SMÅ GLIMT

VEGETARBØFFER MED AMARANTH & MAJS

 photo PB030320 kopi_zpsadibrtgy.jpg

“Amaranth-hva for noget”, tænker I måske? Det gjorde jeg i hvert fald. Jeg synes egentlig selv, at jeg jeg følger okay meget med i, hvad der rør sig på madfronten, men Amaranth havde jeg altså aldrig hørt om.

Det var min mor og jeg, som stødte på dem i Rema 1000. Her kunne man få en kæmpe pose, til en fin pris på 20 kr. Kort fortalt er det små korn, som mest af alt minder lidt om quinoa. Indpakningen fortæller dog, at de skulle være endnu sundere og indgår i den såkaldte “superfood-kategori”. Dem måtte vi selvfølgelig prøve. Vi kogte dem og da de var færdige, mindede konsistensen om en god omgang ekstra klistede quinoa. Jeg tror ikke at de ville egne sig i salater, men derimod rigtig godt i en omgang vegetarbøffer, så det besluttede vi os for at prøve.

Resultatet blev ganske fint, så I skal selvfølgelig ikke snydes for en opskrift. Hvis man ikke lige har en Rema 1000 i nærheden, eller ikke har lyst til at kaste sig ud i noget nyt, så er jeg ret sikker på, at man sagtens kan bruge quinoa som alternativ.

Det skal du bruge (til ca. 10 stk)

? 2,5 dl Amarant

? 1 dåse majs

? 1 løg

? En håndfuld friske purløg (eller en anden form for friske urter)

? 3 æg

? 1 tsk bagepulver

? 1/2 dl mælk

? 1/2 groft mel eller almindelig hvedemel

? Salt og peber

Sådan gør du:

? Kog amaranth(en) i ca. 30 min.

? Hak løget og steg det på en panden i lidt olie sammen med majs

? Bland æg, bagepulver, krydderier, mel og mælk i en skål

? Tilsæt løg, majs, og amaranth.

? Form dejen i små bøffer og steg dem på en pande. De skal ca. have 3-4 minutter på hver side.

Hvis man føler at massen er for tynd skal man ikke være bekymret. De samler sig straks, så snart de kommer på panden.

 photo PB030325 kopi_zpsxcxr7zwe.jpg

BON APPETIT ?

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Leave some love

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

SMÅ GLIMT