VENINDEBOG: EMILIBLOG

Det er onsdag og det betyder traditionen tro, Venindebog. I dag kan I møde Emilie, som mange af jer sikkert kender fra Emiliblog. Hun er sød, sjov, pæn og en fantastisk mor til hendes lille søde søn, Saxo. Sammen med sin kæreste driver hun Webshoppen, Just Spotted, hvor jeg er i øvrigt er en trofast kunde.

VENINDEBOG: EMILIBLOG 1

Navn: Emilie Middelhart

Alder: 27 år

Beskæftigelse: MOR, webshop-ejer (justspotted.dk) og blogger.

Kælenavn: Emili (deraf navnet på min blog)

Hobby: Min blog er ud over at være mit job, også min hobby. Derudover elsker jeg at gå lange ture her på Frederiksberg, gå i spa samt at drikke rødvin og champagne. Ville ønske jeg kunne skrive noget sporty her ala yoga, pilates eller løb, men desværre ikke.

Når jeg bliver stor vil jeg være: Jeg håber jeg kan blive ved med at være min egen chef.

Jeg hader: Hader er et stærkt ord, men det første der popper op er gedeost. Jeg kan simpelthen ikke udstå det.

Jeg glæder mig til at: Jeg glæder mig helt vildt til at jeg skal giftes til september med mit livs kærlighed. I hverdagen glæder jeg mig altid til klokken 15, hvor jeg står nede i vuggestuen og bliver mødt af åbne arme og et stort vådt kys fra min søn. Dét er fantastisk. Derudover glæder jeg mig altid til weekenden ; )

Livret: Jeg er fiskespisende vegetar, det man vist kalder for pesqetar, på 10 år og derfor er jeg en sucker for lækre vegetariske retter. Jeg har en forkærlighed for det indiske køkken og en god Dahl går man aldrig galt i byen med. Hvis man undlader chili’en er det også en virkelig børnevenlig ret og Saxo (min søn) elsker det!

Mit største ønske: Mit største ønske er et langt og lykkeligt liv for mig og mine kære.

Yndlingsfilm: Jeg ser stort set aldrig film og har derfor heller ingen yndlingsfilm :s

Yndlingsmusik: Til gengæld hører jeg musik hver dag og nyder det i høj grad. Min musiksmag er så sindssygt blandet, men du skal være velkommen til at tjekke min Spotify liste ud HER. Dener en helt random blanding af gode sange jeg kan lide.

Det, jeg er bedst til: Jeg synes jeg er rigtig god til at være en kærlig og omsorgsfuld mor. Jeg er også god til at være en lyttende veninde og så er jeg god til at tage de fleste ting ret afslappet.

Det, jeg er værst til: Jeg har desværre en tendens til at være sådan lidt forkælet og forvent. Det er noget jeg bestemt ikke er stolt af. Min kæreste, som er enebarn, joker sommetider med, at man skulle tro det var mig der var enebarn og ikke ham. Jeg har to søskende. Jeg synes ikke det er et kønt træk og det er derfor virkelig noget jeg arbejder på. Hvis man skal såre mig, skal man blot sige at jeg er forkælet.

emilie2

Du er en af dem, som har formået at gøre din blog til din levevej. Hvad er det aller bedste ved din hverdag? Fleksibilitet og frihed. At jeg selv kan bestemme hvordan jeg vil disponere min tid. At jeg kan sidde og arbejde fra sofaen om aftenen når min søn er lagt i seng. At jeg altid kan holde en fridag med ham midt på ugen, hvis det er det vi trænger til.

Og hvad er den største udfordring ved at være sin egen chef? Struktur. At der ikke er nogen man skal stå til regnskab for som sådan.

Vi to har efterhånden kendt hinanden i en del år og har haft haft mange sjove ture og oplevelser sammen. Hvad husker du som den bedste eller sjoveste? HER er et godt minde, 202 uger siden, til en fest på Toldboden. Mie min skat, jeg synes jo kun vi to lige er begyndt og jeg glæææder mig til 2016 som forhåbentlig byder på en masse hyggelige arrangementer, vin-aftener og middage ♥ (Det gør jeg også, kan du tro)

Hvis du skulle vælge tre ting du gerne ville blive bedre til, hvad skulle det så være? 1. At sætte komma. 2. At kreere spændende retter i køkkenet. 3. At få fingeren ud og dyrke noget motion!

Hvor ser du dig selv om 10 år?

Jamen jeg ser mig selv stadig være boende her i området (dog meget gerne i en større lejlighed, hah) og selvfølgelig sammen med min mand, og vores søn, som jeg håber har været storebror en del år til den tid. Jeg ved ikke om jeg stadig blogger eller om vi driver JS, men jeg håber selvfølgelig, at jeg beskæftiger mig meget noget indenfor dette felt og jeg håber helt bestemt stadig at jeg er selvstændig.

Sammen med din kæreste har du skabt en af landets største plakat-shops og det kører derudaf. Hvad tror du skyldes jeres succes?

JS’s succes skyldes først og fremmest min kærestes sans for at drive forretning. Jeg tror mange har et billede af, at det ikke kræver noget særligt at starte en webshop og at det er noget alle kan gøre hjemme fra sofaen, men sandheden er, at det er benhårdt arbejde og at der i virkeligheden ligger så meget mere tanke bag en hvad man måske lige tror.

Dernæst har mit netværk indenfor blogverdenen spillet en vigtig og stor rolle, i og med, at det bl.a primært er bloggere vi har valgt at fokusere på i vores markedsføring.

Slutteligt har vi med JS skabt et rum, hvor folk kan købe alle deres yndlingsplakater samt smukke kvalitetsrammer samme sted. Vi har gjort det nemt for folk og det tror jeg også har meget at sige : )

Du blev mor i en forholdsvis tidlig alder (vil nogen i hvert fald mene). Er det noget du vil anbefale andre?

Jeg var 25 år da jeg blev mor og for mig var det det helt perfekte tidspunkt. Saxo er det aller bedste der er sket for os og jeg elsker f.eks, at han har unge bedsteforældre og har en oldemor, som stadig er så frisk at hun passer ham, henter ham fra vuggestue osv. Det gør mig så varm om hjertet.

Men alle mennesker er forskellige og jeg tror på, at man kan mærke når man er klar til børn. At få et barn er en stor omvæltning og du går altså fra at kunne gøre lige præcis hvad du vil, når du vil – til at skulle være der for og give dig 100% til dette lille menneske. Det er helt fantastisk og jeg tror kun det er sundt, at fokusere på noget andet end en selv, men jeg tænker også, at det må være enormt hårdt, hvis nu man f.eks er et sted i sit liv, hvor man egentlig ikke var helt klar til at “slå sig ned”. Giver det mening? Anyway, at få børn er noget af det mest fantastiske og givende nogensinde : )

Fortæl mig noget, som jeg helt sikkert ikke ved om dig? Mmm. Jeg har engang samlet på te-breve. Jeg sover KUN på maven og så har jeg en biseksuel side, især efter et par drinks! Lol.

emilie3

I kan læse flere veninderbøger her

Rikke May

Maria fra Vanløse Blues

Katrine Krog fra Wearemad

Sneglcille

Fredes blog

Emily Salomon

Feel free to share
Facebook
Pinterest
Email
Abonner
Giv besked om
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments