EFTERÅRETS PÆNESTE STRIK

EN EFTERMIDDAG I KØKKENET

 photo P9010100_zpsmyvnmops.jpg

Hej venner ? Vi starter lige dagen med en god omgang fiskesuppe-billeder, til at skylle morgenkaffen ned med 😉 Jeg havde sådan en dejlig dag i går, som først startede med en tur forbi Gun-Britt’s salon, hvor mit hår fik den fineste behandling. Det fortæller jeg selvfølgelig meget mere om en af de kommende dage. Indtil da, kan I se resultatet HER.

Efterfølgende cyklede jeg ud til Langelinie pavillonen, hvor Le Creuset havde inviteret på et lille madlavningsevent. Jeg vidste ikke helt hvad der ventede mig, men jeg skal da love for, at jeg blev positivt overrasket.

 photo P9010116_zpsm8zygsze.jpg

Gæsterne bestod primært af madbloggere og madskribenter. og så var der mig og Kat. Anledningen var Le Creuset’s 90 års jubilæum. Vi startede selvfølgelig med at få en introduktion til deres produkter og en lille anekdote eller to, om de orange-røde gryder.

Derefter blev vi inviteret ind i et kæmpe køkken, hvor der var lavet en lille “arbejdsplads” til hver og en af os. Her fik vi den udfordring, at vi skulle lave en bouillabaisse (ja, jeg google det). Det er en slags fiskesuppe, hvis der (heller ikke) ringer en klokke hos jer. Nu har jeg jo ikke verdens bedste forhold til fisk, så det var altså lidt af en udfordring, skulle jeg hilse og sige.

Til sidst skulle alle retterne smages og bedømmes af dommerne, hvorefter de ville finde en vinder. På det tidspunkt havde jeg allerede givet op 😉

 photo P9010089_zpsekwmcdwh.jpg

 photo P9010090_zps1ueclijc.jpg

 photo P9010103_zpsdqpvj83v.jpg

Kat og jeg hjalp naturligvis hinanden. Partners in crime 😉 Selvom vores retter nærmest bestod af de samme ting, smagte de vidt forskelligt.
 photo P9010112_zpsxxg3ms5w.jpg

Her har vi så resultatet af min ret. Jeg synes egentlig at den blev ganske flot. Jeg smagte en lille bitte smule af den (jeg har seriøs fiskefobi) og den var slet ikke så skidt.

 photo P9010113_zps1gx04cra.jpg

Men altså… når man er oppe imod nogle af landets bedste madbloggere, så kan man ikke gøre så meget 😉

 photo P9010114_zps6munntkh.jpg

 photo P9010118_zps1lcskhqy.jpg

Til sidst fik vi alle en overvældende kasse med hjem, som indeholdt alt hvad der skal bruges til den perfekte løgsuppe. Måske jeg skulle dele opskriften med jer, når jeg engang får den lavet?

Tusind tak til Le Creuset for den sjoveste eftermiddag.

3 kommentarer

Leave some love

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

EFTERÅRETS PÆNESTE STRIK