PRETTY PRODUCTS OG ET GODT TIP

FREDAGSHILSEN OG WEEKENDTIPS

Så blev det sørme fredag igen og det er en af de dage, hvor jeg faktisk ikke har noget som helst spændende at fortælle om. Det skyldes mest af alt, at jeg har tilbragt de sidste par dage hjemme på Fyn, hvor jeg egentlig bare har brugt timerne på at finde den ro, som jeg trængte så meget til.

Ærligt, så føler jeg slet ikke, at jeg har fået nok og kunne blive her i mange dage endnu. “Desværre” går turen allerede tilbage til København i morgen, hvor den står på endnu mere familietid og 2-års fødselsdagsfejring af min lille nevø, August. Fatter slet ikke, at det er to år siden jeg stod til en Stram op-time og blev ringet op af mine søster, som bad mig om at komme hurtigst muligt, da hun mere eller mindre var ved at føde.

Min søndag skal jeg bruge på at få styr på min lejlighed og forberede mig på en forholdsvis travl uge. Det lyder måske skørt, men en del af mig har virkelig lyst til at aflyse alle planer og køre tilbage til Fyn med mine forældre. Men pligterne kalder, så det går nok ikke 😉 Heldigvis skal jeg holde madklub på søndag og jeg kunne næsten ikke komme i tanke om et bedre alternativ.

Hvad har I af sjove planer? Afslapning? fest? Fødselsdag? Familiehygge eller noget helt andet? Uanset hvad, så skal I slevfølgelig ikke snydes for en lille håndfuld tips og tricks og gode idèer til at fordrive tiden med ♥

997d22d109f211ae69ed9b4a43d4adf7Picture via Pinterest

♥ Slå et smut forbi Vice og læs en artikelen om, hvor Boogie var det bedste musikprogram nogensinde. Jeg kunne næsten ikke være mere enig.

♥ Hør den nye single fra Taylor Swift, som netop er udkommet i dag. Hvad synes I? Hvis jeg skal være ærlig, så keder jeg mig lidt når jeg lytter til den.

♥ Udnyt det kedelig og grå efterårsvejr med lidt shopping hjemme fra sofaen. Evt. ved at klikke verdens pæneste regnjakke hjem. Eller en lidt mere budgetvenlig en af slagsen. Endda i leoprint.

♥ Bliv mentalt forberedt på, at de mørke måneder melder sin ankomst i næste weekend og book en vinterrejse til varmere himmelstrøg. I December kan man f. eks flyve til Miami for under 3000 kr. Og husk at I stadig får 200 kr. i rabat på jeres hotelophold, hvis I booker gennem det her link.

♥ Udnyt den ekstra tid som weekenden giver og bag et lækkert grydebrød.

♥ Og nu til det bedste; I morgen kan I nemlig shoppe fuldstændig amok henne på Boozt, hvor koden All20 giver 20% på alle nyheder og udsalgsvarer. Det gælder på køb over 799 kr. Jeg kunne godt overveje de smukkeste solbriller, som jeg har sukket efter længe eller den helt perfekte gule kjole.

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Leave some love

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

PRETTY PRODUCTS OG ET GODT TIP