WEBSHOP FAVOURITES

webshop

Reklamelinks: 1. Mango 2. Triwa 3. & Other Stories 4. Flattered 5. Loewe 6. Modstrøm 7. Modstrøm 8. Monki 9. Balenciaga 10. & Other Stories 11. Monki 12. Lipstick Queen 13. Missoni 14. Flattered 15. Triwa 16. Munthe 17. Ilse Jacobsen 18. Shrimps 19. ELLOS 20. Marni 21. Marni

Glædelig mandag, kære venner 🖤

Foråret er på sit højeste og det er nok af den grund, at jeg pt. er ramt af en ret stor shoppelyst. Faktisk kan jeg næsten ikke huske, hvornår min ønskeliste sidst har været så lang og det er altså et lidt irriterende tidspunkt, for efter en uge i Miami, som ikke ligefrem er verdens billigste by, er der ikke vanvittig meget plads i budgettet til den slags.

Men derfor skal I da slet ikke snydes for en godt og stor omgang webshop-favoritter, for det er jo ikke sikkert, at I er i samme båd 😉 Jeg har ikke besøgt en eneste webshop den sidste uges tid, så da jeg loggede ind her til formiddag, for at forberede indlægget, blev jeg mødt af et hav af fristelser.

Jeg er stadig forholdsvis besat af kjoler, der går ned over knæene og når de så kommer i de fineste print, så kan jeg ikke stå for dem. Da jeg så den blomstrede fra ELLOS (nummer 19) var jeg altså lige ved at få kaffen galt i halsen. Den vil være noget nær perfekt sammen med en trenchcoat på en smuk forårsdag.

Så bliver vi næsten også nødt til lige at snakke om Loewe-tasken (nummer 5). Den er simpelthen så pæn og jeg har vist også vist den flere gange herinde. Men prisen er jeg ikke helt ligeså meget nede med. Jeg vil i hvert fald få lidt svært ved at retfærdiggøre at smide så mange penge efter en taske 😉

10 TING JEG LIGE VIL SIGE

img_0796Kjole fra & Other Stories

▪️ I går kom jeg hjem fra en fantastisk tur til mindst ligeså fantastiske Miami. Savner allerede det smukke lys. Især på sådan en grå og regnfuld mandag.

▪️ Som altid er jeg vanvittig træt af lufthavne, security checks, fly der aldrig letter til tiden og folk der ikke forstår, at de skal skynde sig og placere sig på sædet, så der ikke kommer underligere forsinkelser.

▪️ Men jeg skal nok bare vænne mig til det, for jeg har hele to rejser på programmet de næste par uger. Det er så også det eneste negative jeg har at sige om den situation 😉

▪️ Jeg har virkelig optur over, at vi undgår en konflikt.

▪️ Jeg har været væk i én uge og har nærmest helt stress over alle de serier, jeg skal nå at have indhentet; Homeland, Greyzone, Silicon Valley, Perfekte Steder og ikke mindst Handmaids Tale.

▪️ Jeg har ret meget optur over mine nye sko fra Flattered, som ligger og venter på mig posthuset og som jeg smutter ned og henter, ligeså snart de åbner. Håber sørme at de passer og at de er mindst ligeså pæne i virkeligheden.

▪️ Til gengæld har jeg på ingen måde optur over mine fødder. For det første er de fuldstændig smadret og fyldt med sår og vabler fra lidt for mange gåture i Miami (sorry for sharing). Vi snakker så slemt, at jeg nærmest ikke kunne holde ud og have mine nye og egentlig ret fodformede Marni-sandaler på. For det andet er den igen begyndt at drille mig lidt og forhindre mig i at løbe. Jeg er lidt ude i at skulle have fat i min yndlings skadet-fod-fixer igen. (reklamelink)

▪️ Post Malone’s nye album udkom i fredags. Endda med hele 18 numre. Jeg har næsten ventet på det i et år og har det sådan her med det!

▪️ Jeg har det lidt på samme med med den her fantastiske Kjole fra Modstrøm. Bliver virkelig aldrig træt af den kjole-længde. (reklamelink)

▪️  Hvis I vil gøre mig en KÆMPE tjeneste, vil I så ikke lige smutte hen til AOK og stemme på Sliders til Byens Bedste Burger. Det vil betyde alverdens 🖤

MIAMI LIGHT

img_1172Reklamelinks: T-shirt: Second Female Skirt: Mango Bag: from Bali (similar here) Sandals: Marni

Reklame for Second Female

Alt godt har en ende og det har den her fantastiske Miami-tur desværre også. I skrivende stund skulle jeg i hvert fald meget gerne sidde på et fly hjem mod Danmark. Vi har simpelthen haft det SÅ godt og Miami har vist sig at være endnu mere fantastisk, end jeg havde turde håbe på. Jeg har så mange billeder og fortællinger herfra, som jeg glæder mig til at dele med jer over den kommende tid.

