WEBSHOP FAVOURITES

ET DØGN I PARADIS: FALKENBERG STRANDBAD

img_6958Jeg har fået opholdet betalt, men har ikke fået penge for at skrive om det

I dag er det lige præcis en uge siden, at jeg kom hjem fra en af de mest vidunderlige getaways, jeg nogensinde har været på. Turen gik til Falkenberg Strandbad i Sverige sammen med min søde mor og jeg kan godt fortælle jer, at det kun er et spørgsmål om tid, før jeg skal tilbage dertil.

De af jer, som følger med henne på Insta har nok allerede set en del derfra, for den fik bestemt ikke for lidt. Det er et af de der steder, hvor der bare er pænt med pænt på, uanset hvor man kigger hen og det er fysisk umuligt ikke at tage billeder af det hele. Hvis jeg skal sige èn negativ ting, så er det faktisk, at en enkelt overnatning, som vi havde, er lidt for lidt. Og så måske også, det ligger lidt mere end 2,5-timers kørsel fra København. Men trust me, det er hele turen værd.

img_7000

Hotellet ligger på den svenske vestkyst i den lille by Falkenberg. Det er placeret helt ud til vandet, så mange rum har havudsigt. Deres spaafdeling er helt ny og selvom den faktisk ikke er særligt stor, så er det afgjort den bedste spa, jeg nogensinde har prøvet. Og jeg har efterhånden prøvet en del 🙂 Der er en varm indendørs pool, en varm udendørs pool og så selvfølgelig sauna og behandlingsrum. Desuden tilbyder de også en 2-timers behandling hvor man kommer igennem en masse forskellige små stop, med saunagus, fod-scrub og alt muligt andet lækkert. Den prøvede vi også og kan varmt anbefales.

f3Den udendørs pool, var klart var mit favoritspot. Som i at jeg lå derude størstedelen af tiden 😉 Der er altså noget helt magisk over at svømme rundt i sådan en, når vejret står på frost og sne. 

img_5558Og den indendørs pool. Man kan ikke andet end at tage hatten af for deres indretningsarkitekt 😉

img_6945

f2Jeg vil sådan ønske, at jeg kunne dele billeder af maden, men gule madbilleder kommer der sjældent noget godt ud af og sådan er det jo bare på den her årstid 🙁 Vi spiste på hotellets restaurant og det var selvfølgelig også vildt lækkert. Meget klassisk og bristo-agtigt. Morgenmaden bestod af en kæmpe buffet, hvor der også var alt hvad man turde drømme om. 

img_6839

img_6989

f1

img_5572

img_6952Da vi vågnede op efter en god nattesøvn, var der faldet sne og de omgivelser, som var pæne før, var pludselig endnu pænere. Jeg ved godt, at jeg siger at jeg ikke kan lide vinter, men sådan et syn, kan jeg alligvel ikke stå for.

img_7020Et lille fun-fact er, at Falkenberg faktisk er ejet af de samme, som der ejer Ystad Saltsjöbad. Et sted, som jeg også har besøgt flere gange om som jeg er kæmpe fan af. 

Flere har spurgt mig hvilket sted, jeg bedst kan lidt og det er faktisk lidt som at skulle vælge mellem sine børn. Falkenberg er lidt mindre og det gør det mere intimt. Der er heller ikke ligeså mange mennesker, som der kan være på Ystad. Til gengæld er turen dertil noget længere, hvorimod Ystad jo kun er et lille smut over på den anden side af vandet. Når alt det så er sagt, så minder de faktisk ret meget om hinanden og begge to fantastiske steder, som man ikke kan besøge ofte nok.

img_7021

img_7012

img_7001Af hjertet kæmpe TAK til Falkenberg Standbad for at have givet mig den her fantastiske oplevelse. Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at vi meget snart ses igen. 

   

2 kommentarer

  • Tina KH

    Meget smukt og du har ret dygtig indretningsmager:-)
    De smukke gamle vandhaner, de er helt mig:-)

    Siden  ·  Svar på kommentar

Leave some love

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

WEBSHOP FAVOURITES