SAVED ITEMS

POWERSALAT MED QUINOA, BELUGALINSER & RICOTTACREME

I takt solen, varmen og forårets kommen, stiger min lyst til friske, sunde, sprøde og lækre salater også. Eller den er der egentlig hele året rundt, men det er som om, at det giver mere mening at spise sig mæt i den slags nu, end når mørket og sneen dominerede hverdagen 🙂

I går havde jeg min veninde, Mette, på besøg og jeg diskede op med lidt af en bælgfrugt-fest. Jeg serverede nemlig salaten her, sammen med Marias fantastiske falafler. Dem SKAL I altså prøve. Salaten var lidt af et hit og smagte skønt og sprødt. Den er fyldt med alle mulig gode ting og en masse proteiner fra Quinoaen og linserne. Eftersom jeg ikke spiser så meget kød og har skruet godt op for træningen, nu hvor vi nærmer os mit næste marathon, så forsøger jeg at en en masse proteiner ind i min kost. Lad mig bare sige, at jeg fik dækket mit behov i går 😉

Ricottacremen er bare lavet lidt på gefuhl, men endte faktisk med at smage ret godt og komplimenterede salaten helt perfekt.
OLYMPUS DIGITAL CAMERADet skal du bruge (3-4 personer)

♥ 1 dl sort quinoa (ukogt)

♥ 1 dl Belugalinser (ukogt)

♥ 1/2 rødt spidskål

♥ En stor håndfuld koriander

Dressing

♥ Saften fra 1 lime

♥ 1 Spsk sesamolie

♥ 1 tsk soya

♥ 1 tsk honning

♥ 1 tsk Tahin

OLYMPUS DIGITAL CAMERASådan gør du: Kog hhv quinoa og linser og lad dem blive kolde / Snit spidskålen fint og bland det sammen med Quinoaen og linserne / Bland dressingen og fordel den jævnt i salaten / slut af med at tilsætte koriander. 

OLYMPUS DIGITAL CAMERARicottacreme

♥ 4 spsk ricotta

♥ 1 lille dl neutral Yoghurt

♥ 1 fed hvidløg

♥ Saften fra 1/2 lime

♥ En håndfuld frisk og finthakket mynte

♥ Salt og peber

OLYMPUS DIGITAL CAMERABon Appetit 

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Leave some love

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

SAVED ITEMS