på, om jeg får opbygget en omgangskreds det nye sted – men mon ikke det nok skal gå. Det er også et sted, hvor et par gamle gymnasieveninder bor, så der er lidt at starte ud med. Og så er hverken Aarhus eller KBH længere væk end en bil-/togtur. Jeg tror på, at det bliver godt. Det føles godt i hvert fald. Selvom jeg er nostalgisk over en æra, der slutter, så glæder jeg mig også til fremtiden. Men det er lidt af en indre rejse med sådan nogle store beslutninger 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mie Kirstine

      WOW hvor er det interessant at læse. Tusind fordi du tog dig tid til at skrive et svar. Det er super inspirerende og jeg har virkelig stor respekt for at du tager en beslutning, hvor du følger dine egne ønsker 100%. Nu kender jeg dig selvfølgelig ikke, men jeg er ikke et sekund i tvivl om, at du får en fantastisk fremtid, hvor de få ting, som du sige farvel til alligevel er mulige. Shit hvor er det sejt og som sagt mega inspirerende 🖤

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Trine

    Det er muligt det er rodet, men jeg synes det gir vildt god mening.. Kan godt forstå din branche og det at dele og hele tiden kunne måle sig med hinanden må være sygt hårdt.. og jeg kan også godt forstå at det er pissesvært at vurdere om det er FOR hårdt til at det er det værd.. okay, den her kommentar bli’r også rodet 🙂 ville bare sige at du gir mening.. og du gør det godt, på lige præcis DIN måde..

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mie Kirstine

      Kære Trine!!
      Den bliver overhovedet ikke rodet. Jeg er bare glad for, at jeg har fået det rigtige budskab og enormt taknemmelig for forståelsen <3

      Siden  ·  Svar på kommentar

Leave some love

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

WEBSHOP FAVOURITES