Derudover blev Kat og jeg også hurtigt enige om, at det er intet mindre end genialt at smutte på sådan en workcation sammen. Især fordi vi vil de samme ting og hellere end gerne bruger uanede mængder af tid på billeder og på at spotte de helt rigtige locations. Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at vi kommer til at tage sådan en tur igen, inden alt for længe. Vi har faktisk allerede flere destinationer i spil 😉

Billederne her er fra i fredags (tror jeg nok) ved de smukke badehuse på vores virkelig skønne hotel. Jeg kan sige så mange gode ting om Miami og Florida, som en af dem er lyset. Der er bare noget helt særligt over dem.

Mit outfit var forholdsvis simpelt og de fleste ting har i vist set før. Lige med undtagelse af mine sandaler. Dem var jeg så heldig at finde i en outlet tidligere på ugen til langt under halvdelen af prisen.

Endnu en grund til at komme tilbage snart!!

Kan I have en skøn søndag 🖤

img_1177

img_1165

img_1213

SAVED ITEMS

saved-kopiReklamelinks: 1. HERE 2. HERE 3. HERE 4. HERE 5. HERE 6. HERE 7. HERE 8. HERE 9. HERE

Velkommen til ugens Saved Items, som I dag er med min nuværende ultimative favorit-webshop. Det er selvfølgelig & Other Stories, jeg taler om. Jeg har altid godt kunne li’ det de laver, men det er som om, at den lige har fået 20% ekstra her i den nuværende sæson. Jeg kan slet ikke få nok af deres farverige og finurlige univers og elsker desuden alle deres kampagnebilleder, så hver især fortæller en lille historie.

Jeg har MANGE favoritter derfra, men i dag har jeg kogt det ned til 9 af slagsen. Hvis I mangler sommerkjoler, så er det altså et af de første steder, I skal gå på jagt. Deres udvalg kunne næsten ikke være bedre. Jeg er f. eks dybt forelsket i nummer 3, som har det fineste cherry-print.

Prisen for dagens favorit løber trenchcoaten (nummer 5) med. Den har jeg haft et godt øje til, lige siden at jeg begyndte at kigge efter forårsjakker. Den blive lynhurtigt udsolgt, men nu er den kommet tilbage igen. Andre end mig, der er fristet?

FREDAGSHILSEN & WEEKENDTIPS

Glædelig fredag 🖤

Det er jo helligdag i dag! Noget jeg selv havde glemt alt om. Nok fordi jeg er langt langt væk fra Danmark-land og forårregn! Hvordan går det egentlig derhjemme? Jeg kan næsten fornemm, at vejret ikke helt gider at samarbejde? Og nyhederne fortæller, at de stadig forhandler om overenskomst og at Peter Madsen har fået sin straf.

Her går tingene strålende og jeg elsker stadig Miami. I dag er desværre vores sidst helt rigtige dag og i morgen aften går turen hjemad. Her kunne jeg kunne snildt bruge en uge mere, for der er så meget at se og opleve og selvom der har været fuldt fart over feltet, så føler jeg, at vi kun har set en brøkdel.

Jeg kommer hjem til et par hektiske og travle dage, der både byder på eksekvering af et event i forbindelse med mit samarbejde med Saucony. Så har jeg et par møder, en tur til frisøren og nogle venskaber der skal plejes. Torsdag går turen nemlig igen ud i den store verden. Ikke så langt denne gang, dog. Nærmere bestemt Albanien, sammen med min mutti og min søster.

Hvordan ser jeres weekendplaner ud? Måske skal I også på en lille tur, nu hvor det er en ekstra lang en af slagsen? Er vi ikke også kommet til konfirmations-sæsonen? Det er der sikkert også nogle stykker af jer, der skal ud i. Uanset hvad, så får I selvfølgelig lige en håndfuld tips og tricks til hvad dagene kan bruges på

91ff81cee4c40ecd65f0bbeef18dbaf1Billedet er lånt herfra

▪️ Glemt alt om kirsebærtræerne på Bispebjerg Kirkegaard og ta’ til Sakura Festival på Kastellet i stedet.

▪️ Hvis I har en veninde, som skal have et barn, så kan I lige læse en lille guide til hvordan I skal håndtere det.

▪️ Der er kommet en ny sæson af The Handmaids Tale, så hvis I ikke allerede har set den, så er det altså nu. Og hvis I ikke har set første sæson, så aflys alle jeres planer og slå lejr i sofaen.

▪️ Og nu hvor vi er ved den slags: Hvis I mangler en god film, så SKAL I se “Call me by your name”. Jeg har fået den anbefalet af flere veninder og da den så var tilgængelig på flyveturen til Miami, slog jeg naturligvis til. Det er en af de bedste, jeg nogensinde har set og en af de få, som har fået mig til at stor-tude. Dog et lidt upraktisk sted 😉

▪️ Hvis jeres sommer/forårskjole-samling trænger til en opdatering, så tjek lige den her fantastiske sag fra ELLOS eller det smukkeste print fra & Other Stories. (reklamelinks)

Kan I have den bedste (fri)dag 🖤