K Ø B E N H A V N

VENINDEBOG: STONEMUSE

Det er blevet onsdag endnu engang og så skal I selvfølgelig ikke snydes for en venindebog. I dag skal I møde søde Michelle, som I nok også kender fra hendes blog, Stonemuse. Jeg er jo også så heldig at dele linkbar med hende til dagligt.

Jeg har længe læst med hos Michelle – også dengang hendes blog hed noget andet, men mødte hende for første gang tilbage i sensommeren, hvor vi var et smut i det Franske, sammen med Emily. Siden da har vi set hinanden jævnligt, for hun lægger ofte vejen forbi København. Hun er lige så søde som hun er pæn og så er hun jo fra Århus og I ved hvor godt jeg synes om folk fra smilets by.
Michelle_Nielsen_Stonemuse_Welcome-1

Navn: Michelle Nielsen

Alder: 25

Beskæftigelse: Fuldtidsblogger, freelance fotograf og så arbejder jeg med sociale medier for diverse brands.

Kælenavn: Stonemuse

Hobby: Jeg elsker at stå i køkkenet og lave mad.. Og så selvfølgelig at spise det.

Når jeg bliver stor vil jeg være: En bedre version af hvad jeg er nu. Jeg elsker hvad jeg laver men jeg ville sgu gerne blive bedre til at stå op i bedre tid, rydde op efter mig selv og have orden i alle mine ting. Du ved, blive bedre til de der kedelige ting wink emoticon

Jeg hader: Tyggegummi. Både at tygge det og når andre tygger det omkring mig.

Jeg glæder mig til at: At holde fødselsdagsfest om små 2 uger. Jeg bliver 25 (igen).

Livret: Alt med pomfritter. Det er min største last. Nej, vent. Det er faktisk kartofler i alle afskygninger, som jeg elsker, så mit svar må blive: alt med kartofler.

Mit største ønske: At jeg kan få lov til at lave lige hvad jeg vil, resten af mit liv.

Yndlingsfilm: Silent Hill. Jeg ved ikke hvorfor men jeg har set den 11 gange.

Yndlingsmusik: Alt med Frank Ocean.

Det, jeg er bedst til: At lytte og være glad på andres vegne, når det går godt for dem.

Det, jeg er værst til: Jeg snubler altid over mine ord. Kan ikke formulere gode sætninger, hvis jeg skal skynde mig og ikke har tænkt over mit svar inden.

Opskrift-på-friske-forårsruller-med-kylling

Du er en af heldige, som har formået at få din instragramprofil til at eksplodere. Altså med følgere. Hvad er hemmeligheden? 

Puh, jeg tror bare at Instagram lige var ‘mit medie’. Jeg har altid elsket at tage billeder (også de lidt opstillede billeder) og egentligt aldrig været så meget til det der med at skrive lange tekster. Det med tekster, er jeg så blevet bedre til i løbet af den tid jeg har haft bloggen – men instagram, det var bare lige noget for mig, lige med det samme. Det var også hurtigt jeg fik lavet en strategi for hvordan jeg ville bruge Instagram; det var noget med at poste regelmæssigt, virkeligt finde ud af hvilke slags billederne der fungerede for mig derinde og så have en stærk visuel identitet.

Du er bosat i Århus, som efter min mening, er en af verdens skønneste byer. Jeg ved også at du er rigtig glad for det, men kunne du mon nogensinde finde på at flytte derfra?

Dejligt at høre! Engang var jeg meget opsat på at flytte til København (pga. arrangementerne, de andre bloggere, det netværk jeg ville kunne få og så er der generelt flere muligheder derovre) men jo længere tid der går, så er jeg begyndt at se værdien i Aarhus. Byen er nærmest blevet en del af mit brand og lige nu kunne jeg ikke drømme om at flytte. Her er så hyggeligt!

UggBoots-1

Har du mon en guilty pleasure? Serier, serier, serier. Jeg ser for mange af dem!

Hvis du skulle vælge tre ting du gerne ville blive bedre til, hvad skulle det så være? Jeg kunne godt tænke mig at blive hurtigere til at svare tilbage på mails Jeg vil gerne blive bedre til at føre mine 1000 ideer ud i livet Og lære at sige nej til pomfritter (bare engang imellem)

Hvor ser du dig selv om 10 år? Forhåbentligt laver jeg det samme som jeg gør nu. Bare med en lidt mere struktureret hverdag, måske?

Fortæl mig noget, som jeg helt sikkert ikke ved om dig? Hmmmm…. Jeg kan ikke falde i søvn uden fjernsynet er tændt. Jeg ser ikke programmet der kører men der skal bare være nogle lyde og lidt lys i soveværelset før jeg kan sove.

Tusind tak fil Michelle. I kan selvfølgelig læse hendes blog HER og følge hendes flotte Instragram HER. Og huske også at I kan læse alle mine andre venindebøger .

Emiliblog 

Rikke May

Maria fra Vanløse Blues

Katrine Krog fra Wearemad

Sneglcille

Fredes blog

Emily Salomon

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Leave some love

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

K Ø B E N H A V N