MANDAGSSTILEN OG ET FANTASTISK HVERDAGSKONCEPT

EN WEEKEND I AMSTERDAM

Som lovet kommer der lige en lille fotodagbog fra den tur til Amsterdam, som jeg var på i sidste weekend. Faktisk var det aller første gang, at jeg besøgte byen og jeg havde ret høje forventninger. Både fordi jeg havde hørt enormt mange gode ting, men bestemt også fordi, jeg har en stor kærlighed til Bruxelles og Antwerpen, som ligger forholdsvis tæt på, om som på mange måder skulle minde om Amstersdam.

Jeg blev på ingen måde skuffet og der skal helt sikkert ikke gå alt for lang tid, inden jeg skal tilbage. 2 dage er kun nok til lige at få en fornemmelse af stedet og se overfladen. Vi var en gruppe af fem – to piger og tre drenge, så shopping og den slags blev det slet ikke til. Det gad jeg eller godt, for vi gik forbi ret mange spændende butikker, men det må blive næste gang.

For første gang siden bloggens begyndelse, rejste jeg også ud i den store verden UDEN mit kamera. Både forbi kameraet i min nye Iphone gør det ret godt, men også fordi jeg mest af alt tog afsted for at hygge mig med mine venner. Med andre ord, så er billederne nok lidt anderledes, end de plejer at være i min rejseindlæg, men mon ikke det går an ♥

Men se med engang..

Processed with VSCO with v6 preset

Jeg elsker København ,af hele mit hjerte, men når man går rundt omkring Amsterdams mange kanaler, så er det altså lidt svært ikke at få sådan en “Nyhavn, go home-følelse”. Det er simpelthen så fint uanset hvor man kigger hen.

a3Jeg landede i lufthavnen om formiddagen og tog toget direkte til centralstationen, hvor jeg blev mødt af de andre. Jeg satte min bagage til opbevaring og så brugte vi ellers hele eftermiddagen på at gå rundt og kigge på byen. Jeg kan ikke nævne nok gange, hvor heldige vi var med vejret. Det var omkring 20 grader, sol og totalt vindstille. På det punkt, kunne jeg virkelig ikke have bedt om mere.

Frokost fik vi selvfølgelig også og den spiste vi i Amsterdams svar på Papirøen. Altså en kæmpe food hall, fyldt med street food. Den hedder noget så simpelt som Foodhallen også er bestemt et besøg værd.

Processed with VSCO with a4 preset Processed with VSCO with b5 preset

Min lille rejsegruppe bestod af en håndfuld af mine amerikanske venner. Det var ca. den samme gruppe, som jeg rejste rundt i sydstaterne med, tidligere på året. At have mødt dem, er nok en af de største gaver jeg har fået, for de elsker at rejse ligesom meget som jeg gør og gør det forholdsvis ofte. De forlader sjældent L.A uden at invitere mig med og når jeg har muligheden for det, så siger jeg selvfølgelig ja.

I denne omgang mødtes vi i Amsterdam fordi Chris (ham i venstre side) pt. arbejder dernede. Janny, den anden pige, er den vildeste planlægger, jeg nogensinde har mødt. Hver eneste gang vi kommer til et nyt sted, så har hun allerede undersøgt de forskellige restauranter og lavet et udkast til et program. Det kan selvfølgelig godt være lidt skørt, at èn person skal bestemme det meste, men det fungerer faktisk for det meste. Hvis 5 forskellige personer skulle blive enige om alt, så ville det blive lidt af et projekt. Og er der noget man ikke har lyst til, så springer man selvfølgelig bare over.

Desuden mødte jeg de her mennesker, da jeg rejste rundt i Californien, for et par år siden. Eller jeg mødte Janny og hendes veninde, Vanessa og lige siden har jeg været en del af deres vennegruppe.

a1Klædt på til perfekt storby’s vejr. En lille jakke, skjorte og jeans.

Processed with VSCO with v6 presetDen første dag blev aftensmaden indtaget på en vanvittig god burgerrestaurant. Jeg kan simpelthen ikke huske hvad den hedder og jeg har google og googlet, men kan simpelthen ikke finde den. Jeg tjekker lige op på det og skriver det ind, når jeg får opklaret mysteriet.

a2

Om lørdagen startede vi med at tage på et marked i bydelen De Pijp. Det er bestemt også et besøg værd og fyldt med gode fund. Der er både mad, genbrug, tøj og en masse skøre ting. Jeg kom bl.a fordi en bod, som udelukkende solgte pastelfarvede hårspænder. Her fik jeg lov til at bruge et kvarterstid. Turens eneste shopping 😉

Processed with VSCO with v6 presetOm eftermiddagen lejede vi en båd og sejlede rundt i kanalerne, med kolde øl og en masse snacks. Det var en helt genial idè og stemningen i byen, og ikke mindst i vores båd, var helt fantastisk. Det der med båden er blevet lidt af en tradition, når jeg rejser med de her mennesker. Det startede da vi var i Austin i Texas og var nødt til at tage på vandet, fordi der simpelthen var alt for varmt.

Processed with VSCO with a4 preset

Processed with VSCO with a4 preset

Processed with VSCO with v6 preset

Processed with VSCO with a4 presetOm aftenen spiste vi på endnu en fantastisk restaurant og den kan jeg selvfølgelig heller ikke huske navnet på. Det tjekker jeg også lige op på, for det var SÅ lækkert. Mest af alt mindede det lidt om madklubben herhjemme. I ved, 3-4 retter til rigtig gode penge.

Processed with VSCO with v6 preset

Amsterdam er intet mindre en genial og er røget direkte ind på en 2. plads, på listen over min favoritbyer i Europa. Intet kan selvfølgelig overgå Paris. Jeg vil ønske at jeg kunne dele en masse tips med jer, men så meget nåede jeg slet ikke. Det må blive næste gang.

Vi boede desuden i en Airbnb, som lå alt alt for langt væk fra centrum og som var alt for dyr, så den vil jeg ikke anbefale. Når man har så kort tid i en by, så er det altså vigtigt at bo centralt.

Hvis I har spørgsmål, så skal I selvfølgelig ikke holde jer tilbage ♥

   

2 kommentarer

  • Dejligt at høre, du havde nogle rigtigt gode dage i Amsterdam. Jeg flyttede hertil i sidste juli, og jeg er endnu ikke blevet træt af byen!
    Et af mine allerførste billeder efter jeg flyttede herned er faktisk med de præcis samme husbåde som på dit første billede 😛
    Kommer du hertil en anden gang, kan jeg absolut anbefale dig at kigge på butikkerne i 9 Streets eller Haarlemmerbuurt, hvor der er den fineste blandet af lokale butikker, design og hyggelige caféer (:

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mie Kirstine

      Hej Camilla!
      Heldige dig! Kan godt forstå at du er forelsket i byen. Og tusind tak for tippet – det vil jeg bestemt lige huske på 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Leave some love

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

MANDAGSSTILEN OG ET FANTASTISK HVERDAGSKONCEPT