UGENS BEDSTE BUDGETFUND

Reklamelinks: 1. Gina Tricot 2. Monki 3. Monki 4. & Other Stories 5. ASOS 6. Gina Tricot 7. Gina Tricot 8. & Other Stories 9. ASOS

Glædelig lørdag, kære venner 🖤

Og velkommen til Saved Items’ nye afløser “Ugens bedste budgetfund”. Gode budgetfund er vist noget, som de fleste af os holder af og i kræft af mit arbejde med bloggis her, kommer jeg jo jævnligt rundt på de forskellige webshops og spotter det ene gode fund efter det andet. Det er der jo ingen grund til ikke at dele lidt ud af – så det bliver simpelthen det nye lørdagstema og hovedreglen er, at der ikke er noget, der skal koste over 500 kr.

I dag har jeg samlet en håndfuld blandede sommersager i fine afdæmpede farver. De fleste af tingene, måtte gerne ligge i den ferie-kuffert, som jeg skal til at pakke om en uges tid. Måske lige med undtagelse af blazeren fra Monki (nummer 2) men den er stadig pæn 🙂

Dagens favorit er uden tvivl de blå bukser fra & Other Stories (nummer 4) de er ikke umiddelbart ud af meget, på billedet, men de er simpelthen SÅ pæne og lækre i virkeligheden. Ja, jeg har været inde og lure lidt på dem og jeg tror måske det ender med, at jeg også lige må smutte ind og købe dem med hjem.

Kan I have en skøn dag 🖤

GLIMT FRA HVERDAGEN

Glædelig fredag, kære venner 🖤

Tiden går og klokken slå og jeg har endnu engang tømt kameratelefonen og udvalgt nogle af de bedste stunder, fra den seneste uges tid. Modsat sidste uge, har der været lidt mere ro på og jeg har haft tid til at trække vejret, tænke mig om og rydde op i min lejlighed. Sommeren er kommet tilbage – og hurra for det. Det har jeg udnyttet fuldt ud, samtidig med, at jeg har spist en hulens masse lækkert mad, været til et vanvittigt event og masse andre ting. Se med engang…

Blå i blå på blå. Min nye sommerjakke fra Ganni er er en de fineste, jeg længe har haft

Sommeren fortsætter i det uendelige og jeg har allerede hoppet i vandet herhjemme, flere gange, end jeg har gjort sammenlagt de sidste 4 år. Så snart muligheden byder sig, cykler eller løber jeg ud til svanemøllen og hopper i bølgen blå. 

I tirsdags var jeg til et af de vildeste events, jeg nogensinde har været til. Københavns lufthavn havde inviteret på en beauty-journey i forbindelse med alle de nye ting der sker derude. Alt var gennemført fra start til slut. Vi blev hentet i en lufthavnsbus på Kgs. Nytorv og derefter stod den på den ene finurlige ting efter den anden. 

Frokosten blev indtaget i et fly og hvis der bare var lidt flere flysæder, som så ud som det her, så er jeg sikker på, at jeg ville holde lidt mere af hele rejse-delen af mine rejser. Og hvis min sidemakker tilmed også var hende her, så ville alt være godt. 

Har I nogensinde smagt det surdejsbrød, man får hos Mirabelle? Jeg vil gå så langt som at sige, at det er det bedste brød, jeg NOGENSINDE har smagt. Jeg købte en kæmpe poste derfra i søndags og har heldigvis stadig fryseren fuld. 

Når min cykelkurv når den er pænest 🖤

Og så denne uges tirsdags-tip fra min Instagram. Hvis I leder efter en neglelak, som holder i evigheder, så skal I prøve dem fra Nailberry. De er et sandt mirakel.

For præcis en uge siden, var jeg ude og fejre weekenden med min veninde. Vi startede med verdens dyreste Aperol på Kgs. Nytorv og derefter en helt fantastisk middag på madklubbens Bazaar.

Magisk sommeraften-lys hjemme på altanen

Efter landskampen i tirsdags, spiste min veninde og jeg Eritreisk mad på Asmara her på Nørrebro. Det er et af de steder, som jeg havde opdaget via Instagram og lige siden, har jeg været vildt nysgerrig efter at finde ud af hvad søren det var. Det var lækkert og mærkeligt på samme tid. 

Så pakkede jeg også en lille kuffert, i anledningen af den konkurrence, jeg har sat igang henne på min Instagram, hvor I kan vinde en steamer fra Philips. Den slutter på mandag, så I kan stadig nå det. 

10 IRRITERENDE HVERDAGSMOMENTER

● Når man er på vej i seng og er så træt, at man næsten ikke kan stå op og så opdager, at man ikke har lagt nyt sengetøj på.

● At lægge nyt sengetøj på og tage den evige kamp med stræklagenet, der bare aldrig er langt nok.

● Når en aftale bliver aflyst. På en fredag. Aften.

