WELCOME WEEKEND

HJEMMELAVEDE KNÆKBRØD

Så blev det endelig lørdag og hvad er mere passende end at dele en opskrift? Det er en af mine personlige favoritter, selvom den hverken er nyskabende eller revolutionerende. Det er ingen hemmelighed, at jeg elsker brød og de her knækbrød er blevet en af de ting, som jeg helst skal have i mit køkken. De er perfekte som mellemmåltider og endnu mere perfekte som snack efter træning. Desuden kan de holde i 100 år uden at blive tørre og kedelige.

Tidligere har jeg altid lavet knækbrød ud fra de kornblandinger, som kan købes i de fleste supermarkeder. Dog skete der det, den anden dag, at de var udsolgt over alt. Jeg var lige ved at gå i panik, indtil det slog mig, at jeg selvfølgelig også kunne forsøge selv at lave dem fra bunden. Det er jo ikke ligefrem raketvidenskab at blande lidt forskellige kerner 😉 Resultatet blev overraskende godt og jeg har allerede spist så mange, at jeg bliver nødt til at kaste mig ud i endnu en omgang 🙂

 photo IMG_2020_zpsd2a7371e.jpg

Det skal du bruge

1. dl hørfrø

2. dl Sesam

1. dl solsikkekerner

1,5 dl vand

2 dl havregryn

1 spsk salt

1/2 spsk bagepulver

1/2 dl olivenolie

1,5 dl. hvedemel

 photo IMG_2024_zps03d4c754.jpg

Sådan gør du: 1. Bland alle de tørre ingredienser og rør godt rundt i dem, som de bliver godt fordelt 2. Tilsæt vand og olie 3. Rør det hele sammen, så dejen får en sjappet og fugtig konsistens 4. Hæld dejen på et stykke bagepapir 5. Ta et stykke bagepapir, der har samme størrelse, som det andet. Læg det oven på dejen og rul den tynd med en kagerulle. Den skal ca. være en halv cm i tykkelsen. 6. Fjern den øverste lag bagepapir og skær dejen i små firkanter. evt. med en pizzakniv 7. Bag brødene i ovnen på 200 g. i ca. 20 min. Men hold øje med dem, får så snart overfladen bliver gylden, går der kun ganske kort tid, inden den bliver sort.

 photo IMG_2026_zpsc0a25736.jpg

God appetit og rigtig god lørdag <3

14 kommentarer

Leave some love

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

WELCOME WEEKEND