SAVED ITEMS

OM MINDER OG MÆLK

OLYMPUS DIGITAL CAMERAIndlægget er sponsoreret af Mejeriforeningen

logo-duo

Nu skal det handle lidt om mælk herinde, for sagen er nemlig den, at jeg tidligere på året blev tilbudt at være en del af en lille kampagne for Mejeriforeningen og det kunne jeg altså ikke takke nej til. Både fordi mælk er noget jeg mere eller mindre har drukket hele mit liv, men også fordi, at kampagnens tema er en tur Down Milky Lane. Altså at kigge lidt tilbage på, hvad mælk har betydet for mig gennem de sidste 30 år. Eller i hvert fald nogle af dem.

Mælk var naturligvis en del af min barndom. Jeg kan ikke mindes, at jeg har drukket flere liter om dagen, men det var det altid en del af morgenbordet, da jeg var lille. Det var jo dengang man ikke drak kaffe, så man kan vel gå så langt som at kalde det for barndommens kaffe 😉 Den der morgenmad med et rundstykke med smør og et iskoldt glas mælk – det var altid en sikker vinder. Eller en god klassisk omgang milk and cookies. Mon ikke de fleste af os har gode minder med den blanding?

Jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst har kastet mig over nogen af de førnævnte kombinationer. Det indrømmer jeg gerne, men mælk er stadig en fast del af mine ugentlige indkøb og noget som jeg drikker hver.eneste.dag.

Som I nok ved, så starter jeg mange af mine dage med en løbetur. Jeg vil helst gøre det som det aller første og det betyder jo også, at det oftest er på tom mave. Det fungerer fint for mig, men jeg skal alligvel lige have lidt energi at tage af. Her drikker jeg altid et iskoldt glas mælk og den der følelse af det kolde og lidt mættende er altså ret lækker. Når jeg rejser og ikke lige har et glas mælk på mit hotelværelse, så føler jeg altid at jeg mangler et eller andet. Det er bare som om, at vand ikke har helt de samme funktioner i den situation.

Så er der selvfølgelig også mælk i kaffen. Den vil jeg simpelthen ikke undvære. Jeg er en af dem, som sagtens kan drikke kaffen sort, men det er altså en helt anden oplevelse. Kaffe er godt, men kaffe med mælk er fantastisk. Det kan de fleste af jer nok give mig ret i! Og skal det være sådan rigtig rigtig RIGTIG godt, så ska mælken lige varmes og skummes.

Hvis I gerne vil have lidt mere inspiration til at bruge mælk i hverdagen, så kan I smutte hen på Mejeriforeningens facebookside, hvor der bl.a er flere lækre opskrifter.

Hvad er jeres forhold til mælk i dag?

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Leave some love

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

SAVED ITEMS