13 TASKEFUND FRA VESTIAIRE COLLECTIVE

FREDAGSHILSEN OG WEEKENDTIPS

GLÆDELIGSTE FREDAG 🖤

Weekenden står for døren og det i sig selv, har jo aldrig været en dårlig ting. For mit vedkommende er det min 2. weekend i København i træk og det er vist ikke sket siden engang sidste år. Det kommer heller ikke til at ske det næste lange stykke tid, så den skal nydes, kan I tro.

I dag snupper jeg lige endnu et par pressedage, men også et par hjemmekontortimer, for næste uge byder på et par større deadlines, som skal forberedes. I aften er der familiemiddag i Vanløse og i morgen står den på arbejde i dagstimerne, en kop kaffe med en ven og til sidst koncert med Bisse i Vega. Jeg arbejder jo stadig på det der med at gå til flere koncerter 😉 Søndag skal der igen arbejdes lidt og så er der madklub om aftenen. En weekend med lidt af hvert og forhåbentlig også en lille smule solskin.

Næste uge bliver noget anderledes og det overordnede tema bliver min fødselsdag. Som jeg også fortalte om tidligere på ugen, så går jeg all in i år og har tænkt mig at fejre mig selv til den helt store guldmedalje. Mandag med alle mine veninder og tirsdag rejser jeg hjem til Fyn og fejre foråret (og min fødselsdag) Pludselig bliver det weekend igen og så sætter jeg kursen mod det gode liv i Miami!


Hvordan ser jeres weekendplaner ud? Skal I også til familiemiddag? På loppemarked? I biografen? I haven? Til fødselsdag? Eller noget helt tredje? Uanset hvad, så får I, som altid, lige en håndfuld tips til hvad tiden kan bruges på!

Weekendhilsen

🖤Hvis I har tid, så skynd jer og book et bord på madklubbens nye restaurant, Bazaar, hvor temaet er Arabisk. Tro mig, det vil I ikke fortryde.

🖤Ta’ på Kunstmarked i Nørrebrohallen og køb noget unik, som ingen andre har.

🖤I Absalon er der Keramik marked og her kan man helt sikkert også gøre et godt fund.

🖤Er det ikke også ved at være tid til lidt solbrilleshopping? Hvis jeg havde haft mere plads i min samling, så ville jeg helt sikkert tilføje Ganni’s Demi-model, som jeg har drømt om i 100 år. Max Mara har også lavet en ret så pæn model og hos Gina Tricot kan man også finde et par, som både er pæne og budgetvenlige (Reklamelinks)

🖤 Gør køleskabet rent. Måske ikke den sjoveste beskæftigelse, men det er SÅ rart bagefter (ja, mit har lige fået en tur 😉 )

🖤Smut i skoven og pluk ramsløg. De har deres højsæson netop nu og smager altså helt fantastisk i en pesto.

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Leave some love

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

13 TASKEFUND FRA VESTIAIRE COLLECTIVE