G-DAY

BEAUTY FAVORITTER – SEPTEMBER

Det er endnu engang blevet tid til at dele lidt ud af mine beauty favoritter, og i denne måned, disker jeg altså op med et par RIGTIG gode af slagsen.
 photo IMG_0317_zps4d540f02.jpg

Jeg har prøvet mange forskellige shampooer i løbet at de sidste par år. Rigtig mange, faktisk. Og størstedelen af dem, har været virkelig gode ved mit hår. Noget af det, som jeg har lært er, at lige når det kommer til shampoo og balsam, kan det godt betale sig at investere i gode, og til tider lidt dyre, produkter. Moroccanoil laver en hårolie, som jeg er dybt afhængig af og som har gjort mirakler for mine tørre spidser. Nu har jeg også testet deres shampoo og balsam og jeg kan, no shit, se en kæmpe forskel, de dage jeg bruger den. Det giver meget mere glans, fylde, spil og volume til håret og er det ikke det de fleste ønsker? Jeg vil ønske at jeg havde råd til at have det som min “faste” shampoo eller at det kom ud af vandhanen på mit badeværelse 😉

 photo IMG_0319_zpsf9636962.jpg

De dygtige og ærlige damer fra Pudderdåserne, har netop lanceret deres helt egen hudplejeserie. Ud over, at produkterne er noget af det pæneste, kan de næsten også kun være gode, med alt den erfaring de har med i bagagen. Indtil nu, har jeg kun testet deres alt i en creme, som ganske enkelt kan bruges til det hele. Vi snakker som øjcreme, dagcreme, ansigtscreme, bodycreme osv. osv. Den har en virkelig god konsistens og jeg forsøger at gemme lidt, til næste gang jeg skal ud og rejse, for tænk engang hvor meget plads man pludselig kan få i toilettasken, når man kan have det hele i et produkt. I kan læse meget mere HER.

 photo IMG_0323_zpsc88d6df7.jpg

Jeg har lang om længe fået mulighed for at teste en Clarisonic, som jeg har hørt så mange ting om. Til de af jer, som ikke kender til den, er det en elektrisk børste til huden, som har det simple formål at rense. Jeg har haft den i et par uger nu og det er lige før, at jeg glæder mig til at rense min hud hver eneste aften, for der er simpelthen ikke noget bedre, end følelsen af at gå helt ren og renset i seng. Og sådan føler man virkelig, når det har været en tur på huden. Jeg vil gerne være ærlig og sige, at jeg, som sådan, ikke kan se et synligt resultat endnu, men jeg fortsætter med at rense og håber at det kommer.

Clarisonic findes i øvrigt i tre forskellige størrelser. Jeg har den mellemste, som hedder Aria. Derudover kan man også skifte og købe børstehoveder alt efter behov. Smart. I kan læse meget mere HER.

 photo IMG_0324_zps6f016b95.jpg

Som altid skal I endelig ikke holde jer tilbage, hvis I har spørgsmål til nogen af produkterne <3

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Leave some love

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

G-DAY