WEBSHOP FAVOURITES

KAN VI TALE LIDT OM #35

giphy-1

♥ Vinden. Er det bare mig eller blæser det ikke en del mere nu, end det gjorde for et par år siden?

♥ Iphone-opdateringer. Er jeg den eneste, som ofte trækker den så lang tid som muligt? Af en eller anden mærkelig grund, har jeg altid en fornemmelse af/frygt for, at telefonen crasher midt i det hele.

♥ Lidt mere Iphone, for hvornår udkommer 8’eren egentlig. Nogen må da vide det??

Anders Matthesen’s stunt til Guldtuben. Jeg har egentlig altid været fan og lidt fascineret af, hvordan han altid går lige over stregen. Men den her gang var det for meget og på grænsen til tåkrummende.

♥ Hvor vanvittig smukt motivet på det her billede er. Mit hjerte slog lige et ekstra slag, så det dukkede op i mit feed. Her snakker vi i hvert fald efterår, når det det er aller smukkest.

♥ Leopardjakker! Sådan en bliver jeg nødt til at at eje det her efterår. Aller helst vil jeg gerne have den her men jeg ender nok med at gå efter en lidt mere budgetvenlig version. Det kunne meget passende blive den her (reklamelinks)

♥ Amsterdam! Der skal jeg nemlig ned og om lige præcis en måned og det er en af de byer, som aldrig har besøgt. Derfor vil alle tips og tricks selvfølgelig blive modtaget med kyshånd.

♥ At bloggen faktisk her en Facebookside, som jeg altid glemmer at reklamere for. Husk lige at give den et like. Jeg deler både nye indlæg derhenne, men også mange af de ting, som der ikke altid er plads til noget. F. eks hvis jeg ser noget sjovt eller falder over en pæn kjole.

♥ Lyden af klaprende døre. Ingen andre lyde, kan drive mig så meget til vanvid.

♥ Nutidensmor’s blogindlæg om “lort folk med børn siger til folk unden børn”. Ikke èt ondt ord om folk med børn, jeg elsker børn, men hold k*** hvor er det sjovt. Det er sjældent at jeg griner højlydt for mig selv, men det gjorde jeg virkelig da jeg læste det.

♥ Hvor p**** irriterende det er, når man falder af på en serie, midt i en sæson. Sådan har har jeg det med Game Of Thrones, som jeg så et par (eller hvor mange det nu var) sæsoner af for et par år siden. Hele hypen om den nye sæson har selvfølgelig givet mig en kæmpe lyst til at starte den op igen, men jeg ANER ikke hvor jeg slap og jeg orker næsten ikke at begynde helt forfra #firstworldproblems

   

6 kommentarer

  • rikke

    Jeg har nok været for mange gange i Amsterdam til at jeg orker centrum (gågaden svarer til den i KBH: turister overalt og elendige restauranter). Så Anne Franks hus o.l. ville jeg ikke tage en turist med omkring. Rijksmuseeum og van gogh museet er dog ret fine 🙂
    Jordaan og De Pijp områderne samt de ni gader er så hyggelige. Helt overordnet ville jeg bare gå udenom hele Amsterdam C og starte fra kanalerne og bevæge mig ud. Albert Cuypstraat området har ret fine barer og cafeer.
    In de Buurt, Cannibale royal og Hennequin&To er nogle af mine favoritrestauranter. Amsterdam er min favoritby, så god fornøjelse!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mie Kirstine

      Åhhh det lyder dælme også skønt!! Tusind tak for fantastisk tips <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • C

    Din frygt er berretiget når det kommer til Iphone opdateringer. Jeg har også trukket den længe og gør det altid. Jeg opdaterede forleden… og ved du hvad… min Iphone er lige til skraldespanden nu. Min hjem knappe virker pludselig ikke. Kun hvis jeg slukker mobilen helt og starter op igen. Og går jeg ind på beskeder eller en anden app, så kan jeg ikke komme ud igen uden at slukke mobilen helt igen.Og lader jeg den ligge og den går ud, så kan jeg ikke tænde igen. Alt det her er sket efter jeg opdaterede. Tror Apple har en eller anden agenda der fucker ens mobil op via de opdateringer efter nogle år, så man er tvunget til at købe en ny. Den fungerede fint inden jeg opdaterede. Så just don’t!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mie Kirstine

      Seriøst??? Holy moly!! Ej hvor lyder det bare surt. Jeg sender dig virkelig de bedste tanker. Og giver dig helt ret. De er noget banditter henne hos Apple. Alligvel bliver man jo ved med at købe deres produkter. Så sent som i dag, har jeg skrevet mig op på ventelisten til den nye Iphone 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jane

    Amsterdam er fed!
    Du skal se Anne Franks hus, det er et must!

    Desuden skal du gøre dig den tjeneste, at tage en kanalrundfartstur. Det er super smukt.

    Se redlight om aftenen.

    Der er desuden et lille “penis”museum i redlight, det kostede 4 euro i indgang i 2013, og er ALLE pengene værd. Det er SÅ sjovt se se 😀 (hvis man ikke er sart).

    Siden  ·  Svar på kommentar

Leave some love

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

WEBSHOP FAVOURITES