MAJ DU MILDE

BEAUTY FAVORITTER

Det er ved at være alt alt for lang tid siden, at jeg sidst har delt mine beauty favoritter med jer. Det er en kæmpe fejl, for I kan tro, at jeg har testet produkter på livet løs. Jeg har både fået fornyet kærlighed til gamle favoritter og opdaget små mirakel-produkter, som jeg får svært ved at leve videre uden. Jeg har forsøgt at begrænse mig og fundet de absolut 8 bedste, for ellers kunne indlægget også ende med at blive lidt af en roman. Håber I kan bruge det til lidt forårsinspiration ♥
beauty

♥ Discipline cleansing conditioner fra Kèrastase: Kèrastase er efterhånden ved at indtage førstepladsen på min liste over godt hårprodukter. Jeg tror ikke, at jeg nogensinde har prøvet et af deres produkter, uden at blive imponeret. Lige for tiden er denne fætter fast inventar i min brusekabine. Det er en slags rensende balsam, som især er god at bruge, de dage man ikke vasker hår. Dog er konsistensen fuldstændig som en balsam og den skummer ikke. Jeg er især vild med den, fordi den 1. dufter helt fantastisk 2. har en fantastisk konsistens, som er nem at fordele i hele håret og 3. så gør den lige præcis det en balsam skal kunne; efterlader håret silkeblødt.

♥ Powder foundation fra Kat Von Dee x Sephora: Jeg bruger meget lidt make up. Både hvad angår hverdag og fest. Det er primært min hud som får en hurtig omgang med en foundation og en pudder. Vigtigst er pudderen og sådan har jeg altid haft det. Derfor er jeg også hele tiden på jagt efter gode af slagsen og den her er min seneste favorit. Eller faktisk den bedste jeg har prøve i LANG tid. Den dækker på den der helt perfekte måde, hvor den lægger sig som et helt tyndt lag og får ikke huden til at se “sminket” ud. Alligevel formå den at skjule de værste “pletter” og andre ting, som man gerne vil nedtone.

♥ SU/ Hair & Body wash fra Davines: Bare synet af den her, fører mine tanker tilbage til de seneste rejser jeg har været på. Siden jeg prøvede den for første gang, tilbage i sensommeren, har den været fast inventar i min toilettaske, hver eneste gang jeg er rejst til sydligere himmelstrøg. Det er ganske enkelt en shampoo, som man i bund og grund kan kalde for hårets aftersun. Efter en lang dag på stranden, så ved jeg næsten ikke noget bedre end at komme hjem og vaske håret. Med den her shampoo tør jeg godt love, at man fjerne alle tegn på solskader og saltvand. Prøv den, og I forstår hvad jeg mener 😉

♥ Brow Mii brow powder: Den her har jeg faktisk erklæret min kærlighed til tidligere, men den er simpelthen så skøn, at den også kommer med i denne omgang. Den er klart den bedste brow-powder, jeg nogensinde har prøvet og gør lige præcis det den skal; Giver brynene et naturligt, fyldigt, naturligt og ikke-farvet look. Samtidig er den også super dem at påføre.

♥ Face Cream fra Trines Wardrope: Det er ualmindelig lang tid siden, at jeg sidst har brugt andre ansigtsprodukter end dem fra Avène, men forleden dag, var Trine så sød og sende mig et eksemplar fra hendes hudplejeserie og den kom nærmest som sendt fra himlen, eftersom jeg lige var løbet tør for min trofaste ansigtscreme. Jeg har kun brugt den i et par dage, så derfor kan jeg naturligvis ikke udtale mig om, om den udfører mirakler. Men jeg kan godt fortælle, at den har den skønneste konsistens og føles ret fantastisk at påføre. Desuden er den uden parfume, hvilket er et stort plus i min bog.

♥ Foundation fra Delilah: Som sagt er foundation og pudder noget af de eneste make up, jeg bruger. Mit største krav til begge dele er, at de for intet i verden på føles for tunge og få min hud til at se kunstig og sminket ud. Lige for tiden sværger jeg til den her foundation, som er tynd, mild og helt perfekt at påføre.

♥ SU/Hair milk fra Davines: Endnu et produkt fra Davines’ solbeskyttende serie, som jeg ikke kunne finde på at rejse ud i verden uden. Modsat shampooen, så bruger jeg den faktisk inden jeg tilbringer hele dagen under solen. Så siger det jo sig selv, at den gerne skulle beskytte håret mod solen 😉 Jeg kan hilse og sige, at jeg endnu ikke har formået at komme hjem med skadet hår fra nogle af mine rejser 🙂

♥ L’incroyable Blowdry fra Kèrastase: Egentlig er jeg ikke den store forbruger af Stylingprodukter til håret, men efter at have hørt flere gode ting om den her, endte jeg med at prøve den og nu har den fået en fast plads på min badeværelseshylde. Som navnet antyder, så er det et produkt som skal bruges i forbindelse med blow drying. Den er rigtig god, hvis man ligesom jeg, har et naturligt fald i håret og så tilfører den en lidt mere krøllet tekstur. Jeg bruger den de dage, hvor jeg skal have lidt mere spil i håret.

I må endelig ikke holde jer tilbage, hvis I har spørgsmål til nogen af produkterne ♥

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Leave some love

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

MAJ DU MILDE