TORSDAGSTIP: 20% PÅ ALT HOS MOODINGS

FREDAGSHILSEN OG WEEKENDTIPS

Glædelig fredag, kære venner 🖤

Jeg ved ikke med jer, men i dag er den første fredag i MANGE uger, som rent faktisk føles som en fredag. I ved, på den der måde hvor man ser frem til et par rolige dage, oven på en hektisk uge. Min sommerferie sluttede da jeg kom hjem fra Grækenland i mandags og lige siden, har jeg stille og roligt arbejdet mig ind i hverdagen igen. Heldigvis kan jeg ret godt li’ min hverdag, så det gør mig ikke det store. Det har skam været sådan nogle ganske fine dage, som både har budt på et par møder, en del arbejde og gensyn med mine venner.

Billedet er lånt herfra 

I dag er også en lidt særlig dag – min skønne søster fylder nemlig i år. I min barndom mindede det mig altid om, at det var tid til at komme tilbage i skole og så var der næsten altid godt vejr den dag. I dag er bestemt ingen undtagelse og jeg har allerede været en tur i vandet ved Svanemøllen. Lige straks skal jeg et smut over på Sliders og arbejde lidt med vores fotograf og derefter skal jeg selvfølgelig ud i haven i Vanløse, hvor fødselaren skal fejres sammen med resten af familien.

Senere står den på endnu mere fødselsdag, for der skal jeg til middag og fest for at fejre, at de her to mega seje powerkvinder og deres nu 4-år gamle business. Der skal gå meget galt, hvis i dag ikke bliver en god èn.

I morgen går turen til Fyn, for en ganske kort bemærkning. Søndag skal jeg nemlig på et lille ø-hop i det Sydfynske ø-hav og jeg har selvfølgelig tænkt mig at tage kameraet med, for det kan næsten ikke blive andet end pænt.



Hvordan ser jeres weekendplaner ud? Har I stadig sommerferie? Eller skal I også til at forberede jer på hverdagen? Uanset hvad, så har jeg selvfølgelig samlet en lille håndfuld tips og trick til hvad tiden kan bruges på.

🖤Find en brombærbusk et sted og tøm den. De er allerede modne derude pga. den vilde sommer.

🖤Smut forbi Nørgaard Paa Strøget, som fyrer op under deres traditionelle helt vanvittige udsalg.

🖤Klik forbi Emily og læs hendes virkelig fine indlæg om en Digital Detox. Vanvittig inspirerende.

🖤Selvom vejret ikke ligefrem indbyder til det, så kan jeg ikke sende nok rosende ord efter HBO’s nye serie, Sharp Objects. På mandag kommer det næste afsnit og ventetiden føles ærligt talt uendelig lang.

🖤Læs det her og se om du kan undgå at få gåsehud.

🖤DMI har netop meddelt, at sommeren fortsætter de næste mange uger, så sommergarderoben kan snildt blive opdateret lidt. Heldigvis er det meste af den slags sat ned til nogle rigtig gode priser. Bl.a Gannis smukke badedragt og en drøm af en sommerkjole, som faktisk også er lidt sensommervenlig (reklamelinks)

RIGTIG GOD WEEKEND 

2 kommentarer

Leave some love

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

TORSDAGSTIP: 20% PÅ ALT HOS MOODINGS