GLIMT FRA HVERDAGEN

Så er min kamerarulle sørme blevet fyldt op med så mange små glimt, at det giver materiale til et af de her indlæg. Som jeg også fortalte lidt om i går, så er jeg inde i en periode, hvor der er forholdsvis meget ro på og hvor hverdagen stille og roligt går sin gang.

Det kommer der mange gode ting ud af og en af dem er absolut, at man værdsætter de små ting en lille smule mere. Derudover bliver de gode ting måske også en lille smule bedre. Det er klart noget jeg vil huske mig selv på, når jeg igen lander i en travl periode. Men nok snak om det, for nu skal det handle lidt om den der hverdag, jeg snakker om ♥
hverdag2Den seneste tids højdepunkt har afgjort været weekendens tur til Ystad Saltsjöbad. Jeg bliver også mere og mere forelsket i sverige og de mange fine træhuse man finder deroppe. Hvis jeg bare havde sådan et og kunne starte hver dag med et dyp i have, så ville jeg ikke bede om mere. 

hverdag6I onsdags havde jeg den hyggeligste aften med nogle af damerne fra top-baren. AKA Society-B. Desværre blev vi ramt af lidt sygdom, så vi endte kun med at være halvdelen af holdet. Men det er jo også bedre end ingenting.

Middagen fandt sted på Madklubben på Frederiksberg. Første besøg for mit vedkommende, men bestemt ikke det sidste. ALT var lækkert og vores tjener, Jonas, var nok en af hyggeligste (hvis man kan sige sådan en om tjener) som jeg længe har mødt. 

hverdag5Så smeltede mit hjerte lidt, da jeg fangede det skønneste lille moment mellem min søster og lille nevø, August. 

Jeg sover ikke specielt godt for tiden og det gør, at jeg står op før de fleste mennesker, langt de fleste dage. Det har resulteret i en del løbeture, rundt i et tomt København. I går var jeg i Østre Anlæg, hvor man virkelig kan opleve September fra sin fineste side. 

hverdag3Så har jeg selvfølgelig også været et smut forbi The Powder Room for at få fyldt vipperne op. Jeg bliver aldrig nogensinde træt af at komme derned. 

Jeg har være til event i Fasangården i Frederiksberg have, som måske huser et af de fineste rum i hele København. Hvor pænt er det der tapet ikke lige? 

hverdag1De få gange, hvor jeg selv har lavet mad, har jeg gjort alt hvad jeg kunne for at udnyttet sæsonens råvarer. Rent madmæssigt, så er det her absolut den bedste tid på året. 

Igen igen igen har WOLT stået for min aftensmad en del gange. Her er det fra Poulet, som nok topper listen over mine favoritter. Man får SÅ meget for pengene, at det ville være umuligt at gøre det billigere selv og så laver de den bedste hummus, jeg længe har smagt. Husk at I får 75 kr. i rabat på jeres første bestilling med koden “Miekirstine”

hverdag4Jeg har været til event med Karmameju i anledningen af deres nye øjencreme. Nu tænker i måske, at billedet bare forestiller en helt almindelig creme. Men se lige godt efter, for det er faktisk en kage. 

Så har jeg været på besøg hos mine venner hos Munthe, hvor jeg forelskede mig fuldstændigt i den her jakke, som gerne skulle lande i butikkerne senere på året. 

Husk at I kan se mange flere hverdagsglimt henne på Instagram og Instastory ♥

Feel free to share
Facebook
Pinterest
Email
Abonner
Giv besked om
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments