GALETTE MED SQUASH, ÆRTER OG RICOTTA

GALETTE MED SQUASH, ÆRTER OG RICOTTA

Galette har længe været på min liste over ting jeg skulle prøve i køkkenet. Egentlig kan man vel også bare kalde det for en tærte? For den eneste forskel er vel i bund og grund, at en galette ikke er lavet i et tærtefad. Derfor er det også kun fantasien der sætter grænser for indholdet, og hvis I bare vidste, hvor lang tid det tog mig at beslutte hvad der skulle i denne….all those choices 😉

Jeg besluttede mig for at tage udgangspunkt i Squash. Både fordi det smager himmelsk og fordi vi befinder os midt i højsæsonen, hvor de også sælges til ingen penge i supermarkederne. Massen består primært af ricotta, hvilket skulle vise sig at være en rigtig god beslutning. Jeg elsker virkelig den milde og let saltede smag og konsistensen blev noget nær perfekt.

Prøv også: Vegetar lasagne med aubergine

GALETTE MED SQUASH, ÆRTER OG RICOTTA

GALETTE MED SQUASH, ÆRTER OG RICOTTA

Det skal du bruge (3-4 personer)

Dej: Egentlig kan man bruge de lige præcis den slags tærtedej man bedst kan lide. Jeg har aldrig været speciel vild med de der mørdejs-agtige af slagsen og laver altid mine tærtedeje uden smør og efter denne simple opskrift:

200 ml vand

125 g grahamsmel

175 g hvedemel

1 tsk salt

Det hele skal bare æltes godt og grundigt sammen og efterfølgende rulles ud i en stor rund cirkel.

Fyld:

Squash – 1 stor eller 1,5 af de små.

250 g Ricotta (svarende til et bæger)

2 æg

2 fed hvidløg

1 dl ærter fra frost

• En håndfuld frisk timian

En lille håndfuld pinjekerner

Salt og peber.

Sådan gør du:

Start med at lave dejen og form den til en stor rund pizza.

• Bland æg, ricotta, salt og peber med en håndmixer til det hele er en samlet masse.

Skær Squashen ud i tynde skiver.

Start med hælde ca. halvdelen af ægge og ricotta-massen ud på dejen og fordel den i en cirkel. Der skal ca. bare være 4-5 cm kant på dejen så den senere kan foldes.

Fordel herefter Squashen rundt på cirkelen og fordel til sidst resten af ægge og ricotta-massen over squashen.

Hæld ærter, pinjekerner og timian på toppen og fold så de frier kanter over massen. Her er det bare vigtigt at der ikke er huller, så væsken ikke løber ud.

Bag den i ovenen på 200 grader i 30-35 min.

Prøv også: Kikærter i kokos

GALETTE MED SQUASH, ÆRTER OG RICOTTA

Feel free to share
Facebook
Pinterest
Email
Abonner
Giv besked om
3 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments