SENSOMMER OG VILLAVEJE

HÅRKRISE OG STORE OVERVEJELSER

ha%cc%8ar

Jeg er inde i en periode, hvor jeg har en ret alvorlig krise med mit hår. Det sker næsten ellers aldrig for mig og jeg har egentlig altid været ok tilfreds med det, jeg er udstyret med. Det er som sådan heller ikke fordi jeg er træt af farven, længden eller mængden (okay, lidt mere vil man vel altid gerne have). Det handler om, at det er tørt. Ikke bare lidt tørt, men så tørt, at jeg næsten bliver bange for at det knækker, når jeg reder det igennem.

Heldigvis findes der jo et hav af skønne produkter, som kan hjælpe rigtig meget og jeg bruger så store mængder hårolie, at jeg næsten ikke tør at fortælle det herinde 😉 Det hjælper selvfølgelig, men det er stadig tørt og en anelse slidt at se på.

Når jeg begynder at grave efter en årsag, så tror jeg at jeg skal tilbage til foråret, hvor jeg tilbragte det meste af min tid, under tropiske himmelstrøg og ikke var specielt god til at beskytte mit hår for sol og saltvand. Det havde jeg nok lige gjort anderledes, hvis jeg vidste, at jeg stadig ville betale prisen for det, her et halv år efter.

Her de sidste par dage, er jeg så blevet ramt af en tanke, som jeg ikke helt kan slippe? Skal jeg bare klippe en stor del af længden af og begynde forfra? Mon det overhovedet hjælper eller har mit hår bare skriftet “hårtype”? Min erfaringer siger mig, at jeg skal være lidt forsigtig, når det kommer til de der lidt store beslutninger (hvis man kan kalde en ny frisure for en stor beslutning). Til tider er det gået lidt stærkt og jeg er måske lidt for god til at blive grebet af stemningen. Men når man smutter hen på Pinterest og søger på “pageboy” og  “Shoulder lenght hair” så er det altså svært ikke at lade sig friste.

I eftermiddag skal jeg et smut ind til byen og der tror jeg faktisk lige, at jeg slår et smut forbi yndlingsfrisør, Frederikke inde hos Gun-Britt og hører hvad hun siger.

Hvad synes I? Er jeg helt off eller skal jeg bare kaste mig ud i det? 

10 kommentarer

  • N

    bruger du morroccan oil som hårolie? for i så faldet kan du finde svaret dér. silikonen giver det flotteste hår – men på sigt udtørrer det fuldstændigt håret og gør at man skal bruge mere og mere og mere indtil det er blevet så knastørt at man intet kan stille op.. bare en heads up. hvis du ikke bruger den – then i have no clue hehe

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mie Kirstine

      Hej N!
      Ja, det gør jeg faktisk eller til tider, men jeg må indrømme, at det altid har haft en god effekt på mit hår. Men det er da interessant hvad du siger. Det vil jeg klart tænke over 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg tror faktisk at du ville være ret lækker med en Alexa Chung-ish frisure! Glæder mig til at se hvad du ender med 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mie Kirstine

      Det er godt at høre, søde du! Vi må se hvad jeg får kastet mig ud i 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lykke

    Få en keratinbehandling og få det klippet kortere ! Det har jeg lige gjort, for at starte ‘forfra’, som du skriver….. Var også træt af krus og slidte spidser….Nu ser det lækker sundt ud 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mie Kirstine

      I hvor dejligt at høre!! Jeg tror sgu at jeg gør det. Nu har jeg i hvert fald fået en tid hos Frederikke i morgen 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cecilie

    Jeg kender godt følelsen, og jeg har det faktisk på samme måde. Mit hår er også ekstremt tørt og samtidig har jeg så mange forskellige længder og tykkelse i mit hår pga. hårtab i forbindelse med først p-piller og senere amning. Så der er krus, krøller og tørhed og intet spiller lige for tiden med mit hår. Min erfaring er, at har man en frisør, som man har tillid til, skal man lytte til ham/hende. Hvis de siger, at man godt kan bære en page, så go for it! Hvis de til gengæld siger, at det ville være synd at lade længderne falde i forhold til ens ansigtsform, så skal man lytte til det og så finde en anden måde at få forandringen ind. God tur til Gunbritt. Jeg går samme sted bare hos Hanna og elsker det! Skal selv af sted på torsdag og have styr på manken:-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mie Kirstine

      Tusind tak for din kommentar, Cecilie. Og ja, det lyder lidt som om at vi har samme historie. Lige med undtagelse af det med amning, selvfølgelig 😉 Jeg skyndte mig ind til Gun-Britt i går og har allerede fået en tid i morgen 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Hvis du ikke gør det i forvejen, så prøv at tage fiskeolie hverdag – meget gerne mere end én kapsel. Derudover ville jeg også tage andre vitaminer til håret – er det silica der er god til det? 🙂 Du har sikkert gang i begge dele, men det var i hvert fald et par råd herfra!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mie Kirstine

      Hej Louise!!
      Tusind tak for de gode tips. Jeg tager faktisk to fiske-kapsler dagligt. Især fordi jeg ikke spiser fisk. Men jeg havde da helt glemt Silica. Det kunne være at jeg skulle kaste mig ud i sådan en omgang 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Leave some love

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

SENSOMMER OG VILLAVEJE