SAVED INSTAGRAMS

FREDAGSHILSEN

Så blev det sørme fredag igen igen og normalt er det jo altid en lille festlig begivenhed i sig selv. Lige i dag gad jeg dog godt, at ugen ikke var gået så hurtigt. Sagen er nemlig den, at i morgen er det lørdag og det betyder, at det er blevet tid til at vende snuden hjem mod Danmark.

Det er jeg slet slet ikke klar til og det eneste der lokker, er stabilt internet, madlavning og selvfølgelig mine venner. Tanken om kulde og dansk vinter, er ikke specielt tiltrækkende og igen må jeg bare erkende, at livet i sommerkjoler, varme temperaturer og daglige kokosnødder èr bedre. Den der drøm om at lukke livet derhjemme ned i en periode og åbne en strandbar på en trope-ø, bliver mere og mere fristende.

Men hvordan går det egentlig hjemme i Danmark? Jeg må ærligt indrømme, at det er ret begrænset, hvor meget jeg har fulgt med de sidste par uger. Jeg har selvfølgelig tjekket insta i ny og næ og lidt nyheder. Begge dele har fortalt mig, at det har sneet? Og at der har været modeuge? Men meget andet har jeg ikke opsnappet.

Mens det meste af min weekend kommer til at gå med at rejse fra den ene del af verden til den anden og derefter en lille smule jetlag, så håber jeg, at I har nogle lidt mere spændende ting på programmet. Om ikke andet, så får I selvfølgelig lige en håndfuld tips og tricks til hvad dagen kan bruges på 🖤

47db8a882e9d2b21c7c267db1eae35c3Billede lånt herfra (i øvrigt den pæneste farve, jeg længe har set på et sæt sengetøj) 


▪️ På søndag lukker Trodono op for årets første marked i Papirhallen og hvis I vidste, hvor bitter jeg er over, at jeg ikke har mulighed for at deltage. Jeg kan varmt anbefale at smutte forbi, hvis I får mulighed for det.

▪️ Alternativt kan I også shoppe hjemme fra sofaen. Måske gøre nogle af vinterens sidste udsalgsfund? Hos Boozt har de f. eks lige sat det meste af deres udvalg yderligere ned og nu sparer man 70% på langt det meste. Hvem gad f. eks ikke godt at gå foråret imøde i et par smukke Ganni-sko? eller den smukkeste hvide Stine Goya-kjole (reklamelinks)

▪️ Hvis I er gået lidt døde i vinteren, så smut hen til AOK og læs deres februar-liste. Der sker faktisk ret mange ting.

▪️ Træt af modeugesnak? Så er Vice selvfølgelig på banen med et lidt morsomt take på det hele.

Kan I have en skøn fredag derude 🖤

 

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Leave some love

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

SAVED INSTAGRAMS