FREDAGSPLANER & YNDLINGSSKJORTEN

VEGETARBØFFER MED LINSER OG SWEET POTATOS

IMG_1004

Hvis jeg skal være helt ærlig, så var jeg faktisk lidt i tvivl om, om jeg overhovedet skulle dele den her opskrift med jer, for jeg må  altså indrømme, at jeg ikke er helt tilfreds med bøffernes udseende. Smagen fejler til gengæld ikke det fjerneste og derfor får i den alligevel 🙂

De er resultatet af en ret genial play-date jeg havde med min fellow foodie, Katharina fra Beetrootbakery, i onsdags. Udover at ses og catche op på livet, var agendaen også, at vi skulle kaste os ud i et par opskrifter sammen. Vi har en stort kærlighed til mange af de samme slags råvarer og ingredienser. Og vi bor endda også ret tæt på hinanden, så det næsten være dumt ikke at udnyttet. Vi lavede de her basser og en rigtig lækker salat, som jeg deler med jer i et andet indlæg.

Det skal du bruge (ca. 12 stk)

  • 3 søde kartofler
  • 2 dl linser (tørvægt) vi brugte delikatesselinser, men andre typer kan sagtens fungere
  • 1 løg
  • 3 fed hakket hvidløg
  • 1 tsk chili
  • 1 tsk spidskommen
  • En håndfuld soltørrede tomater
  • En håndfuld persille
  • 1 spsk HUSK
  • salt og peber

Sådan gør du:

  • Start med at koge linserne, som anvist på pakken.
  • Skræl de søde kartofler og skær dem ud i mindre tern. Fordel lidt olie og salt på dem og bag dem på 200 grader i 20-25 minutter.
  • Steg løg og hvidløg på en pande, indtil de bliver gyldne.
  • Bland kartofler, løg, linser og de øvrige ingredienser i en skål og her kan man enten bruge en gaffel eller en stavblender til at blande massen sammen. Vælger man blenderen, skal man blot huske på, at en del af linserne gerne må beholde deres form. Massen skal, med andre ord, ikke være helt jævn.
  • Form 12 bøffer og steg dem på panden i ca. 10 min på hver side. Hvis de tager for meget farve (som vore, indrømmet, lidt gjorde) så kan man sagtens bage dem færdige i ovnen.

BON APPETIT <3 

IMG_0993

2 kommentarer

  • De lyder voldsomt gode – og bøffer ér altså bare ikke pænt ligemeget hvad, men de smager jo altid skønt – og man kan jo næsten dufte stegeskorpen her – uhm 😀

    – A

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mie Kirstine

      Haha.. du har helt ret. Dejligt at de ikke har skræmt dig væk 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar

Leave some love

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

FREDAGSPLANER & YNDLINGSSKJORTEN