● Når fremmede taler om en til deres børn, som om man ikke er der. Hvis man så også får fornøjelsen af at blive kaldt “damen” så bliver det næsten ikke bedre.

● Når man har glædet sig til det kolde glas hvidvin all.day.long og så bare ikke lige kan få den pokkers prop op.

● Når man er kommet lidt for sent ud af døren til en aftale og suser ned af cykelstien med 80 km i timen for ikke at komme for sent. Tjekker sin telefon ved ankomsten og læser en besked fra aftalen, som desværre lige er 10 minutter forsinket.

● Når man er kommet til at lukke en flue med damp ind i soveværelset.

● Når man lige har parkeret sin cykel og den beslutter sig for at vælte og tager 5 andre af slagsen med i faldet. Verdens bedste form for opmærksomhed #not

● Når man lige skal have en lækker to-go-kaffe og føler sig totalt Carrie Bradshaw. Lige indtil man opdager, at låget ikke var sat ordentligt på og har fingrene (og alle mulig andre andre kropsdele) fedtet ind i kaffe.

● Når man tænder for radioen og det eneste der bliver spillet er dansk dance hall (eller Topgunn)

SWEET JUNE

Reklamelinks: Shirt: Mango Shorts: Storm & Marie Sandals: Marni Bag: Fendi (Similar here

Reklame for Storm & Marie

Åh den her sommer altså!! Det er næsten ikke til at forstå, hvordan det bare kan blive ved og ved og ved. Det eneste lille bitte minus er, at det kan være svært at få udrettet det man skal, fordi strand, hygge og rosè lokker konstant! I går var en af de dage, hvor jeg SKULLE bruge en del timer foran skærmen. Jeg havde en halvstor deadline og regnskab, som havde åndet mig i nakken i flere uger.

Deadlinen fik jeg klaret ved at sætte mig ned på en lokal cafè og aftalte med mig selv, at jeg ikke forlod stedet, før jeg blev færdig. Det blev jeg heldigvis. Da jeg kom hjem hankede jeg op i mig selv og ordnede regnskabet og belønnede det med en cykeltur ud til svanemøllen, hvor jeg svømmede lidt rundt.

Mellen alt det, nåede jeg også lige at mødes med Kat til en hurtig sludder og et par billeder. Vejret kan vi næsten ikke snakke mere om og det giver sig selv, at shorts og en let skjorte, var det eneste rigtige outift. Sådan bliver det også i dag og forhåbentlig de næste mange 🖤

I dag skal jeg være på farten all day long. Først et møde på sliders, hvor jeg styrer de sociale medier. Husker I forresten lige at følge med henne på vores Instagram? Lidt af et madmekka, hvis jeg selv skal sige det. I eftermiddag skal jeg til et enkelt event og til sidst mødes med min veninde til et koldt glas-et-elle-andet.

Kan I have en skøn, varm og helt igennem herlig dag 🖤

EN WEEKENDTUR TIL BREMEN

Reklame for Tysk Turist Information

Som I måske husker, så var jeg på en lille smuttur til Bremen (eller Ein Smuttur, som det jo hedder på tysk) sammen med min veninde for et par uger siden. Selvom jeg kun var afsted i et par dage, så nåede jeg at opleve en hulens masse ting og dem skal det handle lidt om i dag. Turen er en del af mit samarbejde med Tysk turistinformation og det var dem, der strikkede programmet sammen til mig. Bare hvis I synes at jeg har nået lige lovligt mange ting, på forholdsvis kort tid 😉

● HVAD ER BREMEN

Bremen er en lille storby i det nordlige tyskland. Et par timers kørsel fra den dansk/tyske grænse og en 5/6-timers togtur fra København. Byen har lidt over en halv million indbyggere og har flere forskellige bydele. Der er både gamle og klassiske europæiske bygninger og de lidt nyere af slagsen. Byen byder på et hav af historiske serværdigheder, men også et ungt og lidt mere moderne miljø, med pæne og insta-vanlige cafèer, gode barer og faktisk også et godt udvalg til lidt shopping.

Desuden har byen også en flod (weser) og en hulens masse grønne parker (mega win) og selvom det er en slags storby (faktisk d. 10 største i Tyskland) så er den ikke større, end at man snildt kan gå fra sted til sted. Som det er med de fleste europæiske byer, så er de fleste historiske ting centreret omkring bymidten og selvom det også er her, at man finde de gode shoppemuligheder, så vil jeg bestemt anbefale, at man også bevæger sig lidt ud i de andre områder.

● WHERE TO STAY

Vi tjekkede ind på Hotel Uber Fluss og det er helt klart på top 5 over de bedste hoteller, jeg har boet på. Til vores store overraskelse, havde de opgraderet os til suiten, som både bød på jacuzzi og sauna og det blev oplevelsen naturligvis ikke bedre af 😉

Beliggenheden er helt perfekt og super centralt og de fleste værelser har udsigt til floden. Derudover er der også en lille en indendørs pool og et spa-område. Morgenmaden er bestemt også værd at nævne. Den har altså det, som en god morgenmadsbuffet skal have; frisk brød, frugt, æg, yoghurt og et kæmpe udvalg af pålæg.

● VINSMAGNING

Vores første punkt på programmet, var en lille rundvisning i byens ratskeller. Kort fortalt, er det en kæmpe vinkkælder, hvor de bl.a har noget af verdens dyreste vin. Der er vine fra over hele landet og hvis man interesserer sig meget for den slags, så kan jeg varmt anbefale sådan en tour. Guiden talte perfekt engelsk og havde en engagement, som jeg sjældent har set. Desuden sluttede turen af med at smage på en af de bedste hvidvine, jeg har smagt til dato.

● WHERE TO EAT

Ratskeller

Efter vores rundvisning spiste vi også i deres ratskeller og selvom omgivelserne var mørke og dunkle, så var det klart en af turens bedste madoplevelser. Vi fik salater, gnocchi, diverse dips, brød og en rigtig lækker hvidvin. Selvom menuen så dyr og eksklusiv ud, så endte regningen med at lyder på halvdelen af det man ville betale på en lignende restaurant i København.

Gnocchi på Ratskeller

Weincafè Engel

Weincafè Engel

Her spiste vi frokost om lørdagen og hvis man leder efter et instagram-venligt sted, så er Weincafè Engel svaret. Alt er pænt derinde og menukortet er så stort og bredt, at alle kan finde noget de gerne vil have. Der er skønne salater, klassiske tyske flammkuchen og morgenmad til lang op ad dagen.

Restaurant Bolero

Lørdag spiste vi aftensmad på Bolero og her finder man god en god og festlig weekendstemning. Når vejret er godt, kan man sidde udendørs med udsigt over floden og også her, er menuen kæmpe stor og fyldt med alt fra forskellige køkkentyper.

Markthalle

Bremen har naturligvis også fået sig en lille food-hall (har de fleste byer efterhånden ikke det?). Den er bestemt også et besøg værd og indeholder en god håndfuld stande med mad fra forskellige verdenshjørner. Desuden er det også et af de steder, hvor indretningen er i top og hvor det næsten er umuligt ikke at tage en hulens masse billeder.

● WHAT TO SEE

DEN GAMLE BYDEL

Lørdag fik vi en guided tur rundt i byen. Vi startede i den gamle bydel (Altstadt), som byder på alt fra en historisk kirke, til små, hyggelige og smalle gader fyldt med special-butikker, frugt og blomstermarkeder og hyggelige fortovsrestauranter.

Ostertor

OSTERTOR

Er man til en lidt yngre og noget mere lokal vibe, så skal man tage en tur til bydelen Ostertor. Det er ca. 15 minutters gang fra bymidten og det er bl.a her, at man finder Weincafè Engel. Har man været i Berlin, så kan det nok sammenlignes lidt med Kreuzberg. Der er små designbutikker, hippe cafèer og barer. Der er farverigt og vildt pænt og grimt på samme tid.

Hvis man bevæger sig lidt væk fra hovedgaden og ned ad sidegaderne, så finder man et hav af små og hyggelige huse og haver. Det er uden tvivl her, jeg ville bosætte mig, hvis jeg skulle ende i Bremen en skønne dag 😉

Ostertor

Marked i bymidten

 

WORPSWEDE

Inden turen gik tilbage til København søndag aften, var vi på en lille tur til landsbyen Worpswede. Det er en lille landsby, som ligger 50 minutters togkørsel fra Bremen. Togturen derud foregår i et meget old school tog, som tog mine tanker 40 år tilbage i tiden. Det var sådan en fin og hyggelig tur, der også tager en igennem et fint og idylisk landskab.

Worpswede

Worpswede er mest kendt for de mange malere der kommer fra byen og har flere forskellige museer, hvor man se deres kunst. Derudover har de en lille hovedgade, som også byder på special-butikker, cafèer, blomsterhandlere og flotte huse.

Vores guide i Worpswede havde gjort sig et rigtig fint stykke arbejde inden han mødtes med os. Han havde nemlig været inde på min blog og læse, at jeg ret godt kunne lide mode 😉 Derfor havde han arrangeret et lille møde med Worpswede’s eneste modedesigner, Sabine Wagner. Vi blev inviteret på besøg i hendes studio og fik en ret hyggelig samtale om, hvordan det tyske marked ser ud, for små designere og virksomheder.

Sabine Wagners studio

Under vores besøg, løb festivalen La Strada også af stablen. Det betød også, at byen var fyldt med artister, musik og andre finurligheder. 

Tak til Bremen og Tysk turistinformation for en sjov og anderdeles weekend, der både bød på nye oplevelser, overraskelser fantastiske vejr og en masse sjovt. Jeg håber at jeg får mulighed for at komme tilbage en skønne dag 🖤