TEKNISKE UDFORDRINGER OG PERFEKTE JEANS

img_8493Adlinks: Shirt: Minimum Knit: Gina Tricot Jeans: Gina Tricot (HERE) Boots: Gardenia (HERE) Bag: A.P.C (HERE)

Hej venner! Håber I nyder lørdagen? I kan tro at min startede en anelse irriterende. I går da jeg sad i toget på vej mod Fyn, begyndte min Macbook at drille en smule. Eller ret meget, faktisk. Flere gange stoppede tasteturet med at virke og jeg kunne ikke rigtig gøre noget. Pludselig virkede det igen, så gik det ud, virkede igen and so on. Jeg tænkte, at den måske bare skulle have en lille pause natten over, men da jeg vågnede til morgen, reagerede tastaturet slet ikke. Jeg blev SÅ irriteret, for den slags skal selvfølgelig altid ske i weekenden og når man er langt væk fra en Humac.

Heldigvis opdagede jeg, at Apple også har kundeservice i weekenderne, så jeg skyndte mig at ringe til dem. Her fik jeg virkelig noget af den bedste service jeg længe har fået og den venlige medarbejder loggede mig ind på min skærm (rimelig sej feature, i øvrigt) og guidede mig igennem en masse ting. Det viste sig, at jeg ikke har været specielt god til at opdatere mit styresystem, for den kørte på et meget gammelt et. Nu tror jeg at det er fikset, for den har i hvert fald fungeret upåklageligt siden. Hurra for det.

Billederne her er fra i går, da jeg stadig befandt mig på gode gamle Nørrebro. Min fine strik talte jeg allerede lidt om i gårsdagens fredagshilsen, men i dag er det mine jeans, som jeg lige bliver nødt til at give et par ord med på vejen.

De er den nyeste tilføjelse til min samling og jeg VED, at jeg kommer til at bruge dem vanvittigt meget. Hvis jeg selv skal sige det, så sidder de ret godt og opfylder alle mine jeans-krav. Jeg kan nemlig hverken lide når de er alt for løse eller alt for stramme. Og farven er jo bare fin og passer til det hele.

Jeg har vist nævnt det et par gange herinde, men jeg er ret stor fan af Gina Tricots jeans og det har jeg faktisk været siden jeg var til det her event, for flere år siden. Priserne er gode og det samme er pasformen og kvaliteten. Jeg kan heller ikke løbe fra, at jeg virkelig har mange i min samling efterhånden 😉 Den næste tilføjelse kunne godt blive dem her, som vil være helt perfekte til fine sommertoppe.

Kan I have en skøn lørdag derude <3

img_8582

img_8540

img_8509-kopi

Feel free to share
Facebook
Pinterest
Email
Abonner
Giv besked om
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments