WEBSHOP FAVOURITES

GLIMT FRA HVERDAGEN

Så fik jeg sørme fyldt min kamerarulle op med små hverdagsglimt igen. Selvom jeg i går ikke lagde skjule på, at jeg pt. er inde i en MEGET rolig periode. Humøret fejler ikke noget, men der sker altså ikke det helt store. Dagene går sin gang og jeg gør hvad jeg kan for at få det bedste ud af modvind og frostgrader. Min kloge far siger, at man skal nyde hver eneste dag og stoppe med at gå så meget op i hvilken årstid det er. Det kan jeg jo kun give ham ret i.

her er i hvert fald et par glimt fra den sidste uges tid..
hverdag5

For tiden får jeg ikke løbet helt så meget, som jeg gerne vil. Både fordi jeg har bøvlet lidt med ømme muskler i det ene ben og fordi det ikke er er vanvittig motiverende at stå op kl. 6.15 når det er mørkt og stormende derude. I weekenden blev det alligvel til en tur i den fynske natur og jeg fik testet min nye jakke fra Under Amour (reklamelink)

hverdag4

Om præcis to uger, skulle jeg meget gerne sidde under en palme i Thailand. Sådan en tur kræver selvfølgelig nyt badetøj. Jeg fandt den perfekte bikini på udsalg henne hos ASOS. Jeg klikkede også den her badedragt hjem. Og selvom jeg gik efter en str. 36 kunne jeg slet ikke få min krop i den. Jeg bliver aldrig helt klog på deres størrelser (reklamelinks)

I fredags pakkede jeg min lille kuffert og min weekendtaske og hoppede på toget til Fyn. Noget jeg gør, så snart jeg har en weekend uden planer. Jeg fik en del spørgsmål ang. weekendtasken henne på Instagram. Den er fra By Malene Birger (reklamelink) og er med mig på samtlige af mine ture. 

hverdag1Et lille glimt fra søndagens gåtur i skoven. Det var smukt, men så koldt, at jeg først fik varmen igen mange timer senere. 

hverdag6Et af sidste uges højdepunkter, var afgjort, da min søster og jeg var på Lo Jo Social, som siden mit sidste besøg, havde de fået en ny menu. Den får mine varmeste anbefalinger og jeg skal helt sikkert snart tilbage.

Hvis I kommer forbi, så må I ikke gå glip af deres Sweet potato fries eller deres Cæsar salat. Sidstnævne er en smule greasy, men hvem har egentlig også sagt, at salat skal være sundt? Desuden serverer de også en af Københavns bedste Aperol Spritz – og jeg har altså prøvet nogle stykker.

hverdag7

hverdag2

Jeg har også arbejdet videre på projekt “sund hud” sammen med Mads inde fra Retouch Clinic. Egentlig ville han gerne give mig endnu en laserbehandling, som fjerner alle de små urenheder og giver en mere ensfarvet overflade. Desværre må man ikke få sol i et par uger efterfølgende og det går jo ikke, når jeg snart skal til Thailand.

I stedet fik jeg deres Acnelan behandling, som egentlig bare består af en maske. Men vi snakker altså en af dem, hvor man virkelig kan mærke at det virker. Det river i huden og gør faktisk ret ondt. Til gengæld vågner man op med den fineste hud dagen efter. 

hverdag3Jeg har købt nye Montana-reoler, som som I kan se, så lykkedes det ikke for min veninde, Line, og jeg at hænge dem op. Vi gav det ellers nogle forsøg, men pga. en mærkelig mur (og manglende evner) måtte vi opgive vores boring. Heldigvis er min far gammel tømrer og han påstår stadig, at han nok skal få hængt dem op på 5 min. Det glæder jeg mig til at se. 

Så har jeg også fået den fineste gave fra Togoodtobebasic. I virkeligheden er det nok indholdet, som er mest interessant, men pakken var bare så fin, at den lige måtte foreviges. Inde i den lå den lækreste cashmere-sweater, som jeg mere eller mindre har boet i lige siden. Dem kommer I nok til at se ret meget til fremover. 

Husk at I altid kan følge med i hverdagen henne på Instagram. Jeg har godt nok ikke opdateret mit feed i evigheder, men min story er altid on fire 😉

1 kommentar

Leave some love

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

WEBSHOP FAVOURITES